Mor låste søn ude i flere uger: - Jeg vil ikke skamme mig

Charlotte Møller-Olesens teenagesøns hashmisbrug banede vejen for en kriminel løbebane. Nu vil hun hjælpe andre.

- Hvis du vil hjælpe ham, så skal du ikke lukke ham ind.

Charlotte Møller-Olesen havde taget eksperterne på ordet.

I flere uger blev hun mødt med synet af et ungt menneske, der lå og sov i opgangen foran hendes hoveddør.

Nogle gange måtte hun træde hen over ham for at komme ud og ind af sin lejlighed.

Og det gjorde ondt indeni. For den unge mand var hendes søn.

I dag tvivler hun på, at den hårde behandling var den rigtige, men hun anede ikke sine levende råd og valgte at stole på fagfolkene, lyder det.

Men Charlotte Møller-Olesen har også valgt, at hun ikke vil skamme sig over, at hendes søn var havnet der, hvor han var - på gaden som kriminel og misbruger.

I et indlæg i Politiken slår den i dag 52-årige mor til tre nu et slag for, at man som forælder til kriminelle og misbrugere skal turde stå ved sig selv og stå frem og sige fra.

- Nu må det simpelthen være nok med, at vi er den her grå masse, der ikke tør stille os frem af frygt for at blive udskammet af vores omgivelser.

- Hvis vi skal være i stand til at komme med nogle af vores ideer til, hvad vi kan gøre bedre, og hvor vi kunne bruge bedre støtte fra systemet, så er der nogle af os, der skal turde stå frem, siger hun i ‘Go’ aften Danmark’.

Se Michèle Bellaiches interview med Charlotte Møller-Olesen i 'Go' aften Danmark' på TV 2 PLAY.

Sådan gik det galt for sønnen

Som ung teenager begyndte Charlotte Møller-Olesens søn Frederik at skifte vennekreds, klæde sig og tale anderledes, mens den fortrolighed, hun altid havde haft med sin dreng, forsvandt.

Dengang tilskrev hun det almindeligt teenageoprør.

Hvad hun ikke vidste, var, at hendes søn var begyndt at begå kriminalitet som tyverier, røverier og indbrud for at finansiere et omfattende hashmisbrug. En løbebane, der meget hurtigt blev til en levevej.

Det var først, da der begyndte at forsvinde ting fra Frederiks søskende og fra hendes eget smykkeskrin i hjemmet, at uroen meldte sig.

- En dag jeg kom hjem fra arbejde, sagde min 11-årige søn: “Mor, nu mangler nogle af mine xbox-spil igen”. Det var nogle, han selv havde sparet op til.

- Han sagde: “Jamen, det er jo bare Frederik, mor. Det er ok. Sådan er han jo”. Det var virkelig et rødt flag, at hans søskende var begyndt at rykke deres egne grænser for, hvad der er normal adfærd, husker hun.

En svær erkendelse

Charlotte Møller-Olesen mener, at der er brug for, at nogen står frem med historierne.

Selvom hun beskriver sig selv som en veluddannet, velfungerende og ressourcestærk kvinde, har hun til sin forundring flere gange oplevet, hvordan systemet har set skævt til hende, fordi hendes søn var misbruger og kriminel.

  • Næsten 17.000 unge ryger hash dagligt eller næsten dagligt.
  • 40 procent af danske unge mellem 16 og 20 år har prøvet at ryge hash.
  • Godt 10 procent af de unge har røget hash inden for den seneste måned.
  • Særligt unge, der prøver at ryge hash, inden de fylder 15 år, har en højere risiko for at komme i farezonen for at blive afhængige end dem, der først begynder senere.
  • Hvis man begynder at ryge hash som teenager, er der risiko for, at blandt andet ens intelligens, indlæringsevne og hukommelse ikke kan genvindes fuldt ud.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse.

- Jeg har oplevet at blive talt ned til på grund af min søns situation. Som forælder føler man sig jo i forvejen en smule sårbar. Det er ret svært at erkende, at man ikke har været i stand til at beskytte og drage tilstrækkelig omsorg for sit barn, siger hun.

Men selvom hun sikkert har begået fejl, ligesom alle forældre gør, er det ikke hendes skyld, lyder det fra den 52-årige mor.

Nu er hun dialogmedarbejder og vidensperson i Center for Forebyggelse af Eksklusion og talsperson i forældrenetværket 'Forældre til unge på afveje/bandemedlemmer'. På den måde kan hun hjælpe andre i samme båd.

For Charlotte Møller-Olesens historie er desværre ikke enestående.

Det er sjældent forældrenes skyld

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen havde 19,8 procent af de 16-24-årige prøvet hash i løbet af 2017.

41 procent havde på et eller andet tidspunkt brugt hash.

Og det tal har ligget rimelig stabilt i rigtig mange år, forklarer Isabella Koppel.

Hun er daglig leder i Novavi stofrådgivning, og hun møder rigtig mange forældre, der har følt sig stigmatiserede ligesom Charlotte Møller-Olesen.

- Vi ser det stort set altid. Ofte kan det i første omgang virke, som om forældrene udadtil giver hashen, omgivelserne, vennerne og især den unge skylden, men når vi får talt lidt mere med forældrene om det, er det tydeligt, at det er forbundet med stor skam, at ens barn er havnet i et problematisk stofbrug, siger Isabella Koppel.

Og skammen udgør et problem for både børn og voksne, lyder det.

- Det kan afholde forældrene fra at søge hjælp og betyde, at man holder det for sig selv med retorikken: "Vi takler det selv i familien". Så kommer man ofte til at handle med konfrontation, ultimatummer og kontrol i stedet for støtte til barnet, siger Isabella Koppel.

- For den unge betyder det, at de ikke snakker med deres forældre om det, der er svært, da de sagtens kan mærke skammen og skuffelsen hos forældrene. De undlader derfor at være åbne både for at beskytte forældrene fra mere skam og skuffelse, men også for at undgå yderligere kontrol og konfrontation fra forældrene, fortsætter hun.

Isabella Koppel opfordrer til, at forældre viser rummelighed, så barnet ved, at det kan komme til sine forældre. Gerne allerede i 12-13-årsalderen.

- Vis som forælder, at man tør at tale om det her. Måske er man ved at dø af skræk indeni, men det må man ikke vise barnet. Et godt råd er også at lade barnet forstå, at det altid kan ringe - også hvis det har taget et eller andet, siger hun.

Afstemning

Smidt på gaden efter ransagning

For Charlotte Møller-Olesens vedkommende ville hun ønske, at hun havde vidst det dengang, hendes søn begyndte at tage stoffer og trække sig.

Selvom det startede med misbrug, er det ikke det generelle problem i dag, fortæller hun.

- I perioder var der faktisk ikke ret mange stoffer involveret, men i miljøet bruger næsten alle de bandekriminelle fra tid til anden stoffer. Han har freelancearbejdet for bander og lavet rigtig meget kriminalitet. Hashen startede det hele, men det var ikke årsagen til, at han fortsatte med mere og mere alvorlig kriminalitet som frihedsberøvelse, vold, trusler, tvang andre til at begå røverier og den slags, siger Charlotte Møller-Olesen.

Det kulminerede med, at Frederik blev smidt ud af lejligheden.

Det var sådan, han endte på gaden og til sidst lå foran sin mors hoveddør i ugevis.

- Set i bakspejlet lyder det jo fuldstændig vanvittigt. Men som mor følger der jo ikke nogen instruktionsbog med de her dejlige børn, man får. Så man lytter til dem, der er fagfolkene, siger hun.

Og det fagpersonale, Charlotte Møller-Olesen var i kontakt med, opfordrede hende til at tvinge sin søn i behandling - ved ikke at lukke ham ind.

- Når jeg skulle ud for at lufte hunden om morgenen, måtte jeg træde hen over ham. Og når jeg kom hjem igen, måtte jeg låse døren, så han ikke kunne komme ind. Det gjorde ondt. Og det er billeder, jeg aldrig rigtig får ud af hovedet igen, siger hun i ‘Go’ aften Danmark’.

I dag har hendes nu 22-årige søn fået bedre styr på sit stofmisbrug og er kommet i praktik. Han står dog over for endnu en afsoning for vold.

Charlotte Møller-Olesen håber, at hun ved at tale højt om de problemer, hendes søn har været igennem, kan være med til at forme fremtidens hjælp til unge kriminelle og rehabilitering.

Se Michèle Bellaiches interview med Charlotte Møller-Olesens i 'Go' aften Danmark' på TV 2 PLAY.

Otte gode råd til at hjælpe dit barn ud af et hashmisbrug

Ingen løftede pegefingre

- Det er utroligt vigtigt at få forældrene på banen hurtigt, og motivation spiller en central rolle. De færreste unge betragter sig selv som misbrugere, så hvis du begynder med at pege på dem og kalde deres hashforbrug for et misbrug, risikerer du at miste dem, siger Eskild Welan og tilføjer, at det vigtigste for forældrene er at demonstrere, at man ved, hvad man taler om.
- Sæt dig ind i problemerne, og sæt dig ind i skadevirkningerne. Det er vigtigt at vise, at man har bevæget sig ind på de unges hjemmebane, så undersøg, hvad hashen gør ved dem, når de ryger.

Gør op med fejlslutninger

- Mange af de unge henviser til 1960’erne, hvor deres forældre også røg hash, men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er noget helt andet i dag, og hashen er både stærkere, og der bliver røget meget mere, så det er vigtigt med en bevidsthed om, at der lynhurtigt vil komme nogle konsekvenser. Det kan være alt fra reduceret indlæringsevne, manglende koncentrationsevne til mangel på personlig hygiejne, så jo mere du kan illustrere en ændret adfærd hos den unge, jo bedre.
Eskild Welan forklarer, at mange unge bliver opslugt af deres misbrug og derfor bliver meget lidt tilbøjelige til at indse, at de går i stå både fysiologisk og socialt.

Illustrer skadevirkningerne

- Hvis du derefter kan koble skadevirkningerne til nogle dagligdagsting, så kan du være med til at skabe opmærksomhed på problemet, og at det rent faktisk har nogle konsekvenser for den unge. Gør opmærksom på, at der er ting i hans/hendes liv, som har ændret sig. Man kan godt tvinge hesten til truget, men ikke til at spise, så det store arbejde består i at få dem til at erkende problemet.
 

Dialog om årsagen til misbruget

- Vi tror på en helhedsorienteret indsats, og der er typisk en udløsende årsag til hashmisbruget, så det er utroligt vigtigt med dialog, hvis dit barn går og tumler med nogle problemer i det daglige. Her spiller forældrene jo en særdeles vigtig rolle, hvis de har en mulighed for at snakke med deres børn om det.

Allier dig med andre forældre

- Ofte handler det om, at barnet har fået nye venner, og ofte kan det være en god ide at gribe ud efter andre forældre, der oplever samme problem, siger Eskild Welan.
- Hvis ikke kommunen har et forældretilbud, så kan alternativet være et forældrenetværk, hvis dit barn er begyndt at ryge hash sammen med andre. Jo flere forældre, man er til at påvirke barnet i den rigtige retning, jo større er muligheden for at det virker.

Foreslå nedtrapning

- Man skal ikke forvente, at de unge holder op med at ryge fra den ene dag til den anden, så hvis man kan få dem til at indse, at deres misbrug har konsekvenser, så kan man begynde med at foreslå, at de ryger lidt mindre hash. Derefter skal man være god til at anerkende de små sejre, hvis barnet begynder at finde tilbage til gamle mønstre.

Skab fælles tilgang

- Det er også vigtigt, at alle i familien har samme holdning til det. Det kan ikke nytte noget, at man har en onkel, som selv ryger en fed en gang imellem, og som ikke synes, det er et problem. Så man skal forsøge at skabe et fælles ståsted blandt alle i familien.

Og husk for guds skyld...

- Det kan være en farlig vej at gå at stille den unge stolen for døren eller prøve at straffe sig ud af problemerne. Det kommer man ofte ikke langt med. Man må aldrig blive en modspiller for sit barn, for så kan du ikke hjælpe, og så må andre tage over. Så forsøg så vidt muligt at bevæge dig ind på de unges banehalvdel og rådgiv så godt som muligt. Konfrontation kommer du sjældent ret langt med.