16x9

Folkeskolen gav Julia Sofias lillebror angst: - Jeg tænkte over, om vi nogensinde fik vores familie tilbage

I samarbejde med Gjensidige Forsikring

Emil Christian Aastrups familie har travlt og høje ambitioner. Det har han også, men for to år siden lærte han, at han også lider af præstationsangst.

I familien Aastrup bør man ikke gøre noget med et ”bare” foran. Om det ”bare” er en opgave i skolen eller om det ”bare” er en filmaften med vennerne. I familien Aastrup gør man sig umage, og det betyder, at man støvsuger og tænder stearinlys, inden der kommer gæster. Også hvis det bare er de sædvanlige.

Sat på spidsen i hvert fald. Sådan beskriver Christian Aastrup, hvordan han og hans hustru har opdraget deres tre børn.

Børnene er født med få års mellemrum, men som mange forældre sikkert kan bevidne, så får man nogle gange uens børn ud af den samme opdragelse.

Ung under pres

Denne artikel er en del af artikelserien 'Ung under pres', der præsenteres i samarbejde med Gjensidige Forsikring.

I serien stiller vi skarpt på nogle af de udfordringer, som er forbundet med det at være ung i dag.

Vi møder en række unge, som har oplevet teenagelivets hårde sider, og taler med eksperter, der guider forældre til, hvordan de kan hjælpe deres børn med at håndtere alt fra stress og præstationsangst til ensomhed, livet på de sociale medier og den svære teenagekærlighed

Sønnen Emil Christian Aastrup på 16 år har i hvert fald udviklet noget, hans søstre ikke har. Han har kæmpet med en angst, der på et tidspunkt gjorde almindelige oplevelser besværlige og tit umulige. Det blev svært at få besøg af flere venner på én gang, og det skete også, at de måtte forlade et familiearrangement efter 15 minutter, fordi hans angst blev for voldsom.

- Når det sker, får jeg en følelse af, at jeg bare skal væk. Mine fingre ryster, og det summer i mine tæer og i min mave. Hvis der var en test eller en fremlæggelse i skolen, så kunne jeg også have svært ved at falde i søvn i en uge inden.

Emil Christian Aastrup har præstationsangst, inden han skal til eksamen Video: TV 2 Branded Content

Vil du se resten af afsnittet om forventningspres? Så se med i serien 'Julia Sofia og Friends' på TV 2 PLAY.

Da angsten virkelig havde fat i Emil Christian Aastrup, påvirkede det ikke kun hans skoleliv. Når familien skulle på restaurant, kiggede han efter en plads tættest på udgangen, så han kunne komme hurtigt væk, hvis angsten kom. Hans problemer påvirkede naturligvis også resten af familien Aastrup:

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg et tidspunkt, hvor jeg tænkte over, om vi nogensinde fik vores gamle familie tilbage igen. Jeg blev i tvivl, om vi ville kunne gøre de ting, som vi plejede at kunne gøre, fortæller hans mor Trine Aastrup.

square to 16x9

Undersøgelsen er foretaget blandt 2615 elever i ottende klasse ved årsskiftet til 2018

Det startede med fodbold

I begyndelsen var familien ikke opmærksom på, at Emil kunne have angst. Emil Christian Aastrups forældre troede nemlig bare, at de havde en ambitiøs og arbejdsom dreng.

- Fodbold fyldte hele hans barndom, så vi oplevede kun hans angst i den sammenhæng. Derfor troede vi, at problemet kun handlede om det, fortæller Trine Aastrup.

Han ville være den bedste fra han var helt ung, og det skulle han gerne være til mange ting. Trine Aastrup fortæller beundrende om, hvordan han som lille barn altid var den, der skulle klatre højest i træerne, han skulle kunne hoppe højere end de andre og løbe hurtigere. Da han begyndte i skolen ville han stadig være den bedste, og han var rigtig dygtig, selvom lærerne bemærkede, at han havde svært ved at sidde stille.

Afstemning

Men det var, når han spillede fodbold, at han pressede sig selv mest, og han blev også god til fodbold. Rigtig god endda.

Hans talent blev opdaget af spejdere fra de professionelle rækker, og han trænede hårdt og var også hård ved sig selv.

- Selv hvis de havde vundet og spillet en god kamp, så kunne han gå derfra og være sur over, at han for eksempel ikke scorede eller spillede godt, siger Trine Aastrup.

square to 16x9

Undersøgelsen er foretaget blandt 2615 elever i ottende klasse ved årsskiftet til 2018

Med presset fulgte også det, der skulle blive omdrejningspunktet for hans angst senere i livet.

Han udviklede nemlig et ritual af en slags, hvor han kunne finde på at kaste op, inden en kamp. I familien så man det ikke som noget direkte sygeligt. Det var noget han gjorde delvist af spændthed, men også fordi, der ikke skulle være noget, der kunne tynge ham unødigt, når han skulle spille en vigtig kamp.

Det var dér, han oplevede presset; til de vigtige kampe. I hvert fald i begyndelsen. Senere udviklede det sig, og så kunne han også blive enormt presset, når det var mindre vigtige kampe eller til almindelig træning.

Forældrene blev for alvor klar over, at han havde et problem, da angsten fra deres søns fodboldverden spredte sig til hans skoleverden og den almindelige fritidsverden.

Og ligesom med fodbold, så var mønstret det samme igen.

square to 16x9

Angsten flyttede med i skole

Angsten kom, når der var nationale test, så kom den også, når han skulle holde en fremlæggelse for klassen, og til sidst kom den, når han blot skulle til almindelig undervisning. Så spredte angsten sig derfra.

- Det ramlede i ottende klasse, da de skulle have en national test.

En af hans venner havde fulgt ham hjem i 10-frikvarteret og ringede til mig og sagde, at ”han har det fucking dårligt.” Ja, undskyld mit sprog, men det sagde han altså. Da jeg så kom hjem, kunne jeg godt se, at Emil havde noget, jeg ikke kunne tale ham ud af, fortæller hans mor.

Trine Aastrup er god til at tage ting alvorligt. Hendes søn beskriver det som, at hun metaforisk ringede 112. Hun skaffede ham professionel hjælp, og i familien blev de nu klar over, hvilke hensyn de var nødt til at tage fremover.

Emil Christian Aastrup fortæller, at hans angst drejer sig om en kædereaktion. Her kommer hans fodboldritual tilbage. Når han mærker presset, bliver han bange for at kaste op. Så bliver han bange for at kaste op, mens folk kan se det. Så bliver han bange for, hvordan de eventuelt kunne reagere, hvis de ser det, og så stikker tankerne af for ham, og angsten overvælder ham.

- Jeg fik nogle vejrtrækningsøvelser af psykologen, som jeg skulle lave, når jeg kunne mærke, at jeg fik angst. Det hjalp mig meget at tænke på noget andet, men det hjalp mig også, at jeg kunne registrere, hvad der skete, siger han.

square to 16x9

Livet fortsætter efter angst

Efter Emil Christian Aastrup fik hjælp i ottende klasse, kunne han gå igennem hele niende klasse uden episoder. Men for et halvt års tid siden vendte angsten uforklarligt tilbage. Nu blev det igen svært at spise ude, og familiens rejseplaner skulle også ændres.

- Vi har altid kunnet rejse ret ukompliceret. Det handlede mest om at pakke en taske, og så tog vi bare afsted. Vi har haft en masse sjov med at sove i biler og steder, vi intet anede om. Men i sommer var det helt anderledes. Hele familien kastede sig ind i projektet om at få Emil gennem lufthavnen, så vi altid vidste, hvor der var toiletter, og far og jeg sørgede for at tale med lufthavnspersonalet om, at Emil blev dårlig, hvis han stod i kø. Det blev helt naturligt for os, fortæller storesøsteren Julia Sofia Aastrup.

Først var det en ærgrelse, at hans angst vendte tilbage, efter han havde været fri fra den i omkring et år, fortæller hans mor. Men hans psykolog mindede ham om, at han jo havde klaret angsten én gang allerede, og så kunne han godt klare den igen.

De har været meget mere forstående, end jeg gik og troede. Venner forstår alt

Emil Christian Aastrup

Emil Christian Aastrup fortæller, at han har det godt i dag. Han har lige overstået midtvejseksaminerne på handelsskolens første år, og han har fundet ud af, at han kan dele sine problemer med flere, end han først regnede med.

- Jeg er rigtig glad for min nye klasse. Jeg kender en masse, og mine to bedste venner er der. De har været meget mere forstående, end jeg gik og troede. Venner forstår alt.

Når han vurderer sin tilstand nu, ligger hans nervøsitet på samme niveau som hans klassekammerater. Det får ham til at tænke over et paradoks. Emil Christian Aastrup kan nemlig godt lide at vide, hvor han ligger i forhold til andre, og han har typisk heller ingen problemer, når han er i gang med en eksamen, eller når han spiller en fodboldkamp. Tankerne plager ham kun, inden han skal præstere.

Så husker han, hvad han har lært. Han og hans mor har øvet sig i, at han skal være ligeglad med, hvad bekendte og fremmede tænker om ham, hvis han kaster op. Det har hjulpet ham at definere sit problem.

- Jeg havde slet ikke tænkt i de baner, men hans psykolog sagde noget vigtigt. Psykologen kiggede ham lige i øjnene og sagde: ”Du er ikke sindssyg. Det er angst, og angst kan du få styr på”, siger Trine Aastrup.

Hvilke krav stiller man til en dreng med præstationsangst?

Familien Aastrup er en familie med gang i. De er ekstroverte, ambitiøse, og de kan lide rejser uden for mange planer. Derfor har det også sat nogle tanker i gang i familien, at de har opdaget Emils angst.

Sådan spotter du angst:

Hvis dit barn får humørsvingninger, bliver mere indelukket eller ser verden i sort og hvid, kan det være tegn på, at dit barn reagerer på et for stort pres. Selvom dit barn er teenager, kan humørsvingninger stadig have en årsag.

Sådan kan du hjælpe:

Spørg nysgerrigt og undgå at dømme. Du er en rollemodel. Vis dit barn, at du går op i andet end præstationer fra dit job. Tag dit barn med i skoven eller fortæl om de tanker, du har gjort dig om en bog, du er ved at læse.

Kilde: Chefpsykolog Camilla Holst, samarbejdspartner Mølholm Forsikring, som ejes af Gjensidige Forsikring

- Vi har altid lagt vægt på at sørge for, at børnene kan udleve deres fulde potentiale. Men jeg har efterfølgende tænkt, at vi måske pressede Emil for tidligt i forhold til det med fodbold. Men omvendt skal man også gribe chancen, når den er der, siger Christian Aastrup.

Emils far fortæller, at han grundlæggende stadig har den holdning, at han vil opdrage sine børn til at gøre deres bedste, men at det selvfølgelig ændrer nogle forhold, at Emil har noget ekstra at kæmpe med. Forleden gik snakken ved spisebordet om, at det var på tide, at Emil fik et fritidsjob, så han også kunne mærke livet i stedet for at spille Fifa hele tiden, fortæller han.

Det har fået familien til at tænke over, hvor meget man kan forlange af en teenager, der skal kæmpe med præstationsangst uden at beskytte ham for meget. I familien nåede de frem til, at Emil bør finde et arbejde, som han kan passe og samtidigt tage hensyn til, at der kan opstå et angstanfald. De er blevet gode til at tale om hinandens forventninger og grænser og så finde ud af, hvor de kan mødes på midten af det, fortæller Emils forældre.

Stol på hinanden

Emil Christian Aastrup fortæller, at det virker for ham, at hans forældre har givet ham mere selvbestemmelse, uden at han udnytter det unødigt til sin fordel.

Klar kommunikation

Christian Aastrup fremhæver, at det handler om at være tydelig med, hvad de som forældre forventer af deres søn. Derudover er det lige så vigtigt, at sønnen fortæller, hvor meget han kan håndtere, og hvordan han kan imødekomme sine forældres forventninger.

Drop det perfekte

Trine Aastrup er holdt op med at bekymre sig om, hvorvidt sønnens værelse roder, eller om han nogle gange kommer sent ud af døren, når han skal i skole. Hvis han er glad, er det mindre vigtigt, om der er styr på det hele i hverdagen.