16x9

Vild kampsport: Mød manden der elsker at tæve sine holdkammerater med kæmpeøkse

I samarbejde med Normal

Jesper Madsen og holdkammeraterne i Gordons Route mærker den barske historie på egen krop, når de dyrker middelalderkampsport.

Forestil dig at blive angrebet af mere end 150 kilos kampvægt, der hakker løs på dig med en to meter lang økse. Du kan ikke få luft, du har tunnelsyn – og du kan næsten ikke bevæge dig på grund af den tunge rustning. 

Sådan føles det at være Jesper Madsens holdkammerater i Gordons Route – en klub, hvor der dyrkes middelalderkampsport.

På en lille skole uden for den sydjyske by Vejen har seks middelalderkæmpere sat hinanden stævne en råkold novemberaften. Mørket er for længst faldet på, og vindens susen gør, at man næsten føler sig hensat til en scene fra en Westernfilm. Men da der krydses klinger, og Jespers træningsmakker ryger i asfalten i løbet af 30 sekunder med rustning på, er det tydeligt, at man er sendt tilbage til Middelalderen.

- Jo mere du bliver ramt, desto mindre ondt gør det. Så der er meget tilvænning i det her, siger Jesper Madsen forpustet efter sin infight.

Middelalderkampsport er en lille og forholdsvis ny sportsgren i Danmark. Iført 30-kilotunge rustninger, hjelme med minimalt udsyn og med sværd og økser i hænderne, kæmper man for at nedlægge modstanderen. Næsten alle kneb er tilladt i kampsporten. Man må slå, sparke, bryde og springe ind i hinanden, indtil modstanderen falder til jorden.

Kæmperne i Gordons Route introducerer sig selv og deres våben. Video: TV 2 Branded Content

Det er med andre ord den indre ridderdrøm, der blev udlevet i en – til tider – temmelig voldsom kampsport. For syv måneder siden trykkede Jesper tre ribben på en holdkammerat, der først lige er kommet tilbage i ”ringhjørnet” efter sin skade.

Sporten kort fortalt

Der findes en række forskellige kategorier inden for middelalderkampsport

De mest populære er holdkategorierne, hvor to hold kæmper mod hinanden. Man kan kæmpe fra tre mod tre og helt op til 21 mod 21.

En kamp består af tre runder, og i holdkategorierne er målet at få modstanderholdet ned at ligge på jorden. Holdet med flest kæmpere stående vinder runden.

Derudover findes der singledueller, hvor man kan kæmpe i forskellige våbenkategorier som langsværd, stagevåben, sværd og skjold.

Kilde: Dansk Middelalder Kampsport Sammenslutning

39-årige Jesper Madsen er klædt i panser fra top til tå. Han er en stor, kraftig fyr og derfor ikke typen, man sådan lige vælter. Når han tager hjelmen af, kommer de blå øjne og et venligt smil til syne bag det rødlige skæg. Men så snart han slår visiret ned, og der bliver råbt ”fight”, er han alt andet end flink.

- Er du okay? spørger Jesper sin holdkammerat, der fik et par på hovedet. Den slagne kæmper nikker.

Det går vildt for sig, når kæmperne slår, sparker, skubber og forsøger at vælte hinanden i asfalten. Video: TV 2 Branded Content

Middelalderkampsport fylder meget i Jesper Madsen hverdag. Når han har fri fra arbejdet som vedligeholdelsesmand på en dåsefabrik, går tiden som regel med at søge legater til Gordons Route eller være i dialog den danske hovedorganisation for sporten.

Vi har droppet skumvåbnene og bruger rigtige våben i stedet. Og så bliver folk sådan lidt ”ja okay, det er alligevel vildt nok”

Jesper Madsen

Den stærke kæmper er desuden på det danske landshold, der har eksisteret siden 2012, da sporten kom her til landet. Og Jesper er ikke kun en dygtig kæmper, han er også foregangsmand inden for den særprægede sportsgren.

Jesper Madsen

Den 39-årige kæmper var med til at bringe sporten til Danmark, da han i 2011 faldt over en reklamevideo for sporten.

Han har kæmpet på det danske landshold siden 2012, hvor Danmark for første gang stillede op til turneringen Battle of the Nations, som dengang blev afholdt i Polen.

Han bruger 30.000 kroner om året på rustninger og våben. Yndlingsvåbnet er en to meter lang stageøkse.

Jesper bor i Fole nær Vejle, og til daglig arbejder han som vedligeholdelsesmand på en dåsefabrik.

I 2011 drog han og syv andre gutter til Polen efter at have set en reklamevideo, der viste sporten frem fra sin bedste – og drabeligste – side. Formålet med turen var at prøve kræfter med det, der længe har været en etableret sport i Østeuropa, men som, på det tidspunkt, ikke eksisterede i Danmark.

- Vi ville finde ud af, hvad der skulle til for, at vi kunne deltage i den her sportsgren, så vi tog afsted med alle de rustninger og våben, vi overhovedet kunne skaffe. Vi kom hjem med et par småskader, men også rigtig meget blod på tanden, griner Jesper.      

I dag findes der ni klubber i Danmark, 60-70 kæmpere og et dansk landshold, der repræsenterer Kongeriget. Sidste år blev VM sågar afholdt på dansk grund, da Spøttrup Borg i Nordvestjylland dannede ramme om mesterskabet.

”Nej, det er ikke rollespil”

Aftenens træning på Gesten Centralskole begyndte for et par timer siden. At kæmpe i en 30 kilo tung rustning kræver udholdenhed, god kondition og ikke mindst styrke. Derfor foregik den første del af træningen i skolens gymnastiksal, hvor der var opvarmning og cardiotræning på programmet.

Kæmperne i Gordons Route varmer op med soft-våben, før de tager rustninger på, og går i \"krig\" med de rigtige våben. Video: TV 2 Branded Content

- Er du ikke i god fysisk form, kan du altså ikke løfte dine arme i rustningen og slå en mand ned – eller lægge ham ned for den sags skyld, fortæller Jesper.

Medlemmerne af ”Gordons”, som flere af dem nøjes med at kalde foreningen, er springgymnaster, Crossfit-udøvere og en enkelt har undervist i atletik.      

Selv har Jesper en fortid i militæret, og derfor er han også vant til at være fysisk aktiv på en lidt mere ”ekstrem måde”, fortæller han. Og det er en fordel, eftersom Middelalderkampsport ofte bliver sammenlignet med andre ekstremsportsgrene som MMA og Cage Fighting. Fra tid til anden bliver sporten også sat i bås med rollespil, men her tager de grueligt fejl, mener Jesper:

Gordons Route

Gordons Route opstod første gang i 2004 som et forum for middelalderinteresserede. Siden 2012 har klubben udøvet middelalderkampsport

Det var også i 2012, at klubben vandt det første danske mesterskab, da man stillede op i 5 mod 5. Gordons Route også vundet guld Sværd og Skjold-kategorien i 2013.

Gordons Route har i øjeblikket ni kæmpende medlemmer og tre nyopstartede under 18 år, der kæmper med soft armor.

Klubben er beliggende i Vejen ved Kolding, men har medlemmer fra hele verden bl.a. fra England og Italien.

Kilde: Dansk Middelalder Kampsport Sammenslutning

- Vi har droppet skumvåbnene og bruger rigtige våben i stedet. Og så bliver folk sådan lidt ”ja okay, det er alligevel vildt nok”, og så må de jo erkende, at det ikke har meget med rollespil at gøre. Jeg plejer at sige, det er ikke rollespil – det er ekstrem rollespil.

Tilbage på gårdspladsen er kampene i fuld gang, hvor der dystes én mod én. Rustningerne brager mod hinanden, og der bliver både slået, sparket og skubbet for at vælte modstanderen omkuld. En af kæmperne rammer sin modstander med skaftet på sit sværd, som finder sig vej gennem visirets åbning og er millimeter fra at ryge ind i øjet på klubkammeraten. Heldigvis slipper han med skrækken.

Ifølge Jesper Madsen forhindrer rustningerne rigtig mange skader, men hjernerystelser og brækkede lemmer kan ikke helt undgås.

- Der går faktisk relativt lang tid imellem de mest voldsomme skader, men selvfølgelig kommer de. To af vores medlemmer var for nylig til stævne i Rusland med et New Zealandsk hold, hvor en holdkammerat brækkede begge knogler i skinnebenet, fordi rustningen simpelthen gav efter som følge af et hård økseslag.

- Når folk starter her, plejer vi at pakke dem ind som en Michelin-mand, så de næsten ikke kan bevæge sig. Efterhånden som de bliver dygtigere og dygtigere, får de en mere tilpasset rustning på, så de bedre kan bevæge sig. Det vigtige er, at folk kommer helskindet herfra og kan gå på arbejde igen om mandagen, siger han.

Rustningen tager kæmperne tilbage i tiden

Middelalderkampsport lægger sig tæt op ad historien. Disciplinerne inden for sportsgrenen stammer tilbage fra middelalderen, hvor de blev brugt til træning og underholdning, der holdt ridderne skarpe til de rigtige slag. Rustningerne og våbnene skal være udformet efter en historisk kilde, og alle dele af en kæmpers rustning skal holde sig indenfor en tidsafgrænsning på oftest 50 år.

Rustning og våben bliver så vidt muligt smedet af mere moderne ståltyper, som gør det det en smule lettere - og ikke mindst sikrere - at kæmpe mod hinanden, end det var tilfældet i ridderkamp i middelalderen. For Jesper er det historiske islæt en stor del af forklaring på hans passion for sporten.

- Det er spændende at prøve kræfter med den ægte vare, når man finder en rustning fra en bestemt tidsperiode. Og så er det jo interessant at se, hvor meget en rustning kan tåle, og hvor meget manden indeni rustningen kan tåle, inden han bliver slået bevidstløs eller ikke kan mere af ren og skær udmattelse.

DE PASSIONEREDE DANSKERE

Denne artikel er en del af artikelserien ’De passionerede danskere”, der præsenteres i samarbejde med Normal.

I serien stilles der skarpt på de gode, skæve og rørende historier fra det frivillige Danmark og de mange foreninger rundt om i landet.

Vi møder ildsjæle og foreningsmedlemmer i deres rette element og undersøger de mangfoldige fællesskaber, som binder dem sammen. 

Til turneringerne kommer middelalderkulturen og historien særligt til udtryk. Her overnatter man i rekonstruktioner af telte, laver mad over bål, og der bliver handlet på markedspladsen, hvor man finder alt lige fra smykker til våben, som man brugte i middelalderen.

 Til de store internationale turneringer skaber den fælles fascination for Middelalderen venskaber på tværs af landegrænser. Sågar også ægteskaber. Den kvindelige formand for Gordons Route, Janie Tawhai, mødte sin mand fra New Zealand ved en turnering i Frankrig 2013. I dag bor de sammen i Danmark og deler deres fælles passion i Gordons Route.

- Jeg var med det danske landshold i Frankrig og mødte helt tilfældigvis Grayson, fordi vores lejre lå lige over for hinanden. Det ene ledte til det andet, og vi er et af de første par, der har mødt hinanden gennem den her sport, siger Janie Tawhai, der modsat sin mand ikke selv er aktiv kæmper længere.   

Middelalderkampsport er stadig en nichesport, så der er generelt en stor udveksling af viden om sporten og den historiske periode. Mens Janie Tawhai underviser dommere fra hele verden, hjælper Jesper Madsen Dansk Middelalder Kampsport Sammenslutning (DMKS) med udbredelsen af sporten via sine mange kontakter i udlandet.

For øjeblikket har Jesper dog mest fokus på at få Gordons Route til at vokse og udvikle sig til en af landets bedste klubber. På egne vegne har kæmperen naturligvis også store ambitioner.

- Jeg håber på, at der en dag kommer til at hænge noget VM-guld omkring halsen. Min tidligere træner og sparringspartner nåede at få sølv til VM, i det vi kalder polearm, hvor vi kæmper med en to meter lang økse. Det går jeg efter at slå. Tager jeg en guldmedalje, er han jo nødt til at komme tilbage, og se om han kan gøre det samme, siger Jesper med et skævt smil.

Træningen lakker mod enden på skolen i Gesten. Kæmperne søger ly for den bidende kulde i omklædningsrummet, hvor brynjer, skjolde og visir ligger i én stor pærevælling. Alle mand er sluppet uden brækkede knogler, og ingen er sure på hinanden efter at have modtaget et lag tæsk. Og det er præcis sådan, det skal være, mener Jesper.

- Det fedeste ved at middelalderkæmpe er, at man ikke skal tænke på at holde igen, når man slår, sparker eller kaster med en. Man kan give sig fuldt ud og stadig være venner igen bagefter. Det giver et helt unikt sammenhold.