6 ting du aldrig må gøre til et bryllup

16x9

Står du over for et bryllup, er det nok en meget god ide at læse bryllupsplanlæggerens liste over, hvad der er fuldstændig forbudt, når det gælder den

Står du over for et bryllup, er det nok en meget god ide at læse bryllupsplanlæggerens liste over, hvad der er fuldstændig forbudt, når det gælder den store dag.

Når et par siger ja til hinanden, er der uskrevne regler for, hvad man må og ikke må. Men hvordan skal man egentlig opføre sig som gæst, og hvad må man absolut ikke gøre som brudepar.

Bryllupsplanlægger Christel Winther fra The Wedding Company deler sin erfaring og viden om, hvad du i hvert fald ikke må gøre, når det gælder bryllup.

Hverken brud eller gom må være gift i forvejen
Først og fremmest skal man sørge for, at ingen af de to parter, der skal giftes, allerede er gift i forvejen. Christel Winther har desværre været nødsaget til at aflyse et bryllup på den baggrund.

Hvid kjole
Der er tradition for, at bruden har hvid kjole på. Derfor er det ifølge Christel Winther forbudt for brylluppets andre gæster at komme i hvidt. Ingen hvide eller alt for lyse kjoler.

Hold desuden dresscoden, hvis brudeparret har en.

Tale
Beslut dig inden brylluppet for, om du vil holde tale eller ej. Det er ikke en god ide, at man efter tre glas vin finder ud af, at man gerne vil holde en tale.

- Hvis du ikke har forberedt dig, så lad være med at holde tale, siger Christel Winther til tv2.dk.

Tænk desuden over, HVAD du siger i din tale. Det er absolut forbudt at tale om enten bruden eller gommens tidligere erobringer.

Pas på alkoholen
Både bruden og gommen skal passe på med, hvor meget alkohol de drikker på bryllupsdagen.

- Man skal nok lige overveje, hvor meget man hælder indenbords. Vi har oplevet en brud, der ikke kunne danse brudevals, fordi hun var for fuld. Så hun måtte stå oven på gommens fødder, hvor han så førte hende, siger Christel Winther.

Svigermødre – bland jer udenom
Hvis du ikke bliver spurgt om din mening, når det gælder planlægningen af brylluppet, så er der højst sandsynligt en grund til det. Derfor gælder det både svigermødre, mødre og veninder, at de skal blande sig udenom, medmindre de bliver spurgt.

Brudepiger
Brudepiger må absolut ikke stjæle brudens opmærksomhed. På selve bryllupsdagen skal brudepigerne forsøge at gemme deres egne nerver væk. Hav situationsfornemmelse for, hvad det egentlig er, bruden har brug for på dagen.