- Singlemødre frarøver deres barn en far - det kan få konsekvenser

16x9

Ville du overveje at få en barn alene, hvis du er single, når du gerne vil have børn?

Ville du overveje at få en barn alene, hvis du er single, når du gerne vil have børn? Det kan være via donorsæd eller med en mand, du ikke er i et forhold med.

Det spørgsmål har analyseinstituttet YouGov, på foranledning af Søndagsavisen, stillet 187 kvinder i alderen 25-43 år. Og ja, det kunne hele 36 procent godt forestille sig, altså mere end hver tredje adspurgte kvinde i den fødedygtige alder. 34 procent svarer ’nej’, mens 24 procent svarer ’måske’.

Singlemødre-kulturen er et brud med den klassiske kernefamilie, der som bekendt er karakteriseret ved mor, far og børn. Hvad kan det have af betydning for mor, for far og for de børn, der skal vokse op uden en far? Det har vi spurgt sociolog Emilia van Hauen og netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen om.

Alle børn har ret til en far
- Der er ingen tvivl om, at det har konsekvenser, når man bryder en samfundsnorm, og det må man jo i høj grad sige, at man gør, når man som kvinde vælger at få et barn uden en far. Men det er svært at spå om konsekvenserne, siger Emilia van Hauen til tv2.dk.

Hun kan i den grad mærke, at det er en voksende tendens – der kommer flere og flere af de selvvalgte singlemødre. Ifølge sociologen er det et svært og meget følsomt emne – men grundlæggende mener hun, at alle børn har ret til og brug for en far:

- Naturen har indrettet det sådan, at et barn skal have en mor og en far, og det er der en grund til. Hvis et barn vokser op uden en far, vil det mangle et maskulint forbillede – uanset om det er en pige eller en dreng. Selve dynamikken mellem manden og kvinden vil også mangle. Det betyder ikke, at børnene ikke vil kunne finde ud af at indgå i et parforhold, når de bliver voksne, men det kan da have konsekvenser, siger Emilia van Hauen til tv2.dk.

- Det er en svær situation og ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, så er det jo sådan, at man frarøver et barn faren, og jeg mener, at alle børn har ret til en far. Og det kan godt være, at der er en onkel eller en morfar, der kan komme med maskuline input, men det at have en far er altså mere ubrydeligt, og rent biologisk er der jo intet, der kan erstatte en forælder, selvom en udvalgt person i praksis kan fungere som en sådan.

- Der er selvfølgelig også argumentet om, at børn, der vokser op med både en mor og en far, kan risikere at miste en far, men så vil barnet i det mindste have bevidstheden om en far, siger sociologen til tv2.dk.

Mændene bryder sig ikke om at blive holdt udenfor
Også netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen mærker, at et stigende antal kvinder vælger at få børn ved hjælp af donorsæd

- Et eller andet sted er Danmark jo nok foregangsland for netop at tilbyde kvinder at blive gravide med donorsæd, uden at der er en far.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle mænd er bange for at blive sat helt ud på et sidespor – jeg tror, at de fleste mænd rigtig gerne vil opleve at blive fædre, og de bryder sig ikke om at blive holdt udenfor familiedannelsen. Jeg oplever dog også, at de kvinder, som vælger at få et barn med donorsæd, vælger det som en plan B. Det er ikke deres første ønske – de ville rigtig gerne have en mand. De har sikkert været i et fast forhold, har måske endda været gift, og pludselig er de 35-45 år, og så bliver det reelt at tænke på at få et barn, før det bliver for sent, siger Helen Lyng Hansen til tv2.dk.

- Der er ingen tvivl om, at børn har brug for både en mor og en far, fordi de to køn kan give barnet noget forskelligt. Men når det er sagt, så kan man naturligvis sagtens vokse op sammen med kun én forælder og alligevel have en rigtig dejlig barndom og et rigtig godt liv - og det uanset om man vokser op med en mor eller en far. Jeg tror det vigtigste er, at barnet vokser op med betingelsesløs kærlighed, fortsætter netsundhedsplejersken.

De maskuline værdier er i højere kurs end de feminine
Og så til samfundet – for hvad siger singlemødre-kulturen om vores samfund? Det har Emilia van Hauen et bud på:

- Jamen, det siger helt klart noget om, at der er en overordnet værdimæssig overbevisning om, at uddannelse og karriere er vigtigere end reproduktion. De maskuline sider er i højere kurs end de feminine hos kvinderne. Alligevel kan trangen til reproduktion ikke holdes nede, hvilket isoleret set må siges at være ret praktisk set ud fra den synsvinkel, at vi som menneskehed vel gerne vil overleve.

- Min påstand er, at kvinderne i en vis grad har en falsk bevidsthed om deres egen lykke, og nu ved jeg godt, at jeg kan få ørerne gevaldigt i klemme ved at sige sådan; men faktum er, at de ikke – af mange forskellige og sikkert også gode årsager – ikke har formået at etablere de parforhold, der kan give dem de børn, de vil have. Og det er jo ikke fordi, at kvinderne ikke vil – stillet over for valget mellem et familieliv med en mand, de elsker, og et familieliv alene med et barn, så vælger de fleste familielivet med en mand, de elsker.

- Alligevel er der en hel del, der ender med at tage konsekvensen af den manglende partner og får et barn alene. Og med den falske bevidsthed mener jeg, at de ikke får valgt det forhold til, som på længere sigt kan give dem den lykke, de helt åbenlyst søger ved at gå børn, siger Emilia van Hauen til tv2.dk.

Er du overrasket over, at så mange kvinder godt kunne finde på at få et barn enten via donorsæd eller med en mand, de ikke har et forhold til? Skriv en kommentar på vores Facebookside.

 

Emilia van Hauen er sociolog, forfatter og foredragsholder. Hun fortolker og formidler tidens trends og tendenser.

Emilia van Hauen har skrevet bøgerne "Farvel egofest. Og goddag til formål og fællesskaber", "Moderskab - Lederskab. Mor, du har magten! Hvordan vil du bruge den?", "Myten om den perfekte mor", "Eliten. Mennesker med viljen til at ville".

Helen Lyng Hansen

Helen Lyng Hansen er kendt som hele Danmarks netsundhedsplejerske på hjemmesiden Netsundhedsplejerske.dk.

Hun er forfatter til en hel stribe bøger om børn, blandt andet: "Helens bog om børn & søvn", "Helens bog om gråd & trøst" , "Helens bog om børn & mad" og "Helens bog om børn & sygdom".