Sådan kommer du nemmest gennem skilsmissen

16x9
Få gode råd til, hvordan I kommer igennem januar-skilsmissen Foto: Polfoto

En skilsmisse er hård på mange måder for alle involverede.

En skilsmisse er hård på mange måder for alle involverede. Skilsmissecoach Mette Haulund opstiller her guidelines, som kan gøre den svære beslutning nemmere for alle.

- Der er rigtig mange ting at forholde sig til, når man skal skilles, og det bliver ikke nemmere af, at følelserne er i kog, og man er usikker på fremtiden," fortæller Mette Haulund, der er skilsmissecoach og stifter af hjemmesiden Skilsmisseraad.dk, til tv2.dk.

For at gøre den svære skilsmisse så nem som mulig, opstiller Mette Haulund nedenfor en række guidelines, der kan hjælpe ægtepar igennem skilsmissen på den bedste måde.

Man skal starte med at tage ansvar
- Når man skal skilles, er menneskerne omkring dig kede af det, man er bange for, hvordan ens børn klarer skilsmissen, og så er der samtidig rigtig mange praktiske opgaver, der skal løses. Derfor kan det være svært at overskue det hele, siger Mette Haulund.

Hun har derfor opstillet nogle guidelines, som parterne i skilsmissen kan følge for at gøre det nemmest både for en selv og alle andre, der bliver berørt af skilsmissen.

1. Tag ansvar! Der er to parter til at få et parforhold til at fungere - og dermed også to, der har ansvaret for skilsmissen.

2. Bliv på din egen banehalvdel. Vær ærlig og forklar uden omsvøb, hvorfor skilsmissen er nødvendig.

3. Kommuniker klart og tydeligt. Undgå unødvendige beskyldninger og alenlange forklaringer.

4. Brug internettet til at sætte dig ind i tingene omkring en skilsmisse for at sikre dig, at du kommer bedst muligt gennem skilsmissen og videre i livet.

5. Lav aftaler, der er rimelige for begge parter.

6. Prioriter børnene frem for alt andet, og undgå at tage for egoistiske behov når samværsordningen fastlægges.

7. Føler den ene part sig snydt, ikke mindst i forhold til økonomi, giver det anledning til en lang række udfordringer fremover.

8. Fokuser på fremtiden i stedet for fortiden.

9. Lav et mantra, der kan hjælpe dig, når alt omkring dig ramler sammen og alle er kede af det.

- Ovenstående er nødvendige forudsætninger for en god skilsmisse. Man bliver nødt til at tage ansvar for at komme bedst muligt videre i livet, siger Mette Haulund.