Unge får ikke hjælp efter selvmordsforsøg

Se 'Teenage-selvmordene' på TV 2 PLAY

De fleste unge mennesker, der forsøger at begå selvmord får ikke tilbud hjælp efter de er kommet hjem fra hospitalet. Det viser en undersøgelse lavet af læge på Nordsjællands Hospital Rikke Hedeland.

14årige Marie Kragelund fra Aalestrup tog i november en overdosis piller. Hun blev indlagt, men da hun kom hjem fra Hospitalet, hørte hun ikke mere.

- Kommunen var ligeglad. De gjorde ikke noget, siger Marie Kragelund.

Hendes mor Mette Kragelund forklarer, at psykologen på hospitalet lovede at de ville høre fra kommunen, men der skete ikke noget i lang tid. Efter et par uger begyndte de selv at presse på, og det hjalp.

- Jeg synes det er forfærdeligt at man som forælder står med et selvmordstruet barn også selv skal have overskud til at gå ud og finde den hjælp. For man ved faktisk ikke hvad det er for noget hjælp man skal finde. Man ved bare, at hun skal have noget hjælp, men hvad for noget og hvorhenne. Det ved man ikke, fortæller Mette Kragelund.

Situationen er langt fra enestående. Læge på Børne og Ungdomsafdelingen på Nordsjællands Hospital har lavet en undersøgelse blandt 450 børn og unge, der har været indlagt på grund af selvmordsforsøg. Undersøgelsen viser, at 70 procent ikke får tilbudt psykologhjælp eller anden relevant behandling efter indlæggelsen.

Det er selvom undersøgelser ifølge Rikke Hedeland viser, at netop opfølgende behandling er essentiel for at nedsætte risikoen for nye selvmordsforsøg. Den manglende opfølgning har konsekvenser, fortæller hun:

- I min optik betyder det, at rigtig mange af dem forsøger at tage deres eget liv gentagene gange, siger Rikke Hedeland.

I langt de fleste tilfælde får kommunen underretning fra hospitaler, når en ung person har været indlagt på grund af selvmordsforsøg. Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening Thomas Adelskov er overrasket over en manglende opfølgning:

- Hvis 70 pct. af de børn og unge, som har forsøgt at begå selvmord, ikke får opfølgende hjælp i kommunerne, så lyder det selvfølgelig bekymrende. Og det skal blive bedre, skriver han i en mail.

- Helt konkret skal vi sikre, at der sker en tæt koordination mellem psykiatrien og kommunen. I de her tilfælde, hvor unge mennesker forsøger at begå selvmord, vil det, senest når psykiatrien har færdigbehandlet den unge, være helt oplagt at indkalde til et netværksmøde mellem kommune, læge og psykiatrien for at sikre den gode overgang tilbage til den unges dagligdag i skole, familien og med kammeraterne. Faktisk så vi rigtig gerne, at der allerede blev taget fat i kommunen, mens behandlingen foregår, så overgangen bliver så smidig og sammenhængende som muligt, skriver Thomas Adelskov.

Marie Kragelund fik efter noget tid med psykologhjælp fra kommunen. Hun skiftede også klasse og i dag har hun det bedre:

- Jeg har det bedre nu og jeg glæder mig til, at jeg skal på efterskole næste år, siger Marie Kragelund.

TV 2 DOKUMENTARS ETISKE OVERVEJELSER

  • Under researchen til dokumentaren 'Teenage-selvmordene har TV 2 Dokumentar rådført sig med flere eksperter inden for selvmordsforskning. Alle har tilkendegivet, at det er vigtigt at sætte fokus på selvmord blandt unge i en tv-dokumentar, da selvmord generelt er tabubelagt i samfundet.
  • TV 2 Dokumentar har under hele forløbet lænet sig op ad WHO’s anbefalinger til medier, der dækker emnet selvmord.
  • De to eksperter i dokumentaren, Lilian Zøllner, leder for Center for Selvmordsforskning og Eirin Garnås, psykolog ved Klinik for selvmordsforebyggelse i Herning har begge set programmet igennem, inden det blev sendt.