De har fulgt opskriften i en måned: Sådan er det gået Bjarne, Marianne og Frederikke

Tre danskere har fulgt Go' start-programmet i en hel måned, og det har haft en god effekt, kan de nu fortælle.

Udstyret med en madplan og et overkommeligt træningsprogram har Go’ morgen Danmarks seere i januar kunnet gøre deres liv sundere.

Nu er januar måned gået og med den er Go’ start-programmet slut.

Tre af de danskere, der har fulgt opskriften på et sundere liv, er 46-årige Marianne Pandrup, Bjarne Jørgensen på 34 år og 24-årige Frederikke Isabella Houlby.

De kan alle skrive under på, at træningsprogrammet, der er planlagt af den tidligere eliteroer, Eskild Ebbesen, og madplanen, som er udarbejdet af kokken Louise Lorang, har en effekt.

Har tabt sig 12,5 kilo tilsammen

Marianne Pandrup, Bjarne Jørgensen og Frederikke Isabella Houlby har tilsammen smidt12,5 kilo af vægten - og så har de alle sammen fået et sundere liv ved at følge programmet i en måned.

Det fortalte de i tirsdagens udgave af Go' morgen Danmark.

Her fortæller de tre testpersoner om deres favoritretter og resultater:

De har gennemført Go' start
Bjarne, Marianne og Frederikke har fulgt programmet i januar.

Bjarne Jørgensen har - udover at han har smidt fem kilo - oplevet, at rygsmerterne er forsvundetMarianne Pandrup har smidt næsten fire kilo , og Frederikke Houlby er i fuld gang med at nå sit slutmål.

Frederikke Houlbys mål var, at hun skulle tabe sig fem kilo og kunne løbe fem kilometer uden det store besvær, inden månedens udgang, og det har hun nået.