Sidste år forsvandt Julies far - 18 timer efter stod han pludselig foran døren igen

Da Julie Kjærs far forsvandt, satte hele familien gang i en timelang jagt for at finde ham. For hendes far er ikke sig selv.

Man hører historierne med jævne mellemrum – om ældre, der pludseligt går deres vej og forsvinder.

For Julie Kjær blev det i sommer sidste år mere end en historie.

Hendes far, Jan, forsvandt.

- Fra om natten og indtil om formiddagen, der troede jeg ikke, at vi ville finde ham i live, fortæller Julie Kjær nu, halvandet år efter.

Og når hun ser tilbage på det, der skete den aften, nat og formiddag, ville hun ønske, at folk ville være bedre til at hjælpe. For der er mennesker, der har brug for hjælp, mennesker, som Julie Kjærs egen far, som lider af demens, lyder det.

Han er bare ikke sig selv

I Danmark lever mellem 70.000 og 85.000 mennesker med en demenssygdom.

Nederst i artiklen finder du otte råd til, hvordan du kan hjælpe en person med dement.

Ifølge opgørelser fra Alzheimerforeningen, politiet og psykiatriske overlæger forvilder over 1.000 demente ældre sig hvert år bort hjemmefra og må efterlyses af politiet.

Selvom størstedelen bliver fundet igen i god behold, ender det i to ud af ti gange med et dødsfald.

Det var sådan, Julie Kjær troede, det ville ende, da hendes far, Jan, forsvandt.

Julie Kjærs far lider af frontotemporal demens – en demensform, der ikke er ligeså udbredt som Alzheimers, men som er ligeså alvorlig. 

- Han er bare ikke sig selv. Der er ikke så meget at komme efter, og man kan ikke have de der samtaler, fortæller hun.

Da hendes far forsvandt, havde lidelsen gjort, at han på mange måder fungerede som et voksent barn. Derfor var det også alarmerende, da familien pludseligt ikke kunne finde ham.

Hoveddøren stod ulåst

Det hele begyndte, da Julie Kjær og hendes kæreste kom hjem fra fest. Hjemme i deres lejlighed blev de mødt af en ulåst hoveddør og et tomt hus. 

Jan, hendes far, havde pakket alle sine ting og var gået. En jagt, der ville fortsætte i næsten 18 timer, var begyndt. En jagt, der først ville slutte, da Julie Kjær fik et opkald mange timer senere.

HVAD ER DEMENS?

Demens er fællesbetegnelse for en række sygdomme, hvor mentale funktioner bliver svækket.

Man ved ikke, hvorfor demens opstår, men det skyldes altid sygelige forandringer i hjernen.

Mere end 200 sygdomme kan føre til demens. Og det er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.

I Danmark lever 70.000-85.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har cirka 50.000 Alzheimers sygdom.

Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens hvert år. 

Der er ingen helbredende kur mod demens. Men mange sygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose.

Alzheimerforeningen

- Først begynder man logisk nok med at lede i lejligheden. Kunne han have lagt sig til at sove i sofaen? Eller er han lige sted udenfor?, fortæller hun.

Men efter en hurtig søgen måtte de konstatere, at Julie Kjærs far nok ikke var i nærheden. Tværtimod.

Hun og resten af familien ledte i de efterfølgende timer i et meget stort område - i bil og på cykel - men uden held.

- Det virker lidt surrealistisk, men jeg tænkte: "Hvad skal jeg de næste par dage? For det kan godt være, vi skal planlægge en begravelse", husker Julie Kjær.

Men så ringede telefonen

Klokken tre om natten - efter mange timers søgen - gav de op. De havde brug for søvn, selvom tanken om, at de måske aldrig ville se ham igen, plagede dem.

Næste dag fortsatte de jagten på Jan, men lige meget hvor de søgte, fandt de ikke Julies far.

Men så ringede telefonen.

- Ved en 11- 12-tiden ringer noget familie og siger: "Han står ved jeres hoveddør nu", fortæller Julie Kjær.

Hele familien var målløse. De anede ikke, hvor han havde været, og hvordan han var kommet hjem - heller ikke Jan, Julies far.

Det eneste, han kunne fortælle, var, at han havde fået et lift af en mand, et peg i en retning af en kvinde, en kop til vand i en forretning og en lur i et cykelskur.

Julie: Det var min far, der bad om hjælp

På hans historie lyder det til, at han har gået omkring 25 kilometer, men ingen kan vide det med sikkerhed - og selv den dag i dag, er der ingen, der kan svare på, hvor Julie Kjærs far har været i de 18 timer, hvor han var væk, fortæller Julie Kjær.

Hun er dog ret sikker på én ting, nemlig at det har været hendes far, som selv har opsøgt den hjælp, han har fået. Og det ærgrer Julie Kjær.

- Hvis man mødte min far, ville han måske ikke synes, at han var væk. Men man kunne godt spørge: "Har du brug for hjælp?", siger hun.

For det havde han - i de 18 timer for næsten et halvt år siden.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi ikke alle sammen var så bange for at spørge, om der er nogen, som har brug for noget hjælp, lyder det fra Julie Kjær.

Sådan hjælper du en dement

Vær tålmodig

Mennesker med demens kræver ofte lidt længere tid. Så vær tålmodig, når du står i køen, supermarkedet eller taler med én med demens.

Tag kontakt

Mennesker med demens kan let blive desorienterede. Vær derfor ikke bange for at tage kontakt med personer, som går forvildede rundt, som om de ikke kan finde vej.
Mennesker med demens kan gøre mange ting selv, men ind imellem har de brug for en håndsrækning. Det kan virke grænseoverskridende, men vær ikke bange for at hjælpe, når du ser en person med demens kæmpe med huskesedlen, nøglerne eller busplanen.

Smil

Mennesker med demens læser meget ud af dit kropssprog. Så husk at smile og hav et positivt og imødekommende kropssprog, når du møder én med demens.

Tal roligt og venligt

Mennesker med demens skal som regel bruge mere tid til at tænke over det, du siger. Så tal roligt og venligt, brug korte sætninger og stil kun ét spørgsmål ad gangen, når du taler med én med demens.

Vær nærværende og involverende

Mennesker med demens lider af en alvorlig hjernesygdom - men der er stadig et menneske bag sygdommen. Mind dig selv om, at mennesker med demens også har følelser og ikke blot er deres diagnose. Vær nærværende og involverende.

Dyrk det nære

Når man har demens, finder man ofte glæde i de nære og enkle aktiviteter.
Hvis du kender nogen eller møder nogen med en demenssygdom, kan I gå en tur, lytte til et stykke musik, holde hånd, se på billeder eller andet for at skabe lidt glæde.

Forbered dig

Mellem 70.000 og 85.000 mennesker lider af demens i Danmark, og det skønnes at op mod 400.000 har en pårørende, der lider af sygdommen.
Dog oplever 80 procent af mennesker med demens, at der stor uvidenhed om demens i samfundet. Det er medvirkende til tabu om demenssygdomme, og at mennesker med demens bliver isoleret.

Bliv demensven

Som Demensven bliver du klædt på med viden og konkrete redskaber til at hjælpe mennesker med demens. Du får også et lilla Demensven-hjerte, som gør det lettere for mennesker med demens og deres pårørende at spotte dig og bede om hjælp. Det er gratis at være Demensven, og du kan tilmelde dig på Demensven.dk.

Undersøg kroppen

Hvis du har en mistanke om, at det er en dement, der ikke kan finde hjem, er der flere ting, du kan gøre.
Demente kan have et armbånd på, som også bliver brugt af eksempelvis marathonløbere. På dem står der, hvem man skal ringe til, hvis der er sket dem noget.

Tjek eventuelt lommerne

Det kan være nødvendigt at tjekke personens lommer, selvom det er grænseoverskridende.
Begynd dog med at bede den ældre om selv at mærke efter, om vedkommende har et sygesikringsbevis eller andet i lommerne, som hjælp til at finde ud af, hvor den ældre kommer fra.
Der kan også være nogle demensramte, som har en mobil eller en GPS eller et lommekort med kontaktoplysninger til pårørende.

Skaf hjælp

Er man heldig at finde kontaktoplysninger på pårørende, så den bedste løsning at få fat på dem til at starte med. Men et nærtliggende plejehjem kan også være en mulighed. Selvom de ikke bor der selv, kan personalet passe på personen, indtil de finder ud af, hvordan de kommer hjem.
Er der hverken oplysninger på pårørende eller et plejehjem i nærheden, så er sidste mulighed at ringe 114.