Ninas mand forsvandt igen og igen: Da de kom med ham i bilen, brød hun sammen

Det er ikke kun dem, der rammes af demens, der lider. Nina Harboes mand, Steen, fik konstateret demens, og til sidst kunne hun ikke klare mere.

I Danmark lever mellem 70.000 og 85.000 mennesker med en demenssygdom, og ifølge Alzheimerforeningen lever over 400.000 danskere med en dement i familien.

Én af dem er Nina Harboe.

I uge 10 sætter TV 2 og Alzheimersforeningen fokus på demens og tester blandt andet danskernes villighed til at hjælpe, når de møder en dement, der har brug for hjælp.

Det kan dog være vanskeligt altid at skulle hjælpe, når man er pårørende, fortæller Nina Harboe.

Hendes mand, Steen, fik konstateret vaskulær demens i 2011 - en sygdom, som gradvist svækker de intellektuelle evner, nedbryder personligheden og som kræver stigende pleje.

Det var en sygdom, der tærede på kræfterne - ikke kun Steens, men også Ninas. Selvom hun kæmpede, kunne hun til sidst ikke mere.

Derfor er hun i dag taknemlig for al den hjælp, hun og Steen har fået af alle de fremmede, de gange han pludseligt gik ud af plejehjemmets hoveddør - også selvom det var hårdt hver gang, han dukkede op.

- Når Steen forsvandt fra plejehjemmene, så skete det flere gange, at der pludseligt blev ringet på min dør. Og så stod der nogle fremmede mennesker ude foran min dør og havde Steen i med i deres bil, fortæller Nina Harboe.

Første gang begyndte Nina at græde

Steen gik bort i sommeren 2015. Indtil da boede han på et plejehjem, så han kunne få den hjælp, han havde brug for.

Det havde han gjort siden august 2014 - for efter næsten tre års kamp, var Nina Harboe nået til et punkt, hvor hun ikke længere kunne have Steen derhjemme.

Men selvom Steen var dårligt gående, lykkedes det ham gentagne gange at forlade de plejehjem, hvor han boede, fortæller hun.

Seks gange på to år gik Nina Harboes mand ud af døren og styrede mod det, han kendte: Parrets fælles hjem gennem næsten 20 år, huset i Virum, hvor Nina stadig boede. Og dét var hårdt, husker Nina Harboe.

- Første gang, han kom hjem, det var lige, da han var flyttet på aflastningshjem. Og jeg var så træt og nedkørt, at jeg ikke magtede at få ham ind. Jeg begyndte bare at græde. Jeg kunne slet ikke overskue at få ham ind, for jeg tænkte: "Kan jeg få ham tilbage igen?", fortæller hun.

 Og når Nina Harboe ringede til de plejehjem, hvor Steen havde forladt, fik hun flere gange besked på, at hun selv skulle aflevere ham igen.

Hjælpen har betydet alverden

På det tidspunkt, var Nina Harboe fuldstændigt kørt ned.

Hun var gået ned med stress og var blevet fyret fra sit job som socialrådgiver, så hun havde i den periode ikke overskuddet til at tage sig af sin demensramte mand.

- Jeg var fuldstændigt kørt ned, fortæller Nina Harboe.

Derfor var det også til stor velsignelse, når de fremmede, som havde kørt Steen 'hjem' - i den bedste mening - også tilbød at køre ham tilbage til plejehjemmet, lyder det.

I TV 2's eksperiment - hvor en ældre kvindelig skuespiller gik rundt på en tankstation i to timer og bad alle de mennesker, hun mødte, om hjælp - gik 60 mennesker forbi, mens fire personer gav sig tid til at hjælpe.

Sådan gik det heldigvis ikke for Steen og Nina Harboe. For han har fået hjælp mange gange, og dét er hun i dag taknemlig for, lyder det.

- Det, at folk har stoppet op og har hjulpet, det har betydet alverden - for mig også - som pårørende, siger Nina Harboe.

Ikke nødvendigvis personalets skyld

Det er ikke nødvendigvis altid personalets skyld, når de demente forlader de danske plejehjem.

Nina Harboe har tidligere fortalt, at personalet på de plejehjem, hvor hendes mand var indlagt, ofte bare ikke havde ressourcerne til at hjælpe.

- Personalet har rigtig mange opgaver. De gør absolut, hvad de kan. Det er jeg slet ikke i tvivl om. De har rigtig mange opgaver i alt fra at få beboerne op om morgenen, de skal have morgenmad, der skal vaskes tøj, der skal laves frokost, serveres frokost, og så er det ikke altid, der er tid til det, der er behov for, sagde hun, da hun besøgte Go' morgen Danmark i november.

Her finder du otte råd til, hvordan du kan hjælpe en person med dement:

Sådan hjælper du en dement

Vær tålmodig

Mennesker med demens kræver ofte lidt længere tid. Så vær tålmodig, når du står i køen, supermarkedet eller taler med én med demens.

Tag kontakt

Mennesker med demens kan let blive desorienterede. Vær derfor ikke bange for at tage kontakt med personer, som går forvildede rundt, som om de ikke kan finde vej.
Mennesker med demens kan gøre mange ting selv, men ind imellem har de brug for en håndsrækning. Det kan virke grænseoverskridende, men vær ikke bange for at hjælpe, når du ser en person med demens kæmpe med huskesedlen, nøglerne eller busplanen.

Smil

Mennesker med demens læser meget ud af dit kropssprog. Så husk at smile og hav et positivt og imødekommende kropssprog, når du møder én med demens.

Tal roligt og venligt

Mennesker med demens skal som regel bruge mere tid til at tænke over det, du siger. Så tal roligt og venligt, brug korte sætninger og stil kun ét spørgsmål ad gangen, når du taler med én med demens.

Vær nærværende og involverende

Mennesker med demens lider af en alvorlig hjernesygdom - men der er stadig et menneske bag sygdommen. Mind dig selv om, at mennesker med demens også har følelser og ikke blot er deres diagnose. Vær nærværende og involverende.

Dyrk det nære

Når man har demens, finder man ofte glæde i de nære og enkle aktiviteter.
Hvis du kender nogen eller møder nogen med en demenssygdom, kan I gå en tur, lytte til et stykke musik, holde hånd, se på billeder eller andet for at skabe lidt glæde.

Forbered dig

Mellem 70.000 og 85.000 mennesker lider af demens i Danmark, og det skønnes at op mod 400.000 har en pårørende, der lider af sygdommen.
Dog oplever 80 procent af mennesker med demens, at der stor uvidenhed om demens i samfundet. Det er medvirkende til tabu om demenssygdomme, og at mennesker med demens bliver isoleret.

Bliv demensven

Som Demensven bliver du klædt på med viden og konkrete redskaber til at hjælpe mennesker med demens. Du får også et lilla Demensven-hjerte, som gør det lettere for mennesker med demens og deres pårørende at spotte dig og bede om hjælp. Det er gratis at være Demensven, og du kan tilmelde dig på Demensven.dk.

Undersøg kroppen

Hvis du har en mistanke om, at det er en dement, der ikke kan finde hjem, er der flere ting, du kan gøre.
Demente kan have et armbånd på, som også bliver brugt af eksempelvis marathonløbere. På dem står der, hvem man skal ringe til, hvis der er sket dem noget.

Tjek eventuelt lommerne

Det kan være nødvendigt at tjekke personens lommer, selvom det er grænseoverskridende.
Begynd dog med at bede den ældre om selv at mærke efter, om vedkommende har et sygesikringsbevis eller andet i lommerne, som hjælp til at finde ud af, hvor den ældre kommer fra.
Der kan også være nogle demensramte, som har en mobil eller en GPS eller et lommekort med kontaktoplysninger til pårørende.

Skaf hjælp

Er man heldig at finde kontaktoplysninger på pårørende, så den bedste løsning at få fat på dem til at starte med. Men et nærtliggende plejehjem kan også være en mulighed. Selvom de ikke bor der selv, kan personalet passe på personen, indtil de finder ud af, hvordan de kommer hjem.
Er der hverken oplysninger på pårørende eller et plejehjem i nærheden, så er sidste mulighed at ringe 114.