Jørgen og Natasha hjalp den demente kvinde: - Der var noget galt

TV 2 har i en uge testet danskernes villighed til at hjælpe en dement. Jørgen og Natasha valgte at hjælpe - på deres egen måde.

I Danmark lever mellem 70.000 og 85.000 mennesker med en demenssygdom.

Men hjælper folk, hvis de bliver bedt om hjælp af en person, som helt åbenlyst har brug for en håndsrækning?

Det har TV 2 sat sig for at teste ved at lade en skuespiller spille en svært dement, som har brug for hjælp i forskellige situationer.

I alt er der produceret tre videoer, der udkommer i løbet af uge 10, hvor TV 2 og Alzheimersforeningen sætter fokus på demens.

Den tredje optagelse finder sted i en butik, hvor TV 2s skuespiller foregiver ikke at kunne betale for sine varer ved kassen - mens de skjulte kameraer optager kundernes reaktioner.

En del af butikkens kunder mistede tålmodigheden med den ældre kvinde, der fumlede med sin taske, og som hverken kunne finde betalingskort eller kontanter.

Én af dem, som dog valgte at hjælpe den forvirrede kvinde, var Jørgen.

Du kan se den tredje og sidste video her:

Jørgen hjalp ved kassen

For Jørgen var det tydeligt at se, at der var noget galt med den måde, som kvinden foran ham i køen opførte sig på.

Derfor valgte han at hjælpe.

- Det kunne jeg tydeligt se. Det foregik i slowmotion det hele, siger han umiddelbart efter, at TV 2 afslører, at der var tale om et skuespil.

Skjulte optagelser: Se de tre videoer her

Jørgen fortæller, at det var for grænseoverskridende at gå i kvindens taske, så derfor valgte han en alternativ løsning - han sagde til den forvirrede demensramte kvinde, at hun skulle lade ekspedienten hjælpe.

- Så sagde jeg så: "Kan du ikke lade ham ordne det der? Så holder jeg øje med, at han ikke løber med noget".

- Det var for at give hende lidt tryghed, forklarer han.

HVAD ER DEMENS?

Demens er fællesbetegnelse for en række sygdomme, hvor mentale funktioner bliver svækket.

Omkring 200 sygdomme kan føre til demens.

Man ved ikke, hvorfor demens opstår, men det skyldes altid sygelige forandringer i hjernen.

I Danmark lever 70.000-85.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.

Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens hvert år.

Demens er den femte hyppigste dødsårsag i DK.

Der er ingen helbredende kur mod Alzheimers. Man kan mindske symptomerne på nogle af de sygdomme, der giver demens. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose.

Alzheimerforeningen

Mange er berøringsangste

Der kan være mange måder, man kan hjælpe en dement på.

Men på trods af, at 400.000 danskere kender én, der lider af demens, så er det langt fra alle, der ved, hvad de skal og må gøre, når de møder en, der har brug for at få hukommelsen hjulpet på vej.

- Mange er berøringsangste og forstår ikke, hvad sygdommen er, og så er det for svært at overskue, hvad de skal gøre. Det handler om usikkerhed langt hen ad vejen, forklarer Else Hansen, som er demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen.

Her kan du se et interview med to af de personer, der valgte at hjælpe den demente dame, da TV 2 filmede på tankstationen, hvor 60 personer gik forbi: 

Natasha hjalp også

I supermarkedet tog også den engelsktalende Natasha affære, men hun valgte en anden løsning end Jørgen. Først gav hun den forvirrede kvinde tid til at finde sine penge.

- Jeg var lidt usikker. Jeg ville ikke bare hjælpe, hvis hun kunne klare det selv, siger hun

Til sidst besluttede hun sig for at tilbyde at betale for kvindens varer.

Hverken den ene eller anden metode kan siges at være den rigtige, men Else Hansen fra Alzheimerforeningen har en række råd til, hvordan man opdager og hjælper en dement, der har brug for det.

Dem kan du se herunder:

Sådan hjælper du en dement

Vær tålmodig

Mennesker med demens kræver ofte lidt længere tid. Så vær tålmodig, når du står i køen, supermarkedet eller taler med én med demens.

Tag kontakt

Mennesker med demens kan let blive desorienterede. Vær derfor ikke bange for at tage kontakt med personer, som går forvildede rundt, som om de ikke kan finde vej.
Mennesker med demens kan gøre mange ting selv, men ind imellem har de brug for en håndsrækning. Det kan virke grænseoverskridende, men vær ikke bange for at hjælpe, når du ser en person med demens kæmpe med huskesedlen, nøglerne eller busplanen.

Smil

Mennesker med demens læser meget ud af dit kropssprog. Så husk at smile og hav et positivt og imødekommende kropssprog, når du møder én med demens.

Tal roligt og venligt

Mennesker med demens skal som regel bruge mere tid til at tænke over det, du siger. Så tal roligt og venligt, brug korte sætninger og stil kun ét spørgsmål ad gangen, når du taler med én med demens.

Vær nærværende og involverende

Mennesker med demens lider af en alvorlig hjernesygdom - men der er stadig et menneske bag sygdommen. Mind dig selv om, at mennesker med demens også har følelser og ikke blot er deres diagnose. Vær nærværende og involverende.

Dyrk det nære

Når man har demens, finder man ofte glæde i de nære og enkle aktiviteter.
Hvis du kender nogen eller møder nogen med en demenssygdom, kan I gå en tur, lytte til et stykke musik, holde hånd, se på billeder eller andet for at skabe lidt glæde.

Forbered dig

Mellem 70.000 og 85.000 mennesker lider af demens i Danmark, og det skønnes at op mod 400.000 har en pårørende, der lider af sygdommen.
Dog oplever 80 procent af mennesker med demens, at der stor uvidenhed om demens i samfundet. Det er medvirkende til tabu om demenssygdomme, og at mennesker med demens bliver isoleret.

Bliv demensven

Som Demensven bliver du klædt på med viden og konkrete redskaber til at hjælpe mennesker med demens. Du får også et lilla Demensven-hjerte, som gør det lettere for mennesker med demens og deres pårørende at spotte dig og bede om hjælp. Det er gratis at være Demensven, og du kan tilmelde dig på Demensven.dk.

Undersøg kroppen

Hvis du har en mistanke om, at det er en dement, der ikke kan finde hjem, er der flere ting, du kan gøre.
Demente kan have et armbånd på, som også bliver brugt af eksempelvis marathonløbere. På dem står der, hvem man skal ringe til, hvis der er sket dem noget.

Tjek eventuelt lommerne

Det kan være nødvendigt at tjekke personens lommer, selvom det er grænseoverskridende.
Begynd dog med at bede den ældre om selv at mærke efter, om vedkommende har et sygesikringsbevis eller andet i lommerne, som hjælp til at finde ud af, hvor den ældre kommer fra.
Der kan også være nogle demensramte, som har en mobil eller en GPS eller et lommekort med kontaktoplysninger til pårørende.

Skaf hjælp

Er man heldig at finde kontaktoplysninger på pårørende, så den bedste løsning at få fat på dem til at starte med. Men et nærtliggende plejehjem kan også være en mulighed. Selvom de ikke bor der selv, kan personalet passe på personen, indtil de finder ud af, hvordan de kommer hjem.
Er der hverken oplysninger på pårørende eller et plejehjem i nærheden, så er sidste mulighed at ringe 114.