Danske sygeplejersker hyldet i hele verden: - Stor respekt

16x9
Nu har udlandet fået øjnene op for den rørende historie om Carsten Flemming Hansens sidste ønske. Foto: CBS News

Udenlandske nyhedsmedier bringer nu historien om de danske sygeplejersker, der opfylder døende patients sidste ønske.

En grøn LA, et køligt glas vin og en smuk solnedgang har nu tiltrukket sig international opmærksomhed.

Alt fra britiske, amerikanske, australske, spanske og rumænske medier bringer historien om den døende patient Carsten Flemming Hansen, der får opfyldt sit sidste ønske af personalet på Aarhus Universitetshospital.

Sygeplejersker får ros

Især det danske sygehuspersonale bliver hyldet.

- Rart at se at der er kærlighed og medfølelse tilbage i denne verden.

Sådan skriver en læser på det amerikanske nyhedsmedie CBS News som kommentar til historien.

Fra CBS News' hjemmeside
Fra CBS News' hjemmeside Foto: CBS News

En anden bruger skriver:

- Stor respekt for de ansatte på hospitalet og hans familie, der gav ham muligheden for at gøre det på sin egen måde. Sådan!

De ansatte på Aarhus Universitetshospital kan nu også sole sig i international ros.
De ansatte på Aarhus Universitetshospital kan nu også sole sig i international ros. Foto: CBS News

 

Rygeforbud blev ignoreret

Carsten Flemming Hansen blev indlagt på indlagt på sygehuset med en udposning på pulsåren i maven, som var bristet, og lægernes dom var ikke god.

Han var for syg til at blive opereret. Derfor ville det kun være et spørgsmål om få timer eller dage, før han ville dø af sin indre blødning.

Og det var her, at sygeplejerskerne, stik imod sygehusets rygeforbud, kørte Carsten Flemming Hansen ud på altanen, hvor han sammen med familien kunne nyde cigaretten, det kølige glas vin og en smuk solnedgang.

Carsten Flemming Hansen afgik ved døden fredag omkring middagstid.

Aarhus Universitetshospitals Facebook-opslag om Carsten Flemming Hansen har nu rundet 73.000 likes, 5.078 delinger og 2.700 kommentarer, hvor flere sender varme tanker til Carsten, de pårørende og personalet.

EN VÆRDIG DØD PÅ HOSPITALET I dag sov Carsten Flemming Hansen stille ind på Aarhus Universitetshospital. Få dage...

Posted by Aarhus Universitetshospital on Friday, April 7, 2017