Fik aggressiv akne til at forsvinde – sådan spiser du dig sundere

Særligt flere grøntsager, bær og frugter kan hjælpe de fleste. Find eksperternes ti vigtigste råd nederst i artiklen.

Som teenager var Nina Lykke Frandsen fint tilfreds med at se sig selv i spejlet. Men da hun rundede tyverne, blev hun pludselig ramt af aggressiv akne.

Mens omgangskredsen lagde bumserne bag sig, blev hendes egne udbrud så voldsomme, at hun mistede sin selvtillid og ofte valgte sociale arrangementer fra.

Af hudlæger og kosmetologer fik hun at vide, at hun nok skulle vokse fra det. Men årene gik, mens Nina Lykke Frandsen i stigende grad skjulte sit ømme og arrede ansigt under et tykt lag makeup.

Efter et årti med et udseende som føltes invaliderende, fandt den 29-årige Nina Lykke Frandsen løsningen et sted, hun ikke havde regnet med. Nemlig i kosten.

Arrene kan anes, men efter en ændret livsstil er Nina Lykke Frandsens aggressive akne ikke længere i udbrud.
Arrene kan anes, men efter en ændret livsstil er Nina Lykke Frandsens aggressive akne ikke længere i udbrud. Foto: Koncern TV / TV 2

Livskvalitet at hente

Hver tredje dansker lider ifølge Sundhedsstyrelsen af en kronisk sygdom, som tit opstår på grund af en moderne og bekvemmelig, men ofte usund levevis.

Alligevel har samfundet langt hen ad vejen større fokus på medicinsk behandling end på livsstilsændringer, mener flere eksperter. Heriblandt læge Pia Norup.

- Vi er simpelthen ikke udlært til at tænke på, hvad man kan gøre med kost og motion, siger hun.

Med den rigtige plan for kost og motion er der både bedre helbred og større livskvalitet at hente, forklarer Pia Norup. For mange personer selv hvis der blot er tale om nogle flere grøntsager eller en daglig gåtur.

Spiste sig til sundere hud

For Nina Lykke Frandsen var hendes sygdom ikke som sådan livstruende, men den ødelagde hendes livskvalitet.

Måske skyldtes den voldsomme akne hormonelle ændringer efter, hun lagde p-pillerne på hylden. Måske var det de mange kemikalier på hendes arbejdsplads som frisør. Måske noget helt tredje.

Men sikkert er det, at Nina Lykke Frandsen for rullende tv-kameraer på blot 12 uger spiste sig til en hud uden udbrud af akne. Særligt ved at skrue op for A-vitamin og sunde fedtstoffer som omega 3, fra fisk, rogn, skaldyr, frø og nødder.

Ninas retningslinjer

  • Ninas madvaner var overordnet sunde, men med en del søde sager og alkohol om aftenen. Da sukker måske forværrede Ninas akne, skulle indtaget ned.
  • Mere A-vitamin, bl.a. via daglig levertran og opskrifter med lever.
  • Flere sunde fedtstoffer, især omega-3 og -6, f.eks. via avocado, fisk, græskarkerner, oliven, nødder samt chia-, hør- og hampefrø.
  • Flere grøntsager, frugter og bær. Særligt gule, røde og orange - et tegn på højt indhold af beta-karoten, som kroppen kan omdanne til A-vitamin.
  • Undervejs blev også gluten skåret fra, da Ninas blodprøver viste, at hun ligger på grænsen til intolerance.

Desuden skulle Nina Lykke Frandsen prøve at undgå gluten, da hendes blodprøve viste, at hun lå tæt på grænsen for glutenintolerance. Det viste sig også at gøre en stor forskel. 

En ny tilværelse

Siden optagelserne til TV 2-programmet ’Kan man spise sig rask?’ sluttede for et år siden, har Nina Lykke Frandsen taget hul på 30'erne ved at fortsætte sin nye livsstil.

Arrene fra sygdommen står stadig tilbage, men udbruddene er udskiftet med genvakt selvtillid, en ny uddannelse og crossfit fire-fem gange om ugen.

Desuden har hun efter at have modtaget mange spørgsmål om sit forløb for nyligt oprettet en YouTube-kanal, hvor hun går i dybden med sin historie og nye livsstil.

Fra makeup til levertran

Nina Lykke Frandsen brugte tidligere tusindvis af kroner på behandlinger og makeup. Idag klarer hun sig med en daglig skefuld levertran, foruden hirsegrød med hørfrø- og kæmpenatlysolie til morgenmad og en generelt glutenfri kost.

Derudover står menuen på masser af fisk og grøntsager, men Nina Lykke Frandsen vil nødigt virke frelst, og kuren glipper da også af og til en smule. For eksempel over jul og nytår.

Nina Lykke Frandsen skulle blandt andet spise mere fisk og flere grøntsager i særligt røde, gule og orange farver. Her er en opskrift, der rammer begge punkter:

Alligevel opretholder hun i store træk den gode kurs ved at gøre livsstilen så let som mulig for sig selv. Blandt andet ved at at bruge de opskrifter, hun bedst kan lide samt ved at betale for en madordning, hvor hun får tilsendt grøntsager, der er hakket på forhånd.

Ingen facitliste

For mange personer kan det på samme måde betale sig at komme sine egne faldgruber i forkøbet og at sætte ind netop der, hvor man står svagest, forklarer sundhedsekspert Umahro Cadogan.

- Der er ikke en facitliste til det her. Man er nødt til at se på det fra person til person, siger han.

- Man er nødt til at tage højde for folks ressourcer. Man skal selvfølgelig sætte ambitiøse mål, men ikke uopnåelige – for så oplever man det bare som en fiasko.

Umahro Cadogan anbefaler af samme grund særligt at fokusere på det man må, frem for det man ikke må.

Sund fornuft

Når man fokuserer for meget på forbud, har menneskehjernen det nemlig med at blive draget af det forbudte, forklarer han.

I stedet bør man altså fokusere på det positive og gøre fremskridtet lettere for sig selv. Eksempelvis ved først at fylde tallerkenen med grøntsager, bær og frugter, så der simpelthen bliver mindre plads til andre madvarer.

Desuden bør man huske på, at vigtige tiltag kan variere, og at det, der hjælper én person, således ikke garanterer en løsning for en anden.

Om Nina Lykke Frandsens kur vil kunne hjælpe andre i samme situation, tør derfor hverken Umahro Cadogan eller Pia Norup at love.

Men sikkert er det, at langt de fleste danskere vil kunne løfte deres sundhed og livskvalitet ved at følge en række overordnede sundhedsråd:

Sundhedseksperternes 10 kostråd

Frugt, grønt og bær

Spis mindst 600 gram grøntsager, bær og frugter om dagen.
Det svarer til seks håndflader eller håndfulde og er for mange det vigtigste råd.
Et godt trick til at få mest muligt grønt indenbords er ved at drikke en såkaldt greenie – en smoothie med masser af grøntsager.

Brug 'T-tallerkenen'

Foto: JESSICA EMILY MARX / Scanpix Denmark
Spis gerne tre hovedmåltider og benyt dig af 'T-tallerkenen'.
Det vil sige en halv tallerken (to håndfulde) med grøntsager, bær og frugter, en kvart tallerken (en håndfuld) med sundt protein og en kvart tallerken (en håndfuld) med stivelse og sundt fedt.

Mad fra bunden

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Spis mad, hvor du faktisk ved, hvad ingredienserne er.
Hvis du selv tilbereder maden, bliver det nemmere at følge anbefalingerne – og du får måske en helt ny smag for madlavning oveni.

Sluk tørsten

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark
Drik vand og te, som du ønsker det. Kaffe med måde.

Drik med måde

Foto: TV 2
Det vil sige i gennemsnit en lille genstand i døgnet eller hvert andet døgn.
For nogle vil det være bedst helt at lade være.

Ned med sukkeret

Foto: Shutterstock / Shutterstock
Hold virkelig igen med tilsat sukker og prøv gerne en periode helt uden.
På den måde kan du finde ud af, hvor meget du egentlig spiser, og hvordan din krop reagerer på forskellige mængder. Derefter kan du nyde det med omtanke.

Sundt protein

Foto: Shutterstock / Shutterstock
Spis en håndfuld sundt protein til hvert hovedmåltid.
Sunde kilder er for eksempel fisk, rogn, bælgfrugter, æg, fjerkræ, vildt, magert kød, syrnede mejeriprodukter og bælgfrugter.

Sunde fedtstoffer

Foto: Shutterstock / Shutterstock
Få sundt fedt via dagens måltider.
Gode kilder er eksempelvis nødder, mandler, frø, kerner, fisk, æg, rogn, skaldyr, avocado, oliven og syrnede mejeriprodukter.

Stivelse

Bælgfrugter. Foto: 'Go' morgen Danmark' / 'Go' morgen Danmark'
Få som udgangspunkt en halv til en hel håndflade af hele, uforarbejdede stivelsesholdige fødevarer til hvert hovedmåltid.
Eksempelvis rod- og bælgfrugter, kartofler, fuldkorn og søde kartofler.

Balance

Foto: CARINA HECKSCHER / Scanpix Danmark
Kalorier tæller selvfølgelig. Hvis du spiser for mange, selv i form af sund mad, vil du tage på. Hvis du skal tabe fedt, skal du være i kalorieunderskud.