Virker mod mindst 35 sygdomme – så meget betyder motion for din sundhed

Uden mad og drikke - og bevægelse - duer helten ikke. Det kan Ernst Brandstrup, som lider af sukkersyge, skrive under på.

Iført lilla træningssæt svinger 57-årige Ernst Brandstrup benet over cyklen og træder afsted i pedalerne.

Sammen med ham på parcelhus- og villavejene i Idestrup på Sydfalster cykler det ene af hans tre børn, 12-årige Mikkel, klædt i rødt.

Type 2-diabetes

Skaber forhøjet blodsukker pga. nedsat insulinproduktion eller -følsomhed.

Også kendt som ’gammelmandssukkersyge’, da den før primært ramte ældre. I dag rammes også mange unge pga. ændret levevis.

Skyldes ofte overvægt og usund livsstil. Forebygges af det modsatte.

Øger risikoen for følgesygdomme, særligt hjertekarsygdomme.

Symptomer inkluderer træthed, tørst, hyppig vandladning, lav appetit, kløe og infektioner.

290.000 danskere har diagnosen, og anslås 60.000 at leve uopdaget med sygdommen.

Dermed den mest udbredte type sukkersyge i Danmark med en andel på 80 pct.

Kilde: Diabetesforeningen

Det var ham, der fik ideen til at hjælpe sin sukkersyge far i sadlen.

En til to gange om ugen cykler 57-årige Ernst Brandstrup en tur. Ofte i selskab med sin 12-årige søn Mikkel (tv).
En til to gange om ugen cykler 57-årige Ernst Brandstrup en tur. Ofte i selskab med sin 12-årige søn Mikkel (tv). Foto: Koncern TV / TV 2

Og efter 10 års inaktivitet mærker Ernst Brandstrup efter cykelturene tydelig forskel på både sit humør og energiniveau.

- Efter at have været ude og få en masse frisk luft, cykle en rigtig god tur og så komme hjem bagefter og få pulsen ned, så kvitterer min krop ved at synes rigtig godt om mig, siger han i TV 2-programmet ’Kan man spise sig rask?’.

Udsigt til døden

I programmet hjælper læge Pia Norup og ernæringsekspert Umahro Cadogan otte danskere med at spise sig helt eller delvist symptomfri fra forskellige kroniske sygdomme.

Lidelser, der, ifølge Sundhedsstyrelsen, plager hver tredje voksne dansker og ofte skyldes en usund livsstil.

Ernst Brandstrup (venstre) med læge Pia Norup og ernæringsekspert Umahro Cadogan (højre) under optagelser til 'Kan man spise sig rask?'
Ernst Brandstrup (venstre) med læge Pia Norup og ernæringsekspert Umahro Cadogan (højre) under optagelser til 'Kan man spise sig rask?' Foto: Koncern TV / TV 2

For Ernst Brandstrup hedder sygdommen type 2-diabetes, også kendt som ’gammelmandssukkersyge’.

Lidelsen sætter Ernst Brandstrups blodsukker ud af balance og truer på længere sigt hans liv. Blandt andet med blindhed, blodpropper, nerve- og organskader og slet og ret døden.

Raske resultater

Ved at ændre sin kost markant lykkedes det dog Ernst Brandstrup at stabilisere sin sygdom i programmet.

Ernsts resultater

Kortvarigt blodsukkertal fra 15 til 7,6 – raske har under 10.

Langvarigt blodsukkertal fra 71 til 43 – raske har under 48.

Vægt fra 124 kg til 112 kg.

Livvidde fra 134 cm til 124 cm.

Insulinpræparater skåret ned med to tredjedele.

Øvrig medicin fra otte til højst to tabletter dagligt.

Levede før primært af ostemadder, men får nu dagligt 900 g grøntsager.

Motionerer ca. 60 min. 2-3 gange om ugen i fitnesscenter. Cykler eller går 1-2 gange om ugen. Bevæger sig mere på arbejde.

Har nyt mål om at røre sig mindst 30 min. hver eneste dag.

Har stabiliseret sig på ovenstående og skal testes igen i slut-januar.

På bare 12 uger tabte han sig 12 kilo, 10 centimeter i livvidde og skar sit behov for medicin ned med to tredjedele.

Ernst Brandstrup med sine medikamenter før den nye livsstil. Dengang brugte han to insulinpræparater og indtog dagligt tabletter fra otte slags medicin. I dag bruger han kun en tredjedel insulin og fire slags medicin med højest to tabletter om dagen.
Ernst Brandstrup med sine medikamenter før den nye livsstil. Dengang brugte han to insulinpræparater og indtog dagligt tabletter fra otte slags medicin. I dag bruger han kun en tredjedel insulin og fire slags medicin med højest to tabletter om dagen. Foto: Koncern TV / TV 2

Samtidig lykkedes det ham at nedbringe sine blodsukkertal dramatisk.

Bedriften bringer på papiret Ernst Brandstrups blodprøver i kategori med raske personer – og giver ham selv en klump i halsen af stolthed.

- Det er virkelig begyndelsen på fremtiden, jeg har fået sparket i gang her. At få lov at opleve mine børn længere, mit barnebarn længere, min dejlige kæreste længere, siger han og fortsætter:

- Det føles fantastisk. Fremtiden er blevet meget længere.

To gange Ernst

Programmets sundhedseksperter understreger, at Ernst Brandstrup ikke er kureret for sin sygdom. Men så længe han lever med sin nye, sunde livsstil, kan han statistisk set forvente at forlænge sit liv med mindst et årti.

For at opnå den fulde effekt kan kosten dog ikke stå alene, understreger læge Pia Norup i programmet.

- Det at være i god fysisk form – at have høj muskelmasse og være fysisk aktiv – ændrer hele optagelsen af sukker i kroppen, siger hun.

- Så hvis Ernst i en utrænet og i en trænet version spiser det samme måltid, vil hans blodsukkerstigning være langt større, hvis han ikke træner, end når han træner.

Motion som middel

Træning hjælper ikke kun mod sukkersyge. Det fortæller Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet i København.

- Vi ved, at det at være fysisk aktiv nedsætter risikoen for at udvikle mindst 35 sygdomme. Blandt andet type 2-diabetes, kræftsygdom, demens og knogleskørhed, siger hun.

Tilmed kan træning, ligesom sund kost, bruges som led i behandlingen af en række sygdomme. Fra lungesygdommen KOL til at mindske risikoen for tilbagefald ved blandt andet bryst-, tarm- og prostatakræft.

Frisk og stabil

I dag, et år efter programmet blev optaget, føler Ernst Brandstrup også fortsat mere velvære og friskhed i sin krop.

- Især om morgenen, hvor kroppen tidligere lige skulle ned og ligge et kvarter mere. Sådan er det ikke længere. Det er lidt ubeskriveligt. Jeg kan kun sige ”prøv det”, siger han til TV 2.

Ernst Brandstrup efter sin nye livsstil.
Ernst Brandstrup efter sin nye livsstil. Foto: Koncern TV / TV 2

Siden optagelserne til programmet har Ernst Brandstrup ikke tabt sig yderligere. Men hans seneste målinger viser, at de gode resultater fra forløbet er stabiliseret.

Det samme er mange af de gode vaner.

Nye vaner

To til tre gange hver uge tager Ernst Brandstrup i fitnesscenter samt går eller cykler yderligere en til to dage. Ofte sammen med sønnen Mikkel.

Derudover er Ernst Brandstrups tidligere kostvaner, som han beskriver som sit ”ostemadsmisbrug”, i dag udskiftet med 900 gram grøntsager om dagen.

Ernsts retningslinjer

  • Kulhydrater skal så vidt muligt skæres ud af kosten. Må ikke indtage mere end 30 g sukker, heller ikke fra frugter.
  • Skal i stedet spise langt flere grøntsager – cirka 600-900 g om dagen. Det vil sige mindst halvdelen af tallerkenen ved hvert hovedmåltid og gerne mere.
  • Resten skal primært være godartet protein og fedt, for eksempel fra fisk.
  • Særligt gode fødevarer for Ernst er kikærter, linser, bønner, rødbeder og bladselleri, der alle er med til at holde blodsukkeret nede.
  • Pulsen op 30-60 minutter om dagen. F.eks. med gang, løb eller cykling.

Den fornemt store mængde kompenserer også for, at Ernst Brandstrup, på grund af sin sygdom, i større grad end andre skal undgå at spise kulhydrater. Herunder kartofler, ris og pasta.

- Hvis jeg drikker en øl eller spiser to skiver brød eller en frugt, er der kontant afregning, fortæller han.

- At min vægt alligevel ikke er reduceret mere, skal nok ses i lyset af, at jeg er et madøre. Selv hvis jeg spiser ’det rigtige’, bliver det jo oplagret, hvis jeg spiser for meget.

Af samme grund er Ernsts nye mål at sætte yderligere skub i sin forbrænding ved at motionere mere - hver eneste dag.

Næststørste dræber

Om man decideret kan bevæge sig rask, vil professor Bente Klarlund Pedersen nødigt garantere.

Men med motionens gode effekter kan træning udgøre en direkte del af behandlingen mod sukkersyge og ikke mindst forebygge andre følgesygdomme.

- Det er ikke et forsvar for at lade være med at tage sin medicin. Det er vigtigt at understrege, siger Bente Klarlund Pedersen.

- Det er dog helt klart, at man kan få positive effekter af en sund kost og yderligere effekter med motion.

KRAM(S)

I 00’erne identificerede danske forskere fire faktorer som centrale for folkesundheden:

- Kost

- Rygning

- Alkohol

- Motion

Sammen populært kaldet KRAM.

Siden er en række bløde faktorer blevet foreslået under bogstavet S: Bl.a. søvn, stress, sol, samvær og social status.

Faktorerne spiller alle sammen, og det er som udgangspunkt svært at sammenligne deres vigtighed.

Rygestop anses dog som den faktor, hvor der er mest sundhed og livskvalitet at hente, mens inaktivitet ses som nutidens næststørste dræber.

Kilder: Center for Aktiv Sundhed, Statens Institut for Folkesundhed

Motiveret til træning

Som buschauffør er Ernst Brandstrup fortsat i farezonen for at sidde for stille i hverdagen.

Desuden gør lang tids transport til og fra arbejdspladsen det svært for ham at nå træningstiderne i den løbeklub, hvor han er blevet medlem af et ganghold.

Alligevel er Ernst Brandstrup stærkt motiveret for at skrue op for sin motion.

Når bussen holder i garage, bevæger han sig derfor så meget som muligt på arbejdspladsen. Og så har han oprettet en Facebook-gruppe, hvor han og andre diabetikere deler gode råd og planer. Eksempelvis om fælles gåture.

- Jeg er ikke nogen supermand. Men mine investeringer har i den grad givet mig et afkast, og jeg er lykkelig over mine resultater. Fanden skulle stå i, at jeg så ikke betaler tilbage. Det motiverer mig til at blive ved, siger han.

Tredje udsendelse af 'Kan man spise sig rask?' bliver sendt på TV 2 den 16. januar klokken 21.25. Du kan også se programmet på TV 2 Play.