Må man sove eller kigge på skærme? Her er seks myter om hjernerystelse

Når hjernen bliver rystet, er der mange tommelfingerregler for, hvad man bør gøre. Men hvad er egentlig op eller ned?

Et slag mod baghovedet ændrede i en periode livet for tv-værten Morten Spiegelhauer.

Fra et aktivt liv som konfronterende journalist, travl familiefar og klatrer med ni træningspas om ugen gik han til en groggy tilværelse med mental slowmotion i mørke og kølige omgivelser.

En episode, der for nylig blev offentliggjort i TV 2-dokumentaren 'Spiegelhauers kamp mod frygten'.

Årsagen var en hjernerystelse, der medførte en langvarig sygemelding og fare for årelange symptomer – en skæbne, der ifølge Center for Hjerneskade rammer i hvert tiende tilfælde.

Symptomer ved hjernerystelse

De hyppigste symptomer efter hjernerystelse er hovedpine, kvalme og svimmelhed. Man behøver ikke at have været bevidstløs.

Mange oplever efterfølgende markant træthed, mental udmattelse, langsom tænkning og problemer med at huske og koncentrere sig.

Hertil kommer irritabilitet, følsomhed over for lys og lyd samt ændringer i søvnbehov og -kvalitet. Mange bliver også triste og bekymrede.

Kontakt akutlæge ved usammenhængende tale eller handling, kramper, lammelser, opkast, konstant hovedpine eller tabt bevidsthed.

Generelt kan man også kontakte Hjernerystelseslinjen.

Kilde: Center for Hjerneskade

Med tre måneders møje slap Morten Spiegelhauer relativt heldigt. Men han er bestemt ikke alene om at have kæmpet med efterskælvet fra en rystet hjerne.

Accept og anerkendelse

Hvert år bliver omkring 25.000 danskere ramt af hjernerystelse.

Om tallet er stigende, faldende eller konstant, det er usikkert, da der ifølge Hjernerystelsesforeningen mangler pålidelige, systematiske opgørelser.

Ikke desto mindre oplever foreningen et stigende antal henvendelser og nye medlemmer.

- De fleste kender en, der har været ramt af hjernerystelse. Folk er meget bevidste om det, og på den måde er der kommet en form for accept, siger landsformand for Hjernerystelsesforeningen Ronni Bødker.

De ofte usynlige symptomer efter en hjernerystelse er dog stadig svære for mange at forholde sig til. Derfor efterlyser landsformanden fortsat større anerkendelse fra arbejdspladser og pårørende.

Meget at lære

Også videnskaben har endnu meget at lære om fænomenet.

Det sker der ved en hjernerystelse

Hjernerystelse opstår ofte, når hovedet udsættes for kraftig påvirkning. Fx slag, ryk eller rotation, hvor man bliver utilpas, forvirret eller desorienteret.

Nogle gange mister man bevidstheden, men ikke altid. Ligeledes kan selv relativt små slag eller ryk fremprovokere hjernerystelse.

Når hjernen rystes, kan det give mikroskopiske skader på blodkar og nerverbaner. Det skaber ubalance i hjernens kemiske og hormonelle system.

Påvirkningen kan være umulig at se ved almindelig skanning. Derfor er symptomerne ofte svære at forstå for fagpersoner og patientens omgivelser.

Kilde: Center for Hjerneskade

Mange af skaderne ved hjernerystelse er nemlig så små eller komplicerede, at der skal højtudviklede redskaber til at spore dem.

Det fortæller lektor og neuropsykolog Hana Malá Rytter fra Københavns Universitet og Bispebjerg-Frederiksberg Hospital:

- Overordnet er vi først for nylig begyndt at få mere forståelse for, hvordan hjernecellerne er påvirkede. Især inden for de seneste 10-12 år.

Af samme grund har det traditionelt været svært for læger at diagnosticere lidelsen med sikkerhed. Ligesom effekten hos de ramte af nogle er blevet opfattet som overdreven.

Ny viden dræber myter

Med den øgede viden bliver forskerne dog løbende bedre til at imødegå mange af de myter, der er opstået gennem tiden.

For eksempel at man ikke må sove efter en hjernerystelse. Eller at hjernerystelser kun opstår efter bevidstløshed. Begge dele er forkerte.

Ligeledes anbefaler man i dag at supplere hvile med bevægelse – og gradvist vende tilbage til det liv, man havde før.

Gode råd ved hjernerystelse

Hold hyppige pauser og få masser af søvn. Du må gerne sove umiddelbart efter en hjernerystelse.

Lig dog ikke i sengen hele dagen, men skift mellem hvile og let aktivitet.

Du må gerne være fysisk aktiv, læse bøger eller se på skærme – så længe det ikke forværrer dine symptomer. Undgå dog aktiviteter med risiko for fald eller stød mod hovedet.

Brug eventuelt ørepropper eller solbriller ved følsomhed over for lys eller lyd.

Pas på med alkohol. Undgå det gerne helt.

Vær tålmodig med din bedring. Giv dig god tid til gradvist at vende tilbage til din tidligere tilværelse.

Kilde: Center for Hjerneskade

- Det vigtigste, når man bliver ramt af en hjernerystelse, er at tage den alvorligt. Samt at forstå at det er meget individuelt, hvad der udløser symptomerne, og hvor lang tid det vil tage at komme sig over dem igen, siger Hana Malá Rytter.

Seks myter om hjernerystelse

”Kun hårde slag giver hjernerystelse”

Hjernerystelser sker, når hovedet rammer eller rammes af en genstand. Her spiller også hovedets bevægelse, ryk og rotation en rolle.
Der er dog ingen lige linje mellem størrelsen af slaget, rykket eller rotationen og de efterfølgende symptomer eller deres varighed.
For nogle personer kan et forholdsvis lille slag – såsom at banke tindingen mod en rude – udløse langvarige symptomer. Mens andre måske kortvarigt har oplevet decideret bevidstløshed uden at få senfølger.

”Hjernerystelse giver bevidstløshed”

Man kan godt blive kortvarigt bevidstløs ved hjernerystelse – men det er en myte, at de to ting altid hænger sammen.
Taber man bevidstheden, bør man dog altid opsøge læge.

”Du må ikke falde i søvn efter en hjernerystelse”

En kendt tommelfingerregel ved hjernerystelse går på, at man ikke må sove umiddelbart efter. Det er dog en myte.
Mange, der bliver ramt af hjernerystelse, har netop behov for øget hvile og søvn. Det er helt normalt, og noget man bør respektere.
Er man meget svær at vække, bør man dog søge læge.

”Man skal ligge helt stille, gerne i mørke”

Mørke, stilhed og hvile kan virke lindrende på symptomerne ved hjernerystelse – og det er vigtigt for den ramte at få ro.
Mange har dog gavn af gradvist at bevæge sig igen i den første tid efter en hjernerystelse. For eksempel med en afslappet gåtur eller let fysisk aktivitet efter de første tre-fire dage.
Det er afgørende, at man lytter til sin krop og lader symptomerne afgøre, hvor aktiv man kan være. Man bør dog helt undgå aktiviteter, der kan give nye stød i hovedet.

”Undgå skærme og bøger”

Ligesom med bevægelse, er det symptomerne, der afgør, hvad man kan og ikke kan i forhold til bøger og skærme.
Har man det fint med at se på elektroniske skærme eller læse i bøger, er det således helt i orden at gøre. Det samme gælder andre tidligere hobbyer.
Start dog gerne i små etaper og mærk efter, hvordan det påvirker symptomerne. Herefter kan aktiviteten gradvist øges.

”Man skal bare op på hesten igen”

Det vigtigste ved en hjernerystelse er at tage den seriøst og gå gradvist og tålmodigt fremad. Presser man sig selv for meget, risikerer man at forsinke sin helbredelse, og i værste fald udvikle kroniske følger.
Da hjernerystelsen sjældent har synlige symptomer, der ofte ændrer sig meget fra dag til dag, kan problemerne være svær at forstå – både for patienten og omgivelserne.
Arbejdsgivere, familiemedlemmer, venner og andre i omgangskredsen bør derfor støtte den ramte med langsomt at komme til hægterne igen – i det tempo, vedkommendes symptomer kræver.