Tv-lægernes stolte øjeblikke: - Jeg får stadig kriller i maven af at tænke på det

16x9
Lægeholdet fra 'Er der en læge til stede?'. Fra venstre Mattis Jørgensen, Charlotte Lysén Føhns og Tobias Sonne. Foto: Mastiff / TV 2

En sjælden sygdom, en uopdaget lidelse og helt små, men alligevel store øjeblikke. Det er nogle af de oplevelser, som har sat spor hos tre unge læger.

De er iført jeans, sneakers og farverige skjorter. Men forrest hænger lægekunstens kendte hvide kitler, og inderst banker hjerterne for at løse lægelige gåder og hjælpe syge folk med at blive raske.

Hver mandag stiller de tre læger Charlotte Lysén Føhns, Mattis Jørgensen og Tobias Sonne op i TV 2s læringsquiz ’Er der en læge til stede?’ for at gætte diagnoser mod et hold helt almindelige danskere, der har hele internettet til rådighed.

Og mens lægernes viden har bragt dem langt i programmet, er det i virkelighedens hverdag, de for alvor folder sig ud. Og her hænger nogle diagnoser og oplevelser mere fast end andre.

- Det, jeg har oplevet at blive mest glad og stolt over af at diagnosticere, var en patient, som havde syfilis. Det havde jeg aldrig nogensinde tænkte mig, at jeg skulle få at se, fortæller praktiserende læge Charlotte Lysén Føhns om den sjældne kønssygdom.

- Det var vildt, fordi det er noget, man læser om i lærebøgerne, men aldrig tror, man kommer til at se. Jeg får stadig kriller i maven af at tænke på det.

En fjer til fem høns

Hudforandringer hos patienten, lægens fornemmelse og en afslørende blodprøve blotlagde den sjældne sygdom.

Og selv om sygdommen var spændende, påpeger Charlotte Lysén Føhns, at langt de fleste patienter fejler noget helt almindeligt. Alligevel oplever hun, at mange er bekymrede. 

- Især når man googler, kan en fjer blive til fem høns. Men nøglen i lægekunst er også at møde patienterne der, hvor de er. Og har de frygt, tanker og bekymringer skal det selvfølgelig belyses i vores samtale, siger hun.

Eksotiske fugle og mors nabo

Det fremhæver også Mattis Jørgensen, der i hverdagen arbejder med scanningsbilleder på Rigshospitalet i København.

Igennem sin karriere, som blandt andet har ført ham forbi en hjerteafdeling, er han også stødt på mange ”eksotiske fugle”, som han kalder dem.

Men særligt en mere hjemlig historie står forrest i hans hukommelse: Nemlig da han fandt en blodprop i lungerne hos sin mors nabo.

- Hun var allerede blevet set af nogle speciallæger og havde det rigtig skidt. Hun kunne ikke engang gå fra bilen til sit kontor, fortæller Mattis Jørgensen, som, med stetoskop og et nærmere kig på naboens sygdomshistorie, spottede den skjulte synder.

Nogle gange er det bare det at se en person i øjnene og vide, man gør alt, hvad der står i ens magt

Tobias Sonne, læge på Bispebjerg Hospitals narkoseafdeling samt helikopterlæge

Naboen fik efterfølgende blodfortyndende medicin og har det godt i dag, selv om hun havde gået med sygdommen i flere måneder.

- Det er lang tid. Og når pengene ikke passer, må man prøve at tænke nyt, siger Mattis Jørgensen.

Fra stort til småt

Netop den slags oplevelser giver læger ekstra god grund til at gå på arbejde, mener også Tobias Sonne.

Ved siden af sit arbejde på Bispebjerg Hospital er han blandt andet helikopterlæge og rykker ud til akutte situationer. Og her kan selv de små diagnoser give skelsættende oplevelser, fortæller han.

- Det behøver ikke altid være den helt store diagnose, man er stolt af. Det kan betyde lige så meget at have stået i en akut situation og have puttet et rør i halsen på en patient, så personen igen kan trække vejret. Eller at have holdt en gammel dame med brækket skulder i hånden, så hun bliver tryg, siger Tobias Sonne.

- Nogle gange er det bare det at se en person i øjnene og vide, man gør alt, hvad der står i ens magt. Eller at hjælpe med at finde nogle andre, der kan. For dygtige læger kender også deres begrænsninger.

Læs mere om lægerne nedenfor - og følg dem stille diagnoser i ’Er der en læge til stede?’ på TV 2 samt på TV 2 PLAY.

Tre spørgsmål til lægerne

Charlotte Lysén Føhns

Charlotte Lysén Føhns i sin daglige praksis. Foto: Privatfoto
Praktiserende læge i Lyngby, 37 år
  • - Hvad fik dig til at blive læge?
Ønsket om at gøre en forskel, hjælpe andre mennesker og stadig blive udfordret intellektuelt. Og så kan jeg bare rigtig godt lide mennesker og at møde dem lige der, hvor de er.
Som praktiserende læge møder jeg alt fra den nyfødte til gamle fru Hansen, fuldstændigt raske til frygteligt syge mennesker og alt fra psyken til det fysiske. Og det er altid givende at kunne hjælpe med lige netop det, de har brug for.
  • - Googler du selv sygdomme?
Jeg bruger nettet rigtig meget, når jeg arbejder og slår alting efter, hvis jeg er det mindste i tvivl. Men ikke lige på Google. Der bruger jeg i stedet nogle mere lægefaglige indgange og opfordrer også mine patienter til at være kildekritiske.
Det er jo dejligt at have forberedte patienter, men nogle gange bliver de mere syge af selv at søge, end det gør dem godt. På nettet kan hoste jo blive alt fra virus til cancer. Derfor spørger jeg altid patienterne, hvad de har læst, og hvad de bekymrer sig for, så de ikke går fra lægekonsultationen med en knude i maven.
  • - Hvilken type var du i folkeskolen?
Jeg var hende, der var meget, meget glad for at gå i skole. Som sad helt forrest og var meget aktiv, altid med hånden oppe. Pisseirriterende altså.
Jeg elsker gættelegen i programmet – men håber især, at det også gør seerne lidt klogere på sundhed og sygdomme. Og at de, der er bange for at gå til lægen, ser, at vi er ganske almindelige mennesker og at man sagtens kan snakke med os, uden det er farligt.

Mattis Jørgensen

Mattis Jørgensen udfører en ultralydsskanning. Foto: Privatfoto
Diagnostiker på Rigshospitalet i København, 38 år
  • - Hvad fik dig til at blive læge?
Jeg kom fra et studie i litteratur og blev meget interesseret i psykologi og psykopatologi. Derfor søgte jeg mod at blive psykiater – for også at få det naturvidenskabelige med – men fandt undervejs ud af, hvor spændende menneskets fysiologi egentlig er. Der er uovertruffen biologisk skønhed, man ikke finder andre steder. Det er kompliceret og simpelt på samme tid, og man kan ikke undgå at blive fascineret af det.
I dag består mit job i billeddiagnostik. Det vil sige, at jeg udvælger og ser på scanninger for at gætte, hvad patienterne fejler. Så jeg er for tiden mest vant til at se mine patienter i sort-hvid – eller ’50 shades of grey’. Desværre forsvinder en del af den menneskelige kontakt, men samtidig er det utroligt spændende at få lov at løse de her gåder. At få en række oplysninger og så hjælpe patienterne derfra.
  • - Googler du selv sygdomme?
Ja, det gør jeg. Jeg har faktisk lige gjort det på mig selv og fundet ud af, jeg måske har fået noget kontakteksem fra mit cykelstyr. Jeg er jo ikke hudlæge, så jeg har spurgt nettet – og mine kollegaer – til råds.
På samme måde er det rigtig fint, når patienter googler deres symptomer, og jeg vil ikke kunne undsige mig for selv at gøre det, hvis jeg var endt som litteraturmand. Det giver et godt grundlag for samtale og dialog med lægen, men jeg tror ikke på, at det kan erstatte lægekunsten.
Selvom man bruger teknologien mere og mere i hverdagen, tror jeg, der går rigtig mange år, før det vil kunne tage over. Man har jo kunne flyve med droner i lang tid, men folk sætter sig stadig ikke op i et fly uden pilot. Og rent juridisk er man jo også nødt til at have nogen at klynge op, hvis noget i værste fald skulle gå galt.
  • - Hvilken type var du i folkeskolen?
Jeg var ham den dovne. Jeg sad og kiggede ud af vinduet, eller også var jeg der ikke. Lige indtil jeg i 9. klasse fik lov at spille på guitar – så blomstrede mine karakterer.
Jeg har nemt ved at huske ting, hvis de interesserer mig. Skal man lære bare for at lære, så gider jeg ikke, men når jeg kan se, det fører et sted hen og forklarer noget, æder jeg det råt. På den måde er jeg kommet forbi en lang række hobbyer og endte med at gøre alt, hvad jeg kunne, for at blive læge.

Tobias Sonne

Tobias Sonne på Bispebjerg Hospitals narkoseafdeling. Foto: Privatfoto
Læge på narkoseafdelingen på Bispebjerg Hospital i København, 35 år
  • - Hvad fik dig til at blive læge?
Jeg er fascineret af at have nogle redskaber og kunne handle lige nu og her med mine hænder. Som både narkose- og helikopterlæge skal man kunne træffe hurtige beslutninger. Alle beslutninger som læge er fagligt funderet, og sætter krav til omfattende paratviden. Det er da super fascinerende og vildt spændende.
Jeg er dog ikke blevet læge for de blå blink, men derimod for at hjælpe mennesker. Det er selvfølgelig en form for drengedrøm at komme op i en helikopter, men det er endnu større at arbejde med liv og død og gøre en forskel med sin faglighed.
  • - Googler du selv sygdomme?
Jeg siger ikke, at jeg ikke kunne finde på at bruge Google, men jeg bruger hellere anerkendte videnskabelige databaser. Nettet er jo en jungle, så hvilke kilder man henter sin viden fra er essentielt – også som læge.
Det er selvfølgelig fint, at patienterne også søger viden og tager ansvar for sig selv og deres sygdom. Så længe de ikke diagnosticerer sig selv og ikke er blege for stadig at tage en snak med deres læge.
  • - Hvilken type var du i folkeskolen?
Jeg var nok ham, der sad på bagerste række. Også på medicinstudiet. Jeg har aldrig rigtig siddet stille og har altid dyrket enormt meget sport. Og underviserne synes måske, jeg har været en lidt larmende elev.
Den samme energi førte mig til gengæld til først at læse idræt og sidenhen medicin, hvor jeg fik redskaber til at gøre en forskel for syge mennesker.