Angst for sæbe førte til indlæggelse: Troede, alle andre tog fejl

Børn med angst føler ikke, at de bliver mødt med forståelse i skolen. Tidligere angstramte opfordrer til at være imødekommende.

De fleste af os har et eller andet, vi er bange for. Måske er det edderkopper, tandlægebesøg eller højder.

For de fleste af os er fobien ikke noget, der spiller en altafgørende rolle i vores liv, men hvis den begynder at være ødelæggende for vores dagligdag, vil der være tale om en reel angst.

Det blev virkeligheden for Mathilde Lusty Sørensen, da hun som 11-årig begyndte at blive skrækslagen for sæbe. Angsten for at få sæbe på sig gjorde det umuligt for hende at leve et almindeligt liv.

Overbevist om, at sæbe var farligt

- Jeg havde en idé om, at sæbe var farligt, og derfor var det enormt svært for mig at gå i bad og vaske fingre. Når jeg gik i bad, kunne det tage fem timer for mig at skylle sæben af igen, fortæller Mathilde Lusty Sørensen, der i dag er 17 år, i ’Go’ aften Danmark’.

Hun tror, at frygten opstod, fordi hun som barn havde en sanseforstyrrelse, der betød, at hun oplevede duftene fra parfume og sæbe meget kraftigt. Derfor begyndte hun at koble sæbe med noget farligt.

- Jeg var 100 procent sikker på, at det var alle andre, som ikke havde opdaget, at sæbe var farligt, og at jeg bare var på forkant. Derfor havde jeg heller ikke lyst til at blive rask, for jeg var jo overbevist om, at sæbe var farligt.

Den unge pige vidste godt, at hun ikke ville dø af at bruge sæbe, men det var selve følelsen af at have sæbe på sig, der fremprovokerede angsten.

- Jeg var egentlig bange for at overføre sæbe. Hvis jeg eksempelvis overførte sæbe til min seng og derefter fik vasket sæben af mig, var jeg overbevist om, at jeg ville få sæbe på mig igen, hvis jeg rørte ved min seng. På den måde ville jeg være inde i en ond sæbecirkel, jeg ikke kunne komme ud af, siger Mathilde Lusty Sørensen, som endte med at blive indlagt på grund af angsten.

Mangler forståelse i skolen

Mens det er relativt normalt, at man er så bange for at køre i elevator, at man i stedet vælger trappen, eller at man er rædselsslagen for mus eller slanger, er det mere usædvanligt med en angst for sæbe, som den Mathilde Lusty Sørensen oplevede.

- Folk omkring mig prøvede at sætte sig ind i det, men det er jo svært, for sæbe er en stor del af alles hverdag. Mine venner syntes, jeg var mærkelig, og at det var ulækkert, at jeg ikke gik i bad, husker Mathilde Lusty Sørensen, som i dag, hvor et terapiforløb har hjulpet hende gennem angsten, godt kan forstå skolekammeraternes synspunkt.

Hun er dog langt fra det eneste angstramte barn, der har oplevet ikke at blive forstået i skolen. Det viser en ny undersøgelse, som Foreningen For Børn Med Angst står bag.

Her er knap 600 forældre til børn med angst blandt andet blevet spurgt om, i hvor høj grad deres børn oplever at have mødt den rette forståelse i skolen.

Til det spørgsmål svarer over halvdelen af forældrene ”I lav grad” eller ”I meget lav grad”, og samtidig fortæller næsten 90 procent af forældrene, at deres barn har følt sig ensom i forbindelse med angstforløbet.

Ny bog skal øge forståelsen

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på Pia Konstantin Berg, der er medstifter af Foreningen For Børn Med Angst.

- Vi har oplevet rigtig mange af de her børn, der føler sig misforståede. De fortæller også, at kammeraterne tit tror, at de pjækker fra skole, når de bliver hjemme på grund af angsten, siger hun til TV 2.

Hun mener dog ikke, at den manglende forståelse skyldes modvilje fra lærere og kammerater.

- Der er rigtig mange lærere derude, som gerne vil hjælpe de her børn, men de har ikke redskaberne til at vide, hvordan man gør. Derfor mener vi i Foreningen For Børn Med Angst, at der skal en eller anden form for undervisningsmateriale til, siger medstifteren, som selv oplevede en barndom med angst.

Derfor har hun nu skrevet en bog, der skal øge forståelsen. Gennem børneromanen ’Fodspor i sne’ om 13-årige Olivia, der er hæmmet af angst, håber Pia Konstantin Berg at kunne hjælpe skoleelever til bedre at kunne sætte sig ind i, hvordan deres angstramte klassekammerater har det, og dermed gøre det lidt nemmere at være barn og ung med angst.

- Hvis vi når dertil, hvor vi kan begynde at tale med børnene om angst i skolerne, undgår vi måske, at de får det så slemt, som Mathilde har haft det, siger hun og bliver bakket op af Mathilde Lusty Sørensen, som netop opfordrer lærere og skoleelever til at forsøge at være forstående.

- Man kan aldrig sætte sig 100 procent ind i det, men man kan gøre et forsøg. Det hjælper virkelig, hvis man prøver at være åben over for, at det måske er sæbe eller kuglepenne, man er bange for, og man hele tiden er åben og imødekommende, siger den 17-årige pige, der i dag godt kan bruge sæbe uden at opleve angsten.

Seks tegn på, at dit barn har angst

Stiller mange spørgsmål

Børn med angst stiller ofte spørgsmålet ”Hvad nu hvis?”. De kan også stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse. Et barn med angst kan også være meget diskuterende, hvis det forsøger at undgå en frygtet situation.

Er ekstremt bekymrede

Et barn med angst kan bekymre sig om, hvorvidt slemme ting vil ske. Han/hun vil måske også bekymre sig om at skulle tilbage til skolen efter en ferie eller måske blot en weekend. 

Lider af søvnbesvær og en række andre fysiske gener

De fysiske symptomer på angst er blandt andet mavepine, hovedpine og kvalme. Derudover kan et barn med angst også have store søvnproblemer og eksempelvis være lang tid om at falde i søvn eller vågne flere gange om natten. Måske har barnet tilmed brug for at sove sammen med sine forældre for at kunne falde til ro.

Undviger bestemte ting eller situationer

Et barn med angst vil typisk prøve at undvige de ting, det frygter, eller undgå ukendte situationer, af frygt for hvad der kan ske. Han/hun vil måske forsøge at blive væk fra sociale aktiviteter ved at sygemelde sig.

Er meget perfektionistiske

Perfektionisme er også et træk, der kan forekomme hos børn med angst. De kan for eksempel være overdrevet lang tid om deres lektier. Derudover kan de også være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre, selvom de ikke nødvendigvis er det derhjemme.

Er usikre ved at være alene

Et barn med angst kan klynge sig til sine forældre i situationer uden for hjemmet eller miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.