Tusindvis af børn har haft motionsdag - test din egen viden om motion

Den årlige motionsdag skal få flere børn til at interessere sig for fysisk aktivitet.

Traditionen tro deltager mere end 700.000 friske børn og unge fredag i Skolernes Motionsdag som en optakt til efterårsferien.

Men da startskuddet gik, var håbet hos Dansk Skoleidræt ikke kun, at eleverne fik en sjov dag, mens de var fysisk aktive.

- Dagen i dag er jo ikke en dag, der på den måde opbygger en god sundhedstilstand, men vi håber, at motionsdagen kan gøre, at eleverne bliver præsenteret for en række forskellige idrætter og måske får lyst til at fortsætte efterfølgende, siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.

Han er af den klare overbevisning, at det netop er dét, der sker hos børnene. Men man skal heller ikke undervurdere de andre kvaliteter, en motionsdag har, understreger han.

- Der er jo det umiddelbare udbytte, at de har det sjovt, og at det skaber fællesskab på tværs af skoler, klasser og aldre, siger generalsekretæren.

Og derfor ser han gerne, at alle danske skoler bliver bedre til at få fysisk aktivitet ind i hverdagen.

De andre dage på året, hvor der ikke er motionsdag, skal børnene ifølge et reformkrav bevæge sig 45 minutter dagligt i skolen foruden deres idrætsundervisning.

Men hvor meget skal de bevæge sig i alt, og hvor mange kilometer skal man gå for at forbrænde en marsbar? Tag quizzen nedenfor og test dig selv.

Test din viden om motion og sundhed