Tv-vært skræmte kollega under interview for at fremhæve en pointe

Hvis et barn bliver blegt efter en forskrækkelse, så sørg straks for at give omsorg og tryghed, lyder rådet fra en ekspert.

- Uh! Jeg vidste bare, der ville ske et eller andet.

- Hvor er det irriterende! Nu synes jeg, Steen er en skiderik!

Sådan lød det, da ‘Go’ morgen Danmark’-vært Steen Langeberg sneg sig ind på sin medvært Louise Wolff midt under et interview iført en rædselsvækkende klovnemaske.

Hænderne blev iskolde, og ansigtet blev blegt. Det var bestemt ikke rart, lød reaktionen fra Louise Wolff, der tydeligvis blev en smule rystet af kollegaens spøg.

Men der var en mening med galskaben.

Halloween står for døren, og med den følger uhyggelige og potentielt skræmmende oplevelser, som især forældre skal være opmærksomme på.

Sådan lyder det fra hjerneforsker Jon Wegener, der sad overfor tv-værten, da det gav et sæt i Louise Wolff i studiet.

For selvom de fleste børn sagtens kan tåle at blive forskrækkede, risikerer nogle at få et traume, hvis de bliver meget forskrækkede, lyder det.

Hold øje med dit barns reaktion

Ifølge hjerneforskeren demonstrerer eksemplet i studiet, hvornår man som forælder skal gribe ind og støtte sine børn.

- Læg mærke til, hvis der er en, der bliver lidt bleg i den her sammenhæng, så har de ofte brug for kontakt, fortæller Jon Wegener, der forsker på CBS og Hvidovre Hospital.

Årsagen til, at børn kan være særligt sensitive, skal findes i hjernens frontallapper, lyder det.

Når voksne forventer at blive forskrækkede, eksempelvis når de ser gyserfilm, aktiveres frontallapperne, som forbereder hjernen på, at der kommer til at ske noget uhyggeligt, der ikke er for alvor.

Afstemning

Men det kan børns hjerner ikke i samme grad. De kan ikke skelne på samme måde, lyder det fra hjerneforskeren.

Derfor gælder det om at skabe tryghed og give omsorg med det samme, når et barn er blevet rigtig forskrækket, lyder det.

- Det kan nemlig sørge for, at der ikke kommer et traume ud af forskrækkelsen, siger han.

Hader du at blive forskrækket?

Det er ikke kun børn, der ikke er så gode til at håndtere forskrækkelser.

Sådan begyndte halloween

Ordet halloween kommer af ’All-Hallow-Even’ og betyder ’alle helgeners aften’. Det stammer fra irske immigranter og efterkommere af keltere, der tog en roetradtion med til USA, da de ankom i 1800-tallet.

I stedet for roe begyndte de at bruge græskar for at jage genfærd væk fra deres høstfest.

Halloween holdes hvert år den 31. oktober, også kendt som allehelgensaften.

Groft sagt kan man ifølge Jon Wegener opdele mennesker i to kategorier, når det kommer til forskrækkelser.

Dem, der har veludviklede frontallapper, og dem, der ikke har.

- Nogle af os, inklusiv mig selv, er lidt som et barn, fordi et barn ikke har færdigudviklede frontallapper.

- På samme måde kan mine frontallapper, ligesom hos børn, ikke i tilstrækkelig grad sætte ind og fortælle mig, at der overhovedet ikke er noget at være bange for.

Når vi bliver forskrækkede, oplever vi en såkaldt "akut stressrespons", forklarer Jon Wegener. 

Og det er en forberedelse på at skulle flygte eller kæmpe.

- Det er derfor meget belastende at blive forskrækket, og det er lidt af et mysterium, hvorfor vi frivilligt lader os stresse så voldsomt, lyder det.

Eller elsker du at blive forskrækket?

For der findes mennesker, der holder af et godt gys.

En af grundene til, at folk frivilligt lader sig forskrække, kan være den kemiske reaktion, der sker i hjernen, når man får chokket, forklarer hjerneforskeren.

- Når vi bliver skræmte, bliver der udløst nogle morfinlignende stoffer i hjernen. Det vil sige, at nogle mennesker kan finde større nydelse ved at blive skræmt. Og det er i virkeligheden, fordi de bliver en smule bedøvede undervejs, siger han.

Et andet gode ved at blive “forskrækket med vilje” er, at man bliver klogere på sin måde at reagere på.

Det gør man, fordi man med aktiverede frontallapper er i stand til at observere sig selv, når man bliver bange, lyder det.

- På den måde kan man faktisk, hvis man er en af dem, der kan håndtere forskrækkelse, træne sig til en mere passende reaktion på rigtige forskrækkelser, hvor hjernen ikke kan nå at aktivere frontallapperne, inden man bliver skræmt, forklarer Jon Wegener.

Se hele indslaget, hvor Steen Langeberg forskrækker sin medvært på TV 2 PLAY.