Gamle fædre får mindre sunde børn, viser ny forskning

16x9
Børn af gamle fædre har øget risiko for at blive født tidligt, have lav fødselsvægt og have dårligere helbred, viser amerikansk studie. Foto: Shutterstock / Shutterstock

Fars alder har betydning for barnets sundhed, viser amerikansk studie. Dansk professor er skeptisk.

Længe har kvinder været i skudlinjen for budskaber om at få børn i en tidligere alder. Men i et nyt studie fra Stanford University er mændenes alder i fokus.

Studiet viser, at faderens høje alder har negativ betydning for barnets sundhed.

En baby med en far, der er over 45 år, har 14 procent større risiko for lavere fødselsvægt, for tidlig fødsel og lav Apgar score, der er et pointsystem til at vurdere det nyfødte barns tilstand lige efter fødslen. Det viser undersøgelsen, der bygger på data fra 40 millioner babyer født i USA i perioden 2007 – 2016.

Michael Eisenberg, der er en af forskerne bag undersøgelsen, understreger, at de sundhedsmæssige risici for barnet er lave, men at par alligevel bør have faderens alder med i overvejelserne, når familieforøgelse planlægges.

Ældste og yngste forældre

  • De ældste førstegangsfødende kvinder findes i Dragør Kommune med 33,7 år
  • De ældste mænd, der får første barn er ligeledes i Dragør Kommune med en alder på 36,2
  • De yngste førstegangsfødende i landet findes i Skive og Struer, hvor kvinderne i gennemsnit er 27,2 år, når de får deres første barn.
  • Morsø Kommune har landets yngste førstegangsfædre med et gennemsnit på 29,2 år.

Kilde: Danmarks Statistik

Når forskerne også tager højde for faktorer som moderens alder, uddannelse og rygevaner er konklusionen, at babyer med fædre på 45 år eller derover blev født knap én dag tidligere og vejede 20 gram mindre end babyer med yngre fædre.

Gør folk bange

Men den konklusion kan man ikke bruge til meget i praksis, lyder det fra Peter Humaidan, der er professor ved Fertilitetsklinikken i Skive og Aarhus Universitet.

- Undersøgelsen er muligvis statistisk interessant, men som klinikere må vi spørge os selv, om det betyder noget for barnet, moderen og for samfundet, at barnets fødselsvægt er 20 gram mindre. Og der må vi sige, at det gør det altså ikke, siger Peter Humaidan, der forholder sig kritisk til studiets relevans.

- Den type af studier, der er baseret på registerundersøgelser, gør en masse folk unødigt bange. Det har ingen betydning for barnets sundhed. Hvis det var flere hundrede gram eller uger til forskel i fødselstidspunkt, kunne man begynde at tale om det, siger Peter Humaidan.

Spiller din sæd?

Tidligere på ugen lancerede Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Rigshospitalet en kampagne under overskriften ”Spiller din sæd?” Formålet er at få hovedstadens mænd til at overveje at få børn tidligere.

Peter Humaidan bakker op om kampagnens budskab, men han understreger, at det ikke er af hensyn til barnets sundhed, at mænd skal få børn tidligere.

Afstemning

- Generelt for alle mænd er det sådan, at inde i sædcellerne er der dna-materiale, som bliver påvirket med alderen. Omkring 45-årsalderen sker en øget nedbrydning af dna-materialet, og det bliver sværere for mænd at gøre deres kvinder gravide. Det har ikke noget med barnets sundhed at gøre, men kun noget med opnåelse af graviditet at gøre, siger professoren.

Øget fokus på mænd

I fremtiden vil der komme meget mere fokus på mænds alder og sundhed i fertilitetsforskningen, forudser Peter Humaidan.

Professoren er netop nu involveret i et stort forskningsprojekt, hvor man i stedet for at kigge på mænds sædkvalitet – altså antallet af sædceller – har fokus på dna-materialet i sæden.

- Det er mere interessant at kigge på dna-materialet, fordi 20 procent af danske mænd, der har helt normale sædprøver og god sædkvalitet, har så svære dna-skader, at de har svært ved at gøre deres kvinde gravid. Når de mænd får lavet en sædprøve hos lægen, får de at vide, at det ser fint ud. Men det passer så ikke hos en ud af fem, siger Peter Humaidan.

Livsstil påvirker fertiliteten

Alkohol

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
En nyere dansk undersøgelse har vist, at selv beskedne mængder alkohol (1-5 genstande om ugen) kan nedsætte kvinders frugtbarhed betydeligt. 
En anden dansk undersøgelse har desuden vist, at risikoen for spontan abort er øget tre gange ved et alkoholforbrug på 5 eller flere genstande om ugen. Er man i behandling for barnløshed, er der derfor særdeles gode grunde til at reducere alkolholindtaget. 
Mænds alkoholforbrug ser ud til at være af mindre betydning, så længe der er tale om et forbrug på mindre end 10 genstande om ugen. 

Rygning

Foto: Jørgen Jessen / Scanpix Danmark
Hos kvinder påvirker rygning æggestokkenes funktion, hæmmer æggelederne og påvirker slimhinden i livmoderen. Hos mænd nedsætter rygning sædkvaliteten. 
Risikoen for at skulle vente mere end 9 måneder, før det lykkes at blive gravid, er 19 % for ikke-rygende kvinder, men 24 % for kvinder, som ryger 1-10 cigaretter om dagen, og 30 % for kvinder, som ryger mere end 10 cigaretter dagligt.

Overvægt

Foto: PAUL ELLIS / Scanpix Danmark
Mange overvægtige kvinder har svært ved at blive gravide, fordi hormonsystemet forstyrres af fedtvævet. Fedtvæv omdanner en række hormoner, som har betydning for den kvindelige menstruationscyklus. Ved svær overvægt er det derfor ikke ualmindeligt, at kvinden helt holder op med at have ægløsning og menstruation, eller at disse bliver uregelmæssige. Jo større overvægt, jo større er problemet.

Kaffe

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem fertilitet og koffein. Flere undersøgelser viser, at koffein nedsætter fertiliteten, men at man skal op på et forholdsvist højt forbrug (5 kopper kaffe eller mere om dagen) før det har en betydning for, hvor længe det tager at blive gravid.

Smertestillende medicin

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at du skal undlade at tage smertestillende medicin af den antiinflammatoriske type, som f.eks. Ipren, Treo og Kodimagnyl, hvis du forsøger at blive gravid. Denne type medicin kan have negativ indflydelse på kvinders chancer for at blive gravide. Smertestillende medicin som Panodil eller Pamol, som indeholder paracetamol, har ikke den samme bivirkning.

Vitaminer

Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Det er en god idé at tage et vitamintilskud med folsyre, allerede fra du planlægger graviditet. Folsyre er et vitamin, der findes i kosten, men i forbindelse med graviditet er det nødvendigt at tage et tilskud for at forebygge, at dit barn bliver født med visse typer af misdannelser af hjerne og rygmarv.
Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud på 400 mikrogram folsyre dagligt i form af en folsyretablet eller en multivitamintablet fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne i graviditeten.

Miljø

Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark
En række miljøfaktorer, for eksempel arbejde med organiske opløsningsmidler, ukrudtsbekæmpelsesmidler, plastmonomerer, blyholdigt støv, svejserøg og lignende kan nedsætte frugtbarheden. Man mener også, at udsættelse for strålevarme, brug af tætsluttende og varme benklæder samt hyppige, meget varme karbade og saunabadning kan medføre forringelse af sædkvaliteten.