16x9

Hun er den gennemsnitlige frivillige i Danmark - foreninger skriger efter flere som hende

I samarbejde med Normal

Mette Fugl Borgsmidt er som frivillige er flest. Måske bortset fra at hun bruger flere frivillighedstimer end gennemsnittet, som falder i disse år.

- Floooot skud. Næste, lidt hurtigere. Sådan. Husk at hoppe indover stregen.  

Ros, instrukser og motiverende ord flyver ud af munden på Mette Fugl Borgsmidt, mens hun agerer tilspiller. Foran hende står knap 25 af Horsens HKs helt små håndboldspillere på rad og række, som skiftevis afleverer og modtager bolden fra håndboldtræneren. Denne onsdag aften er en af de lidt sværere discipliner på programmet for klubbens U6- og U8-spillere - de øver nemlig hopskud i høj fart.   

- Det er en enormt stor tilfredsstillelse at kunne glæde andre. Det var det, der satte mig i gang i sin tid, og det er det, der holder mig i gang den dag i dag, siger Mette Fugl Borgsmidt.

Med sit engagement som frivillig håndboldtræner i Horsens HK er Mette Fugl Borgsmidt blandt de 41 procent af den danske befolkning, der arbejder frivilligt. Den 48-årige ildsjæl er faktisk som frivillige er flest, når man kigger nærmere på profilen for den typiske frivillige i Danmark. Dét vender vi tilbage til.

Mette Fugl Borgsmidt er ikke bleg for tage del i træningen, når der øves hopskud.
Mette Fugl Borgsmidt er ikke bleg for tage del i træningen, når der øves hopskud. Foto: Steen Linde / Picturewise

Siden 2004 er frivilligheden dalende, når man ser på danskernes gennemsnitlige timeforbrug i håndboldhallen, på plejehjemmet og på gader og stræder med indsamlingsbøssen i hånden. Helt præcist er danskernes frivillige engagement faldet fra 17 timer om måneden til kun 15 timer i 2017. Lidt rundhåndet kan man gange det månedlige timeforbrug op til, at alle Danmarks frivillige dagligt bidrager med 920.000 timers indsats.

Faldet fra 15 til 17 timer om måneden lyder måske ikke af meget, men når man tænker på, at 1,8 millioner danskere hvert år arbejder gratis, er det en ”betydelig nedgang,” lyder det fra Thomas P. Boje, der er professor i Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet og ekspert i frivillighed.

- Hvis du går ud og spørger foreningerne i dag, så vil de jo sige, at de har svært ved at rekruttere frivillige. Nedgangen er helt klart et udtryk for, at folk har fået en mere stresset hverdag på arbejdet og i mange andre henseender, som betyder, at deres parathed til at gå ind i frivilligt arbejde er blevet mindre, siger han.

De passionerede danskere

Denne artikel er en del af artikelserien ’De passionerede danskere”, der præsenteres i samarbejde med Normal.

I serien stilles der skarpt på de gode, skæve og rørende historier fra det frivillige Danmark og de mange foreninger rundt om i landet.

Vi møder ildsjæle og foreningsmedlemmer i deres rette element og undersøger de mangfoldige fællesskaber, som binder dem sammen.   

Det er særligt forældregenerationen i 30-45-årsalderen, der er blevet sværere at engagere i det frivillige arbejde, viser frivillighedsundersøgelser. Både de unge i 20'erne og de ældre over 60 har taget føringen, og det rammer idrætsforeningerne, vurderer Thomas P. Boje.

At der er blevet mindre tid til det frivillige arbejde, mærker man også i Horsens HK, fortæller formand Michael Brock, der i dag overværer træningen af de små.  

- Det er altid et kæmpe issue at finde frivillige nok. Vi er en håndboldklub, der både breder sig over bredde og elite, og derfor bliver det rigtig svært at finde hænder til at kunne løse alting. Vi er superglade for dem, vi har, men vil meget gerne have flere, siger Michael Brock og forsætter:

- Frivilligheden er alfa og omega for at få foreningslivet til at fungere. Der er så mange små og store opgaver i klubben, som hele tiden skal løses, og det kan kun ske via frivillighed, siger han.

Håndboldtræner Mette Borgsmidt er som frivillige er flest i Danmark. Video: TV 2 Branded Content

Gennemsnitlig? Det generer mig ikke

Tilbage til Mette Fugl Borgsmidt og den gennemsnitlige profil. Dykker man ned i Børne- og Socialministeriets Frivillighedsundersøgelse fra 2017, vil man finde en lang række karakteristika, som passer spot on på den østjyske ildsjæl.

Den gennemsnitlige frivillige i det danske land er frivillig på idrætsområdet, bosat i en bykommune og har en mellemlang uddannelse. Mest rammende er det måske, at gennemsnitsalderen for frivillige i Danmark er 48 år, ligesom horsensianeren.

Undersøgelsen viser også, at 52 procent af de frivillige er kvinder, mens 48 procent er mænd. Endelig er et interessant kendetegn, at den gennemsnitlige frivillige oftere er i et ægteskab end befolkningen generelt.

Direkte adspurgt hvordan hun har det med mærkatet ”en gennemsnitlig frivillig”, lyder svaret:

- Gennemsnitlig? Det generer mig ikke. Det har jeg det faktisk rigtig godt med, for jeg sætter en ære i foreningsarbejdet, og vi er jo ikke så mange tilbage. Det er vigtigt, at vi holder fast i vores foreningsliv og hele den kultur, der er omkring det, siger hun.

Frivilligheden er alfa og omega for at få foreningslivet til at fungere

Michael Brock, Formand i Horsens HK

Ifølge Michael Brock arbejder 50-60 frivillige i Horsens HK, men ikke mange lægger en ligeså stor indsats for dagen som Mette. Udover at have to trænerjobs i denne sæson sidder hun også med i bestyrelsen, og det betyder, at timerne hurtigt løber op. Håndboldtræneren har dog aldrig talt efter, men et slag på tasken er 20 timer om ugen, og her adskiller hun sig fra den gennemsnitlige frivillige i Danmark.

Frivillige bruger nemlig blot 15 timer om måneden på frivilligt arbejde, så lige på dette parameter afviger håndboldtræneren fra den gennemsnitlige profil.

Færre vil binde sig

I den lille skolehal i udkanten af Horsens sidder forældrene på sidelinjen og iagttager træningen. De små håndboldspillere dribler med deres farverige bolde og øver afleveringer, spilforståelse og motorik. I midten af det hele står Mette Fugl Borgsmidt i sin røde hummeltræningsdragt, hvor mellemnavnet ”Fugl” står skrevet på ryggen.

- Prøv at holde boldene i gang, råber hun, imens der dribles på livet løs inde i målfeltet.   

Snart bliver forældrene også inddraget i træningen. De hjælper med at opstille en såkaldt ”motorikbane,” hvor børnene skal drible mellem kegler, slå kolbøtter på en måtte og ramme hullerne i boldvæggen, der bevogtes af håndboldmaskotten Trolle.

Ifølge Mette Borgsmidt er frivillighed uundværligt i en håndboldklub som Horsens HK. Video: TV 2 Branded Content

De frivillige hænder er Horsens HKs og Foreningsdanmarks fundament. For at en forening som Horsens-klubben kan løbe rundt, er der brug for hjælp til et utal af opgaver, der skal sørge for penge i klubkassen. Kørsel til kampe, tøjvask og tilrettelæggelse af stævner er blot nogle få af de aktiviteter, der kræver frivillige hænder. Dertil kommer de mere varige opgaver som for eksempel at sidde i bestyrelsen eller påtage sig trænerrollen. Og her kniber det mest, når man kigger bredt ud i Foreningsdanmark, mener Thomas P. Boje.

- Det, der er svært i dag, er at få folk til at stille op til foreningernes organisatoriske arbejde. Sidde i bestyrelser eller påtage sig trænerrollen, hvor arbejdet er mere bindende. Mange steder er det stadigvæk midaldrende og ældre mænd, der påtager sig det arbejde, og det er meget svært at få de yngre til at gå ind i det, siger Thomas P. Boje og uddyber:

- Har du derimod nogle opgaver, hvor folk skal engagere sig mere kortvarigt, så er det noget nemmere. Det kan for eksempel handle om spontane aktioner til støtte for flygtninge eller andre sårbare sociale grupper. Det kan være kampagner for en velgørende organisation eller som frivillig ved en festival.

Tilbage i håndboldhallen sidder Hanne Balsby Thingholm på sidelinjen og følger sønnen Jakob træne. Hun synes, det er fantastisk, at så mange bidrager til foreningssporten – ikke bare i Horsens – men også i resten af Danmark. Selv har hun dog ikke tiden, erkender hun.

- Det er svært at få tid hjemme hos os med to fuldtidsjobs og børn. Derfor er jeg også imponeret over dem, der afsætter aftener og weekender til at gøre det, siger Hanne Balsby Thingholm.

Afstemning

Inde på banen er træningen stadig i fuld gang. En lille, lyshåret pige med hestehale stopper op midt på motorikbanen, da en balancebom synes at være en lidt for stor udfordring.

- Jeg kan ikke den her øvelse, siger hun og kigger op på sin træner.

- Pyt med det – det er derfor, vi øver os, siger Mette, inden pigen løber videre.

De 10-12 forældre, der i dag er tilstede i hallen, er flinke til at give en hånd med, så træningen glider smertefrit. I drikkepausen fortæller Mette, at det har krævet en kulturændring for at få flere til at gøre en indsats i klubben.

- Der har været perioder, hvor det har været rigtig svært at finde frivillige. Mange har haft den holdning, at når de betalte for at spille i klubben, så skulle de blot aflevere barnet og så egentlig ikke så meget mere. Men sådan fungerer det jo ikke, siger Mette og fortsætter:

- Jeg tror, at folk på et tidspunkt var lidt bange for at byde ind og sige, at de godt ville lave noget. De ville nødigt komme til at ligne en Mette Fugl, der render rundt hernede i 20 timer om ugen. Derfor har det været en kamp for bestyrelsen at fortælle, at lidt også er godt, og at folk kan bidrage i det omfang, de kan. For os er det vigtigt at fortælle medlemmer og forældre, at en forening er et fællesskab, og vi har alle sammen et ansvar for, at tingene fungerer.

For Mette Borgsmidt er den største glæde som håndboldtræner at se, når børnene har det sjovt og bliver bedre håndboldspillere. Video: TV 2 Branded Content

Står foreningen for fald?

For Mette Fugl Borgsmidt er dét at være en del af en forening vigtigt. Ikke bare fordi hun brænder for håndbolden, men også fordi at foreningslivet er et sted, hvor man møder hinanden på tværs af sociale skel og får demokratiske principper helt ind under huden.

- Det er vigtigt, at vores børn lærer at være en del af en forening. For mig og min mand var det ligefrem et kardinalpunkt i opdragelsen af vores børn. Vi mener, at man får så meget godt med sig ved at blive en del af et demokratisk fællesskab. Man lærer at tage hensyn til hinanden og indgå i nogle sociale fællesskaber, hvor man ikke nødvendigvis synes, at alle er lige søde, siger den 48-årige ildsjæl.

Hvad er en forening?

En forening er en sammenslutning af personer, organisationer, institutioner, virksomheder og lignende, hvis formål er at dyrke, fremme eller beskytte fælles interesser. Der er knap 101.000 frivillige foreninger og organisationer i Danmark.

Grundlovens paragraf 78 stk. 1 tilsiger, at ”borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed”.

Kilde: Center for frivilligt socialt arbejde

Frivillighedsforsker Thomas P. Boje deler opfattelsen af, at foreningslivet er helt afgørende for sammenhængskraften i Danmark. Derfor bør vi tage organiseringen af frivillighed op til revision, mener han.

- Jeg mener, foreningslivet er helt afgørende for at holde samfundet sammen. Man ser det jo på den måde, at frivillighed er noget, der går i arv fra generation til generation. Derfor bliver vi nødt til at se på, hvordan vi motiverer folk, siger han.

- Mange foreninger og organisationer er i dag blevet professionelle med en række konsulenter, der sætter det frivillige arbejde i system. Det skal vi væk fra. I stedet skal de frivillige selv i højere grad være med til at bestemme både indhold og arbejdsmåde for den frivillige aktivitet. Derudover er det vigtigt, at mennesker i den arbejdsdygtige alder får et arbejdsliv, der kan kombineres med at være familiemenneske og aktiv i foreningslivet.

Der er fuld fokus, når træneren taler. Næsten i hvert fald.
Der er fuld fokus, når træneren taler. Næsten i hvert fald. Foto: Steen Linde / Picturewise

I Bankagerhallen lakker træningen mod ende. Kinderne er røde og benene trætte, så Mette Fugl Borgsmidt beder de små håndboldspillere om at samle sig i en rundkreds midt på banen. De sætter sig med boldene mellem benene for at modtage nogle praktiske beskeder, som egentlig mest går ud til forældrene. En rødhåret dreng i Barcelona-trøje falder i staver, mens Mette snakker.

- Nu skal I høre efter. I skal nemlig hjælpe klubben med at sælge skrabelodder, så I må hjem og fritte jeres bedsteforældre for en 50’er, lyder det fra håndboldtræneren.

Mette tager selvfølgelig også sin tørn. For sådan er det nu engang i Foreningsdanmark.

- Man kan ikke bare melde fra, for de andre er jo afhængige af én. Det er også en af de ting, man lærer i foreningslivet, slutter håndboldtræneren.