39-årig tabte 86 kilo på 11 måneder uden hjælp

Rasmus Petersens store vægttab imponerer, men man bør ikke tro, at man kan gøre det samme, lyder det fra en førende forsker på området.

Når Rasmus Petersen stod på vægten, havde han svært ved at tro sine egne øjne.

150 kilo.

Tallene på vægten kunne ikke vise mere end det, men hvis de kunne, ville vægten vise 15 kilo mere.

Rasmus Petersen var selv godt klar over, at det stod skidt til.

- Mine ben var ligeså røde som kogt hummer, og de kunne ikke bære mig mere. Så skulle jeg nå at blive 50, vidste jeg, at der snart skulle til at ske noget, husker han.

Det var derfor, at han nytårsaften 2017 satte sig for at tabe sig, og i dag ser livet helt anderledes ud for den 39-årige pedelmedhjælper.

På under et år er det lykkedes ham at smide 86 kilo svarende til mere end halvdelen af sin egen kropsvægt, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Forsker: - Mange tager på i julen

Der er mange, der ligesom Rasmus Petersen giver sig selv det nytårsforsæt, at de vil tabe sig.

Ifølge Jens-Christian Holm, der forskningsansvarlig overlæge i børnesygdomme og forskningslektor ved Københavns Universitet, er det dokumenteret, at sommer- og juleferierne er de to perioder i løbet af året, hvor folk tager mest på.

Og årsskiftet er bare en naturlig anledning til at sætte sig noget nyt for, lyder det.

Danmarks tykkeste og tyndeste kommuner

* Tallet angiver andelen af befolkningen, der er overvægtig (BMI over 25) eller svært overvægtig (BMI over 30)

De mest tykke kommuner

Nordfyns: 63,1 %

Jammerbugt: 62,1 %

Læsø: 61,2 %

Brøndby: 61,0 %

Lolland: 60,8 %

Faxe: 60,6 % 

Odsherred: 60,5 %

Tønder: 60,4 %

Vesthimmerlands: 60,2 %

Halsnæs: 59,7 %

De mindst tykke kommuner

Gentofte 37,0 %

København: 38,0 %

Lyngby-Taarbæk: 38,4 %

Frederiksberg: 38,5 %

Hørsholm: 40,0 %

Rudersdal: 40,5 %

Aarhus: 40,6 %

Furesø: 40,9 %

Hillerød: 45,8 %

Allerød: 47,4 %

Kilde: danskernessundhed.dk

- Omkring 100 millioner mennesker verden over lider af overvægt, og det medfører op mod 25 følgesygdomme såsom diabetes, psykiske problemer og kræft. Det er nederlag hele vejen igennem, så det er ikke svært at forstå, at folk vil lægge deres gamle liv bag sig til nytår og sige: ”Nu skal det være anderledes”, siger Jens-Christian Holm.

Han synes, at Rasmus Petersens vægttab er imponerende.

- Det er en meget fin historie, for den handler dybest set om en mand, der har sat sig for, at han ikke vil have sit liv ødelagt, og at han gerne vil have et godt liv, siger overlægen.

Dog advarer Jens-Christian Holm kraftigt imod, at man kopierer den 39-årige pedelmedhjælpers metode.

Se indslaget om Rasmus Petersens usædvanlige vægttab på TV 2 PLAY.

Rasmus: - Sådan gjorde jeg

Rasmus Petersens vægttab er i sig selv ikke raketvidenskab. 

Men han har gjort det helt selv uden hjælp.

Da Rasmus Petersen vejede mest, vejede han 165 kilo. I dag vejer han 79 kilo.
Da Rasmus Petersen vejede mest, vejede han 165 kilo. I dag vejer han 79 kilo. Foto: Privatfoto

Før spiste han masser af færdigretter og junkfood, drak op til to liter sodavand om dagen, og han dyrkede næsten aldrig motion.

T-shirten, han oftest bar, var størrelse xxxxxl.

- Jeg havde det ikke særligt godt, kan man sige. Jeg var meget indadvendt på mange måder, men især til sidst, da jeg begyndte at blive rigtig stor. Der er mange, der i dag siger: "Tænk, at så stor en mand kunne være så usynlig". For jo mindre, jeg er blevet, desto mere synlig er jeg blevet, siger Rasmus Petersen.

Forhøjet blodtryk, begyndende diabetes, tillukkede luftveje, smerter i benene, ondt i ryg og muskler var kun nogle af de følgevirkninger, hans overvægt havde ført med sig.

Det var det, der fik ham til at ændre sit liv fra og med 31. december 2017, lyder det.

Burgermenuerne, det hvide brød, chips og sukker blev skiftet ud med motion og en diæt bestående af brune ris og grøntsager til frokost, skyr til morgenmad og rugbrød med grønt til aften. 

- Det var ekstremt hårdt i starten. Jeg sagde til mig selv: "Du skal. Der er ikke noget, der hedder afslapning, før du har gjort det, Rasmus". I starten trænede jeg kun i en halv time, og så var jeg helt fuldstændig smadret. Jeg kunne vride mine t-shirts op i sved, men efterhånden som kiloene kom af, blev det nemmere. Det har også motiveret mig, at jeg kunne mærke, at det gjorde en forskel, siger Rasmus Petersen.

I dag står vægten på 79 kilo, men den 39-årige stopper ikke her. Han står stadig op klokken fem hver morgen for at træne, og når han har spist aftensmad, træner han igen i over en time.

Engang imellem tillader han sig selv at spise en snack, men de søde sager spiser han ikke længere.

- Jeg kan faktisk ikke rigtig tåle det længere. Jeg forsøgte at spise noget chokoladekage her i sommerferien, men jeg kunne ikke rigtig tåle det. Det endte faktisk med, at jeg kastede op, efter jeg havde spist det. Bliver det for sødt, kan jeg ikke have det i mig, siger Rasmus Petersen.

Overlæge: - I kan ikke kopiere Rasmus

Selvom 39-årige Rasmus Petersens vægttab er imponerende, skal man ikke kaste sig ud i at gøre det samme og forvente at få samme resultat.

Sådan lyder rådet fra overlæge Jens-Christian Holm.

Han har udviklet en metode til, hvordan man taber sig – en holistisk tilgang, som anvendes på flere sygehusafdelinger og i mange af landets kommuner.

- Før man kan tale om overvægt og vægttab, skal man forstå, at man ikke bare umiddelbart kan sammenligne patienterne med hinanden. De har alle forskellige gener og sidder i mange forskellige situationer, siger Jens-Christian Holm.

Han sammenligner det med at have astma, hvor nogle kan leve et normalt liv med et pift med en enkelt spray i ny og næ, mens andre lever med vejrtrækningsbesvær, selvom de bruger fire forskellige behandlinger.

- Det er utroligt flot, hvad han har gjort, for han har ikke bare skullet styre sit sukkerindtag. Han skulle også have styr på alt det andet; frokost, middagsmad, aftensmad, snacks, motion – hele sit liv, men jeg har også mange patienter, der har gjort det samme som Rasmus, uden at det nødvendigvis har den samme effekt, lyder det fra overlægen.

I stedet skal man sige tre ting til sig selv, lyder Jens-Christian Holms råd, som du kan se nederst i artiklen. 

Overlæge: - Der hersker stor misforståelse om overvægt

Først og fremmest skal man lade være med at bebrejde nogen for at være overvægtige.

Vi har i vores samfund en tendens til at sige, at overvægt er den enkeltes eget ansvar, og det er helt forkert, lyder det fra Jens-Christian Holm.

- Det er rigtigt, at man selv bærer et ansvar, men det er ikke helt rigtigt, at svær overvægt bare er selvforskyldt, siger han.

Faktisk er det sådan, at man ikke nødvendigvis taber sig, selvom man er topmotiveret.

- Det er et komplekst område. Det er nemt at tabe de første par kilo, men når det sker, træder kroppens eget hormonsystem til for at reetablere fedtmassen. Det vil sige, at man tager på, og patienten forstår, at der er et problem med sin motivation. Men det er jo unfair, når det i stedet er et ret genialt hormonsystem, som styrer fedtmassen, siger Jens-Christian Holm.

Og sådan er der masser af faktorer, der kan spille ind, slutter han.

Ifølge Jens-Christian Holm er der ikke en endegyldig metode til, hvordan man lykkes med et vedvarende vægttab. Dog er der tre ting, man bør forholde sig til, hvis man gerne vil tabe sig, mener han. Dem kan du læse herunder.

Indslaget med Rasmus Petersens usædvanlige vægttab kan du se på TV 2 PLAY.

Overlægens tre råd om overvægt

Vægttab handler ikke bare om motivation

De fleste betragter overvægt som noget selvforskyldt, og at det derfor blot handler om, at man skal være motiveret for at tabe sig.
Men overvægt er ifølge overlæge Jens-Christian Holm en kronisk sygdom.
Derfor skal alle lade være med at slå sig selv og andre i hovedet, når et vægttab ikke lykkes.
Husk, at der er et ekstremt dygtigt hormonsystem, der aktivt vil gøre alt for at genskabe fedtmassen, opfordrer overlægen.

Gør det bedste for dig selv

​Gør det bedste for dig. Det er de fem ord, der ifølge Jens-Christian Holm virker bedst.
For man kan typisk ikke bare kopiere en andens vægttab. Slik, computerspil eller pc- og tv-sening 12 timer i døgnet og fed mad og meget alkohol er ikke godt for nogen, men der er mange ting, der ikke understøtter et vægttab.
Derfor skal man altid analysere sit eget liv og identificere de laster og knaster, man bør tage fat på, hvis man vil tabe sig. Derfor skal man kun foretage de valg, som man ved er det bedste for en selv, lyder overlægens råd.

Gør det bedste for din næste

Jens-Christian Holm mener, at vi bør ændre den måde, man diskuterer overvægt på i Danmark.
Han mener, at man også bør tage ansvar på andres vegne.
Så hvis du vil forhindre overvægt hos dine børn, søskende eller dig selv, så skal du spørge dig selv og andre, om det er okay, hvis der serveres cola og pomfritter i den lokale sportsklub. For det er det, vi spiser, når vi bliver sultne efter to timers idræt, lyder det fra Jens-Christian Holm.
Han mener, at antallet af overvægtige kan nedbringes markant, hvis den enkelte flytter fokus til, at vi alle skal være sunde, og at man gør noget aktivt for, at det sker – altså at man gør det bedste for sin næste, lyder det fra Jens-Christian Holm.