Hun var meget tæt på at dø: - Det var en fantastisk følelse

Danske forskere har sat sig for at undersøge, hvad der sker efter en nærdødsoplevelse. For den kan forandre et menneske, lyder det.

Hjertet gik i stå, og blodtrykket faldt til et alarmerende lavt niveau. Så lavt, at blodet stod stille i hendes årer.

37-årige Mette Kirstine Larsen husker det, som var det i går. Hun var på hospitalet, da det skete.

En læge nærmest kastede sig over hende og satte sig overskrævs for at stabilisere hende med medicin, mens hendes krop sank ned i hovedpuden under hende, og hun forsvandt. Helt væk.

- Det var en fantastisk følelse, lyder det fra den 37-årige i ’Go’ morgen Danmark’.

For dér, i grænselandet mellem liv og død, oplevede hun ting, der forandrede hendes liv for altid, fortæller hun.

Og Mette Kirstine Larsen er langt fra den eneste dansker, der har haft en nærdødsoplevelse, som har påvirket deres liv.

Sådan lyder det fra cand.med. Tobias Stripp fra Syddansk Universitet.

Derfor er han sammen med dr.theol. Niels Christian Hvidt og professor Jens Søndergaard ved forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet ved at igangsætte et nyt projekt, som skal klarlægge, hvad en nærdødsoplevelse betyder for os mennesker.

Studier indikerer, at mellem 10 og 18 procent af dem, som overlever klinisk hjertestop, har oplevet det.

Formålet er derfor at få ny viden om, hvordan det påvirker folk at have haft en nærdødsoplevelse

Tobias Stripp, cand.med.

En oplevelse, der forandrer et menneske

En nærdødsoplevelse kan være en voldsom oplevelse, som kan være svær at forstå for både patient og pårørende, og mange har brug for nogen at tale med det om, lyder det fra Tobias Stripp.

Ifølge forskerne er de mennesker, der overlever et hjertestop, på godt og ondt eksistentielt mærkede for livet og typisk ændres den måde, de forstår verden, sig selv og deres sygdom på.

- Formålet er derfor at få ny viden om, hvordan det påvirker folk at have haft en nærdødsoplevelse og få en forståelse for, hvad patienten går igennem og hvilke behov, der kan opstå, siger Tobias Stripp.

Han håber, at forskningen vil kunne bidrage til et mere holistisk sundhedssyn, hvor psykologiske og åndelige behov også har plads. For der sker meget, som ikke kan måles og vejes, lyder det.

Min morfar bliver ved med at insistere på, at jeg skal tage vejen til venstre, og han flyver til højre

Mette Kirstine Larsen

- Man har blandt andet forsøgt at forklare nærdødsoplevelser med et lavt iltniveau i hjernen eller en epilepsiagtig aktivitet i en af hjernens lapper, men hvorfor er det så ikke alle mennesker, der er tæt på at dø, som får en nærdødsoplevelse, kan man spørge?

Selve oplevelsen kan defineres som den subjektive oplevelse, et menneske kan huske efter at have været eller troet sig tæt på døden. Det kan involvere at se et stærkt lys, se sin krop udefra, møde afdøde familiemedlemmer i andre dimensioner eller mærke en følelse af fred. Og tunneller, lys og beskrivelser af spirituelle væsner er elementer, som går igen i folks beretninger, fortæller Tobias Stripp i ’Go’ morgen Danmark’.

Det var det, Mette Kirstine Larsen oplevede, da hun som 15-årig sank ned i hovedpuden med en læge siddende ovenpå sig.

Mødte sin morfar i tunnel

Mens familiemedlemmer og læger stod samlet omkring hende, svævede Mette Kirstine Larsen i vægtløs tilstand gennem et rør af lys og pastelfarver.

Det var som at være under vand.

Mette Kirstine Larsen var 15 år, da meningitis var ved at koste hende livet. Hun faldt om på hospitalet og lå i koma i fem dage.
Mette Kirstine Larsen var 15 år, da meningitis var ved at koste hende livet. Hun faldt om på hospitalet og lå i koma i fem dage. Foto: Privatfoto

- Det føltes sindssygt godt at være der. Jeg var omgivet af en slags kærlighed og omsorg, som jeg ikke har prøvet nogen andre steder før. Og sammen med mig, var min morfar. Vi kunne ikke snakke til hinanden, men vi kommunikerede ved at smile og grine til hinanden som to små legebørn, der har det sjovt, genfortæller hun.

Men i virkeligheden var situationen gravalvorlig. Hun var langsomt ved dø.

Mette Kirstine Larsen ænsede det ikke. Hun husker bare, hvordan vejen til sidst delte sig i to.

- Min morfar bliver ved med at insistere på, at jeg skal tage vejen til venstre, og han flyver til højre, mens jeg flyver til venstre. Da jeg når ud på den anden side, er jeg i intetheden. Der er bare sort, siger den 37-årige.

Da Mette Kirstine Larsen vågnede var der gået fem dage, hvor hun havde ligget i koma.

Her ses Mette Kirstine Larsen umiddelbart efter sin opvågning.
Her ses Mette Kirstine Larsen umiddelbart efter sin opvågning. Foto: Privatfoto

Foran hende stod hendes storebror med en tommelfinger i vejret og et stort smil.

- Noget af det første, jeg siger til dem omkring mig, det er: "I skal ikke være bange for at dø", fortæller Mette Kirstine Larsen. Og det står hun ved den dag i dag. 22 år senere.

Og den 37-årige, der i dag er mor til fire, er ikke den eneste, der kan berette om en nærdødsoplevelse.

Spiste sovepiller i otte år efter mødet med Gud

For 62-årige Frants Ole Villadsen var hans nærdødsoplevelse et møde med Vorherre og en ånd.

Klokken var 23.00 om aftenen, og hans kone gjorde klar til at gå i seng, da hans aorta, hovedpulsåren, pludselig sprang, og Frants Ole Villadsen i al hast måtte køres på hospitalet, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Tre kirurger måtte kæmpe for at redde hans liv, mens han, ligesom Mette Kirstine Larsen, svævede væk som en sjæl mod det, han bedst beskriver som himlens port, lyder det.

Her ses Frants Ole Villadsen efter sin opvågning. I et døgn var han ikke ved bevidsthed, da han fik sin nærdødsoplevelse.
Her ses Frants Ole Villadsen efter sin opvågning. I et døgn var han ikke ved bevidsthed, da han fik sin nærdødsoplevelse. Foto: Privatfoto

- Ved min side står to ånder. Den ene kalder jeg Vorherre, og den anden kalder jeg for Døden. De sagde begge, at jeg ikke var klar til at dø, og så husker jeg ikke mere. Det var en meget smuk og uproblematisk oplevelse, fortæller Frants Ole Villadsen.

Efterfølgende ramte frygten ham dog.

For nærdødsoplevelsen var også på mange måder overvældende.

- Jeg blev jo frygtelig bange. Jeg kunne jeg ikke sove i den seng, jeg sad ved siden af, da det skete, så jeg sov nede i stuen i den tid, vi boede i det hus. Jeg kunne ikke sove, og jeg har spist sovepiller i otte år, for jeg var frygtelig bange for, at det skulle ske igen, siger han.

Sådan er det ikke i dag for den 62-årige.

På en eller anden måde kan man leve lidt bedre eller mere rigtigt, hvis man kan tænke, at der også er noget efter døden

Frants Ole Villadsen

Oplevelsen har forandret deres liv

Både Mette Kirstine Larsen og Frants Ole Villadsen ser begge deres individuelle oplevelse som en gave, fortæller de i ’Go’ morgen Danmark’.

- Det er en kæmpe, kæmpe gave, som jeg ikke vil have været foruden, lyder det fra Mette Kirstine Larsen.

- Hvor det har været en helt forfærdeligt for dem, der har stået ved siden af mig, at se mig ligge der, vågner jeg bare op og er et nyt menneske. Jeg blev født igen, siger hun.

Oplevelsen har gjort, at hun ikke tager noget for givet, for den 37-årige oplever, at hun er blevet givet en ny chance, hun skal udnytte. Ikke en dag skal være spildt, lyder det.

Frants Ole Villadsen er enig.

I dag er han ikke bange for døden, og han håber, at forskningsprojektet og den opmærksomhed, som emnet har fået, kan få andre til at se døden og livet i et nyt lys.

- Vi frygter jo døden. Livet er jo det mest vidunderlige, vi har, men på en eller anden måde kan man leve lidt bedre eller mere rigtigt, hvis man kan tænke, at der også er noget efter døden, slutter Frants Ole Villadsen.

 Se eller gense hele Frants Ole Villadsens og Mette Kirstine Larsens beretning om deres nærdødsoplevelse på TV 2 PLAY.