Livsstil

Køb udviklende og sjove gaver til dit barn

De fleste børn er begejstrede for de hårde legetøjspakker under juletræet. Og de fleste forældre vil rigtig gerne forære deres børn det legetøj, de ønsker sig.

Samtidig er det rart at vide, at det man har købt er udfordrende og udviklende for barnet - og uden giftstoffer eller andre farlige og uønskede elementer.

Men hvad skal du være opmærksom på, når du vil købe en ordentlig og udviklende gave til dit barn? Her får du fem enkle råd fra Health.com, der gør din gavejagt nemmere.

1. Køb alderssvarende legetøj Der er rigtig mange, der ignorerer den anbefalede alder på legetøjet. Men hvis dit barn skal få det optimale ud af sit legetøj, er det vigtigt, at du overholder den påtrykte aldersgrænse. På den måde kan du også være sikker på, at legetøjet ikke indeholder små dimser, som kan udgøre en kvælningsfare for dit lille barn.

2. Hvis du ønsker at udvikle dit barns hjerne, er det en god idé at købe bøger, skriver Health.com. Bøgerne skal, ligesom legetøjet, være alderssvarende. Hvis dit barn ikke selv kan læse, skal du vælge gode læse-højt-bøger i stedet.

3. Hvis du køber et videospil til dit barn, så sørg for at købe et, hvor barnet skal være aktivt, det kan f.eks. være Wii Fit, Wii Sports eller Dance Dance Revolution.

4. Giv barnet en aktiv gave. Det hele behøves ikke at foregå foran en skærm. De fleste børn vil rigtig gerne være aktive på den gammeldags måde. Så hvad med at købe en cykel, et par skøjter, en kælk, et balancebræt eller en fodbold? Sørg igen for at gaven er alderssvarende - en toårig får næppe det store udbytte af en tennisketsjer.

5. Undgå legetøj med giftstoffer. Heldigvis er der i dag skrappe regler på området. Men hvis du vil være helt sikker på ikke at komme hjem med en skjult giftpakke, skal du spørge i butikken.

Kilde: Health.com