Livsstil

De bedste programmer til iPhone og Android

Med over 150.000 programmer til iPhone og mere end 50.000 til Googles styresystem Android, kan det være svært at finde ud af, hvilke programmer du ikke må gå glip af på din mobil.

Derfor har vores faste gadgetekspert David Guldager valgt tre programmer ud til henholdsvis Googles Android-mobiler og til Apple iPhone.

iPhone:Plants vs. Zombies

- koster 18 kroner. Et af tidens bedste spil på din iPhone, hvor man skal beskytte sit hus mod invaderende zombier ved hjælp af planter, der kan skyde med skarpt og meget andet. Det er et utroligt vanedannende spil.

Plus: Gennemført iPhone-spil- Alt for vanedannende og kort.

Minus: Ingen

Sleep Cycle - koster 6 kroner. Med dette program registrerer iPhone dine bevægelser i sengen, så den kan se hvornår du sover tungt, drømmer og mere. Den kan vække dig op til en halv time inden vækkeuret, da den kan se, hvornår du sover lettest og derfor har bedst af at vågne.

Plus: Du får en statistik over din søvn-rytme

Minus:Kan være irriterende at vågne inden vækkeuret, men kun i begyndelsen.

TV2 Beep - gratis

Med et hav af forskellige apps i App Store, kan det gyldne overblik være en by i Rusland. Men denne app giver dig overblik i form af professionelle anmeldelser af de mange mobilprogrammer.

Plus: Bedre overblik over App Store-

Minus: Har stadig nogle småproblemer der skal rettes op på.

Android:

De fleste Android-programmer er gratis

Kontanter:

Det kan ofte være svært at finde den nærmeste hæveautomat, men den dansk udviklede app, kan med dit kamera finde ud af det. Du peger bare kameraet i en bestemt retning, og så kan du se med ikoner, hvor der findes hæve-automater og dankort-terminaler.

Plus: Dejligt med at finde de nærmeste kontanter-

Minus: Har en tendens til at lukke unødigt ned.

Google Sky Map

Mere skæg end egentlig brugbar. Men her kan du imponere kæresten, svigermoren eller en anden med at kende alt til stjernehimlen over dig. Peg mobilen op i himlen og du får et kort over stjernerne og de stjernetegn du ser på.

Plus: Imponerer folk omkring dig

Minus: Ikke så brugbar.

Handcent SMS

Det første program du henter på din nye Android-mobil er Handcent SMS, da det gør sms, og mms-beskeder meget mere levende på mobilen. Den sætter det pænere op, den giver flere funktioner og fungerer generelt meget bedre end Androids eget sms-program.

Plus: Giver den vigtigste funktion på mobilen (sms) meget mere liv-

Minus: Kan virke noget sløv til tider.