Mænd lyver mere, men kvinder lyver bedre

Mænd fortæller flere løgne end kvinder, og de er heller ikke kede af det. "Jeg fik ikke så meget at drikke" er en af favorit-løgnene.
1.092. Så mange gange lyver den gennemsnitlige britiske mand om året. Det er tre løgne hver dag. Kvinderne har et lidt mere ... forhold til sandheden. De lyver kun to gange om dagen eller 728 gange om året, viser en undersøgelse, som Science Museum i London står bag.
Og vores mødre må lægge ører til flest løgne. Det er nemlig hende vi lyver mest overfor. 25 procent af mændene og 20 procent af kvinderne fortæller ikke altid mor sandheden. Vi er til gengæld mere ærlige overfor vores partner, selvom usandheder som "nej skat, din numse ser ikke stor ud" eller "nej nej, jeg har det fint, der er ikke noget galt" ligger på top ti-listen over løgne som både mænd og kvinder fortæller. Hver tiende person i undersøgelsen lyver overfor partneren.
Mens mænd forsøger at skjule, hvor mange øl han virkelig har fået sammen med gutterne, forsøger kvinderne at skjule, hvordan hun virkelig har det. Selvom hun i er ked af det, skuffet eller vred, siger hun, at har det fint.
Dårlig samvittighed plager kvinderne efter en løgn. 82 procent af kvinderne føler skyld, når de lyver, mens det kun er 70 procent af mændene.
Personerne i undersøgelsen mener, at det kan være helt acceptabelt at stikke en løgn. 84 procent mener, det er okay, at fortælle en hvid løgn, og tre ud af fire mener, at en løgn kan være god, hvis man undgår at såre andre menneskers følelser.
Kvinder er bedre løgnere
Selvom kvinderne lyver mindre end mændene, lyver de bedre. Mere end halvdelen af de adspurgte briter mener, at kvaliteten af kvinders løgne er højere end mændenes, selvom mændene er i bedre træning med at lyve.
Når du giver en gave juleaften, så skal du måske lige overveje en ekstra gang, om modtageren nu virkelig også kan lide den. For både mænd og kvinder har usandheden "det er lige sådan en, jeg altid har ønsket mig" på deres top ti over mest brugte løgne, og 57 procent af de adspurgte siger, at de gerne stikker en lille hvid løgn, hvis de kan lide en gave.
.
.