Livsstil

Guide: Sådan lapper du selv din cykel

Se hvordan, du selv kan lappe cyklen, så du ikke behøver gå til cykelsmeden hver gang, den punkterer.

Cyklen er fundet frem, forårsrengjort og klar til at transporterer dig frem og tilbage i byen eller køre på cykelferie i det danske sommerland.

Men øv, den er flad. Igen. Punkteret. Du har nu en af følgende muligheder:

1. Ring til din far, så han kan komme og lappe den.

2. Gå til cykelhandleren, der måske har tid til at lappe den for dig inden lukketid.

3. Lappe den selv.

Mange vil sikkert vælge 1. eller 2., for det er både besværligt, tidskrævende og så bliver man beskidt, hvis man selv skal lappe cyklen.

Må cykelhandleren lappe cykler?

Ja, cykelhandlere må godt lappe din cykel.

Der har været skriverier i pressen om, at Arbejdstilsynet har forbudt cykelhandlerene at lappe cykler, fordi lappelimen kunne være skadelig. Tilsynet krævede derfor, at værkstedet skulle have både åndedrætsværm og store udsugningsanlæg.

Men sidenhen er reglerne ændret, så cykelhandleren altså godt må lappe cykler igen.

Men det behøver det ikke at være. Derfor viser Jacob Guldager og Rasmus Enggaard fra Cykelbanditten dig, hvordan du selv skal lappe din cykel, næste gang den punkterer.

Det eneste du skal bruge er et sæt med lapper, lim og slibepapir til at slibe slangen, dækjern til at fjerne slangen fra fælgen og en pumpe. En lille pumpe er nok til en almindelige cykel, og så er den praktisk at have med i tasken eller cykelkurven.

Se med i de tre videoklip.

.

.