Det skal være stort og råt

Skal det være guld eller sølv stort eller småt, råt eller sødt? Hør fire smykkedesigneres bud på, hvad du skal pynte dig med til efteråret.
I løbet af denne uge vil designere, modeller, kendisser og modeinteresserede i alle afskygninger flokkes i København, hvor Copenhagen Fashion Week løber af stablen og efterårets tendenser bliver præsenteret.
Vi tager dog her lidt forskud på glæderne, når fire danske smykkedesignere giver deres bud på, hvordan dine smykker skal se ud til efteråret.
Ifølge Mai Manniche bliver rosa guld en af efterårets nye trends, mens smykkerne generelt skal være store og rå, enkle og stilrene. Designerne Lin og Jo satser også på det rå med deres nye linje, der kredser og det punkede og industrielle. Og for Zarah Voight er det også voluminøse smykker, der dominerer i efteråret.
Kort sagt er det store og prangende smykker, du skal piftes op med, når sommerkuløren begynder at falme og strikbluserne skal frem. Se Manniche, Line og Jo samt Zarah Voights bud på denne trend i videoen øverst oppe.