Hvad har amerikanerne gjort ved "Mænd der hader kvinder"?
"The Girl with the Dragon tattoo", som er den amerikanske filmatisering af "Mænd der hader kvinder", har premiere i dag. Filmanmelder Casper Christensen ser nærmere på den amerikanske fortolking af Stieg Larsons succesroman.
Bogen "Mænd der hader kvinder" er blevet solgt i over 65 mio. eksemplarer i 47 lande, og filmatiseringen blev efterfølgende en kæmpe succes. Men som sædvanlig vil amerikanerne have deres egen version. Og i dette tilfælde er det blevet til filmen "The Girl with the Dragon tattoo".
"Det er jo ikke nyt, det her med, at amerikanerne tager danske eller skandinaviske film og laver en ny version. Det er også blevet gjort med blandt andre 'Nattevagten', 'Brødre' og 'Lad den rette komme ind' - med ok succes uden dog at blæse publikum væk", fortæller filmanmelder Casper Christensen.
"The Girl with the Dragon tattoo" har premiere i dag, så tiden må vise om den bliver nogenlunde succesfuld "over there", eller om den måske endda bliver en bragende succes.
Allerede nu kan du imidlertid i videoen øverst oppe høre, hvad Casper Christensen synes om "The Girl with the Dragon tattoo" - og hvordan den placerer sig i forhold til "Mænd der hader kvinder"-filmen. I morgen anmelder Casper Christensen filmen sammen med Ann Lind Andersen i Go' morgen Danmark.
I videorne nedenfor kan du blandt andre møde Daniel Craig, der spiller Mikael Blomkvist i "The Girl with the Dragon tattoo"
.