Livsstil

Iphone kan putte dit barn

Du har læst godnathistorien, sunget de tre sange og hentet flere glas vand. Alligevel ligger dit barn lysvågen ved siden af dig.

De fleste forældre kender til putte-seancer, der har taget overhånd og er blevet mere anstrengende end hyggelige.

Womb Sound

Efterligner lyden, som barnet hører inde i maven.

Voice sleep baby

Optager din stemme - fx sange eller godnathistorier, der afspilles, når du ikke er der. Kan desuden tidsindstilles.

Baby Sleep old

Efterligner den monotome lyd af en støvsuger eller hårtørrer.

Babysitterphone

Varsler et indstillet telefonnummer, hvis barnet græder, så du kan være til middag i nabohuset.

Andre putte-apps:

Sleepstream, sleeppillow, audiopacifier

Husk at sætte din smartphone på lydløs, så evt. opkald ikke vækker barnet.

Men fortvivl ej. Teknologien står klar med flere løsninger på problemet i form af såkaldte apps til din smartphone eller iPad, der klarer putningen for dig med forskellige beroligende lyde.

Én efterligner lyden, som barnet hørte inde i maven, en anden gengiver den monotome lyd af en støvsuger eller hårtørrer og en tredje afspiller sange eller godnathistorier, du har indtalt på forhånd.

"Der er ingen tvivl om, at lyde virker meget beroligende på barnet," siger sundhedsplejersken Helen Lyng Hansen, der står bag brevkassen netsundhedsplejersken.dk.

Må ikke erstatte nærhed

Hun forklarer, at man i årevis har brugt hjertelyd, såkaldte dubtoner, til at hjælpe børn med at sove på landets barselsgange.

"Det virker jo. Men det må aldrig erstatte forældreomsorgen - børn har brug for at blive holdt om og set. Og det er, når du holder dit barn i favnen, at du lærer alle de små signaler at kende," siger hun.

Alligevel vil hun slet ikke afvise, at teknologien kan fungere fint som en hjælpende hånd for de børn, der har svært ved at overgive sig til søvnen, når de skal lære at sove alene.

"Apps kan bruges som et indslumringsmiddel, hvis der er brug for lidt ekstra. Men jeg synes, man skal overveje i hvilke situationer, man bruger dem - det må aldrig erstatte nærhed og omsorg," siger hun.