Livsstil

Det kaldte vi børnene i 2011

Emma og William. Det er de to navne, der er blevet sagt allerflest gange ved danske døbefonde i det første halvår af 2011.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistk.

Piger

Emma 296

Laura 256

Isabella 253

Ida 246

Anna 236

Drenge

William 350

Oliver 291

Emil 268

Noah 260

Frederik 257

296 piger fik navnet Emma, mens 350 drenge fik navnet William, der også var det mest populære drengenavn i 2010.

Sidste års mest populære pigenavn Isabella er rykket ned på en tredjeplads - 253 piger fik samme navn som prinsesse Isabella.

"Der er ikke de helt store overraskelser ved, at Emma har fortrængt Isabella. Emma har været et meget driftsikkert pigenavn de sidste mange år - det lyder godt på dansk, og det er velfungerende i hele Europa," siger Michael Lerche Nielsen, der er navneforsker på Københavns Universitet.

William holder førstepladsen fra sidste år, og øger endda sin føring.

"Navnet har kravlet op gennem listerne i mange år. Men det overrasker mig lidt, at William ligger så meget over nummer to," siger navnforskeren.

Han mener, at vi lidt længere nede på listen finder navnene, vi skal vænne os til i de kommende år.

"Jeg forventer, at navne som Viggo, Linnea, Linus og Vigga kommer til at kravle op i listerne," spår han.