Undgå at blive en dårlig deleforælder

Når to forældre bliver skilt, sker der mange ændringer i de pårørende børns liv. Derfor skal man huske at være en god deleforælder, så barnet undgår en stor omvæltning i livet.
Det fortæller administrerende direktør for hjemmesiden delebarn.dk, Helle Laursen Petersen, til TV2.dk.
Sammen med de to andre stiftere af hjemmesiden, Renee Toft Simonsen og Jesper Krejberg Petersen, giver hun råd og vejledning til forældre, der lever et liv med delebørn. Og hendes første råd er at sætte barnet i fokus.
"Det, man skal holde sig for øje, er, at det skal være bedst for barnet og ikke for én selv. Og så må man sluge nogle kameler og nogle korte strå en gang imellem," siger Helle Laursen Petersen og understeger:
"For så er jeg sikker på, at man kommer ud som vinder. På den måde får man nemlig nogle gladere børn og nogle mere harmoniske forældre. Man skal være en god kollega med sin eks."
Børnene må ikke selv bestemme
Men selvom man skal tage beslutningerne med barnets tarv for øje, skal de tages uden barnets hjælp, mener Helle Laursen Petersen.
"Det er vigtigt, at de voksne må lave aftaler om højtider, ferier og lignende, uden børnene er inde over det. For så giver man ikke børnene hovedbrud over, at de måske har valgt forkert. For børn vil gerne gøre begge forældre tilfredse og så bliver det ikke nemt for dem. Hvis forældrene selv bestemmer, får børnene nogle faste rammer, der gør, at de er nogle glade børn, fordi det ikke er dem der har påvirket eller været skyld i noget som helst," forklarer hun.
Også Renee Toft Simonsen, der selv er skilt og deler sine børn med en eksmand, har på delebarn.dk delt sine råd ud til deleforældrene.
1. Brug aldrig jeres barn som våben i en forældrekonflikt:
Uanset om forældre bor sammen eller ej, er barnet som regel loyal overfor begge forældre. Hvis forældre bruger deres barn som en politisk fodbold i en konflikt, måske for at såre hinanden, er det skadeligt for barnet, særligt fordi barnet vil føle et ansvar overfor de problemer, forældrene har.
2. Giv ikke børnene lov til at stå i midten:
I forhold, hvor der er mange konflikter, kan det ofte ske, at barnet selv tager den medierende/mæglende rolle mellem far og mor. Ofte fordi barnet ønsker at regulere den emotionelle ubalance og den anstrengte atmosfære, der er i familien. Men det job er bare for stort for et barns evner. Bed aldrig jeres børn om at være den, der bringer svære beskeder frem og tilbage mellem forældrene. Det kan være direkte skadeligt for barnet.
3. Fortæl børnene det, når jeres konflikt er løst:
På nøjagtig samme måde, som børn kan blive stressede af at opleve deres forældre skændes, så bliver de også trøstet og får det bedre, når de ved, at far og mor har fundet en løsning på det, der var problemet.
4. Etabler netværk, der kan støtte dit barn emotionelt:
Det kan være, forældrene bliver kede af det, når de mærker, hvordan teenageren trækker sig væk. Men da skal man huske på, at det kan være en god ting for barnet at trække sig, det kan nemlig være utrolig godt for den unge at kunne etablere positiv emotionel støtte udenfor familien. Når forældres konfliktniveau er højt, er det også utrolig vigtigt at kende til din teenagers netværk uden for familien. Derfor er det vigtigt, forældre kender deres teenagers venner og at de er i kontakt med deres lærere, fodboldtræner, naboer, bedsteforældre eller venners forældre.
5. Vær engageret i detaljerne i dit barns hverdags liv:
Det er vigtigt, at forældre ved, hvad der er vigtigt for barnet for at kunne snakke ordentlig med barnet. Kend deres musiksmag, deres venners navne, hvad de laver, når de er ude af huset og deres sociale liv. Vær i det hele taget opmærksom på, at de er forskellige fra dig og at de har deres eget interessante liv.
En af de bedste måder, du kan elske dit barn på, er ved bl.a., at støtte dit barns kærlighed til den anden forælder. Dette viser barnet, hvordan de også kan elske dig. Det viser dem også, at de selv er værd at elske. Teenagere, der oplever den form for respekt og støtte i forhold til deres loyalitet til begge forældre, har større mulighed for selv at lære at løse konflikter på en ordentlig og respektfuld måde senere i deres liv.