Livsstil

Find rundt i dating-junglen

Er det vigtigt, at din partner har en lang uddannelse? Er den fysiske tiltrækning afgørende? Eller søger du en, som vil elske din kat ligeså højt, som du gør? Udbuddet af datingsider er eksploderet, og det kan være svært at finde den, du søger.

Flere og flere hjemmesider lokker med chancen for at finde kærligheden på nettet, og der er efterhånden muligt at søge partner med udgangspunkt i ret specifikke krav.

Hvis du drømmer om et liv på landet, den søde fyr fra fitnesscentret eller en, du kan campere med, skulle mulighederne være gode, hvis du ved, hvor du skal lede.

Her kan du få et overblik over nogle af de danske datingsider på internettet.

Beautifulpeople.dk

Et mødested for attraktive mennesker. For at blive medlem, skal du stemmes ind af de eksisterende brugere, hvis de altså synes, at du er pæn nok.

Uglydating.dk

På denne datingside er det ikke udseendet, der tæller. Siden henvender sig til de, som er trætte af datingsider med fokus på udseende, eller bare ikke er helt tilfredse, når de ser sig selv i spejlet.

Elitedaters.dk

Her møder du primært akademikere og singler med karrieren i fokus. For at blive medlem er det et krav, at du har eller er i gang med en videregående uddannelse.

Boyfriend.dk

Her har homo-, bi- og transseksuelle singler mulighed for at møde en partner af samme køn.

Hjertedating.dk

Hjertedating er lavet for mennesker med et kristent livssyn, og giver dem mulighed for at finde en partner, som deler deres tro.

Fitnessdating.dk

Drømmer du om fyren på løbebåndet ved siden af dig? Måske kan du finde ham på fitnessdating, som er et mødested for mennesker med en fysisk aktiv hverdag.

Singleparent.dk

Datingsite for enlige forældre.

Golfdaters.com

Drømmer du om at trave golfbanen tynd hånd i hånd med din nye kæreste. Så er det her, du skal søge en partner.

Seniordate.dk

Mødested for singler på 40+.

Onlylove.dk

Nyt datingsite uden brugerbetaling.