Livsstil

5 sjove ferieaktiviteter i København

Vinderferietiden er over os, og nu hvor kulden har et solidt tag i Danmark, var det måske en idé at tilbringe en del af den i inde i varmen. Og det er der heldigvis masser af muligheder for en aktiv ferie indendørs. Her er fem forslag til spændende aktiviteter i vinterferien i København.

Blodig vinterferie på Experimentarium

Experimentarium sætter i vinterferien fokus på menneskets krop og organer og fortæller, hvordan vi fungerer. En jæger kommer forbi og parterer dyr - du kan blandt andet opleve en pytonslange blive sprættet op, dissekere et hesteøje og puste en fåre-lunge op.

Bliv klogere på verdens dyr

Zoologisk have inviterer på workshops i deres nye ZooLAB i vinterferien. Her kan du blandt andet lære, hvorfor nogle dyreunger spiser de voksnes afføring, lave dit eget papir af elefantlort og støbe din egen rovdyrklo.

Byg eiffeltårnet i lego

Kom til LEGO Architecture workshop hos Dansk Arkitektur Center og slip dit indre legebarn løs. Her kan du bygge verdensberømte bygningsværker ud af de farverige klodser og skitsere værkerne i tegneværkstedet. Workshoppen er for børn +12 og deres forældre.

Bliv farao for en dag

Glyptoteket inviterer til egyptisk værksted i vinterferien. Her kan du lave kongekroner, halssmykker og amuletter. Tag din dukke eller bamse med og få den lavet om til en mumie. I den egyptiske udstilling "I pyramidernes skygge" kan børnene løse en række gåder og vinde præmier.

Vinterferie i din by

Besøg www.visitdenmark.dk og se, hvad vinterferien byder på i din by.

Bambi på isen

15. og 16. februar kan du komme helt tæt på de populære Disneyfigurer ved showet "Disney on Ice - Helte og Prinsesser" i Forum.