Jordemoderen punkterer 5 myter om amning

Der var engang, hvor nybagte mødre uden videre forklaring kunne stikke en sutteflaske med erstatningsmælk i munden på deres nyfødte - endda helt uden at føle dårlig samvittighed.

Sådan er det ikke længere - med mindre de da har en god grund. Amning er i dag et af de emner, der fylder allermest i hovederne på nybagte mødre. Og det er der en helt naturlig forklaring på - der bliver nemlig sat fokus på amningen i samme øjeblik det nyfødte barn rammer mors mave. Og fokuset fortsætter i det spæde barns første 4-6 måneder, og ofte endda længere.

Der er derfor ikke noget at sige til, at der let opstår myter og historier - for både fagfolk og mødre i den nybagte mors omgangskreds har en holdning til, hvordan man gør det bedst, hvor længe man skal blive ved, hvor ondt det skal gøre osv. osv.

De fem typiske myter

Jordemoder og indehaver af Jordemoder.dk Birgit Thalwitzer er dagligt i berøring med emnet amning, og hun kender derfor alt til de myter, som de nybagte mødre præsenteres for, når de skal amme for første gang.

Hun griber her fat i de fem mest typiske myter. Det viser sig, at de fleste ikke har hold i virkeligheden - læs med her og bliv lidt klogere:

Myte nr. 1: Min mor kunne ikke amme, så det kan jeg nok heller ikke

Alle kvinder er som udgangspunkt skabt til at amme. Men amning er hårdt arbejde, og noget der skal læres og indøves. For at amning skal lykkes, er det vigtigt, at den nybagte moder har lyst til at amme og tiltro til, at det kan fungere. Omgivelserne kan hjælpe ved at støtte, opmuntre og rose hende.

Myte nr. 2: Jeg har små bryster og får nok svært ved at amme

Selvom kvindebryster er forskellige, er de alle skabt til og i de fleste tilfælde egnede til amning. Det handler ikke om størrelsen eller udseendet.

Myte nr. 3: Børn bliver forkælet af at blive ammet for længe

Forkælelse og amning hænger ikke sammen. At amme sit barn længe giver en unik mulighed for et tæt bånd mellem moder og barn, samtidig med at modermælken er et uovertruffent kosttilskud, fyldt med proteiner, vitaminer, mineraler, helt unikt sammensatte fedtsyrer, kalk, antistoffer og bakteriedræbende enzymer. Modermælk har en direkte gavnlig effekt på immunforsvaret, som hovedsageligt opbygges de første 2 år af barnets liv. Nogle mener decideret at modermælken har en gavnlig effekt på hjernens udvikling.

Myte nr. 4: Moderens krop drænes under amning

• Det er rigtigt, at nogle kvinder taber sig meget i ammeperioden, hvilket også kan forklares ved, at nogle oplever øget stofskifte. Men den modsatte situation kan også være tilfældet.
• Kvindekroppen er designet til at amme, og det mest fornuftige, man kan gøre, er at spise og drikke, som man føler behov for - og naturligvis gerne sundt og fornuftigt!
• Supplér gerne med et godt kosttilskud, som er særligt udviklet til gravide og ammende.

Myte nr. 5: Man skal drikke mælk for at producere mælk

I dyreriget er det kun dyreunger, der drikker mælk. Selvom moderen aldrig drikker mælk, kan hun sagtens producere mælk til sit afkom. I menneskenes verden er evnen til at producere mælk lige så lidt afhængig af et mælkeindtag. Mælk er en god kilde til kalk, men har ingen betydning for kvinders mælkeproduktion i øvrigt.