Zulu Awards' smukkeste kjoler
Det vrimlede med flotte kjoler på den røde løber ved Zulu Awards 2012
Glimmer, flotte farver og funklende perler. Stjernerne spankulerede ned ad den røde løber i de smukkeste kjoler ved årets Zulu Award.
Hvilken kjole synes du er den flotteste?
Ibi Støving
Ibi Støving var klædt i en glimtende grøn sag, som hun har købt i genbrugsbutikken Prag på Vesterbrogade. "Når det er Zulu Awards, må det godt være lidt gakket. Jeg er vild med vintage og genbrug. Jeg kan godt lide at vide, at jeg helt sikkert er den eneste, som har den kjole på i aften," siger Ibi Støving til tv2.dk.
Amalie
Amalies kjole er lavet af den danske designer Rikke Gudnitz. "Jeg synes den passer til en ung pige som mig. Den er ikke for damet. Jeg elsker farven, og så synes jeg, der er lidt svanekjole over den," siger Amalie til tv2.dk.
Mille Dinesen
Mille Dinesen var i aftenens anledning i en kjole fra Stasia. "Jeg syntes, at den skulle have lidt gas med perler og glimmer. Faktisk er det en lille smule grænseoverskridende for mig, for jeg går normalt ikke i den slags" siger Mille Dinesen til tv2.dk.
Aura
Aura har valgt at gå på den røde løber iført en kjole fra den danske designer Anne Sofie Madsen. "Anne Sofie Madsen er en rigtig dygtig designer - hun var min favorit ved Copenhagen Fashion Week," siger Aura til tv2.dk.
Christiane Schaumburg-Müller
Ligesom Amalie havde Christiane Schaumburg-Müller valgt en kjole fra den danske designer Rikke Gudnitz. "Jeg fik kjolen af Rikke Gudnitz i fødselsdagsgave, da jeg fyldte 30 år," siger Christiane Schaumburg Müller til tv2.dk.