Christianes kjole er den smukkeste

Læserne er ikke i tvivl - Christiane Schaumburg-Müller bar den flotteste kjole ved årets Zulu Awards

Det vrimlede med smukke kjoler på den røde løber ved Zulu Awards 2012. Men Christiane Schamburg-Müllers var den flotteste - det mener tv2.dk's læsere, som gav hende overbevisende 60 % af stemmerne, og dermed sejrer Christianes kjole over Ibi Støvings, Amalies, Auras og Mille Dinesens.

Christiane Schaumburg-Müller fik den flotte sorte kjole med den åbne ryg i 30-års fødselsdagsgave af den danske designer Rikke Gudnitz, som især er kendt for sine smukke fest- og brudekjoler.

Ibi snupper andenpladsen

Ibi Støvings grønne vintagekjole indtager andenpladsen med 18 % af stemmerne, og Mille Dinesens sølvgrå kjole fra Stasia tager tredjepladsen med 12 %.

Auras hvide kjole, som er designet af danske Anne Sofie Madsen, indtager sidstepladsen med kun 1 % af stemmerne. Knap 4.000 læsere har stemt på deres favorit blandt de fem flotte kjoler.