"Marselisborg var mørkt og gammeldags"

Påsken nærmer sig, og traditionen tro vil dronning Margrehte og prins Henrik tilbringe forårsdagene i deres århusianske 'sommerhus', Marselisborg.
Helt præcist fra lørdag 31. marts er der ifølge kongehusets kalender residensforlæggelse til slottet, der oprindeligt var en folkegave til det nygifte tronfølgerpar prins Christian, senere Christian den 10., og hans hustru Alexandrine.
Som en del af gaven opførte arkitekt Hack Kampmann i 1899-1902 det nuværende Marselisborg slot, som siden 1967 har været en skattet sommerbolig for Margrethe og Henrik. I de senere år har familien også regelmæssigt tilbragt julen her.
Gad ikke slottet
I anledning af slottets 110 års jubilæum i juni, har forfatteren Johan Bender begået en bog om Marselisborg, som dronning Margrethe har bidraget flittigt til. Blandt andet fortæller monarken, at hun i første omgang ikke var overvældende begejstret over gaven fra kong Frederik den 9.
"Da, vil jeg sige, at jeg egentlig ikke var specielt glad for at få huset foræret af min far i sin tid. Jeg husker det fra besøg hos min farmor som mørkt og noget gammeldags," fortæller dronningen i 'Prinseboligen i Jylland'. Prins Henrik fik imidlertid sin kone på andre tanker:
Da, vil jeg sige, at jeg egentlig ikke var specielt glad for at få huset foræret af min far i sin tid
Dronning Margrethe
"Men prinsgemlaen så muligheder i det og talte godt for det, og da så min far sagde, at vi måtte gøre med det, lige hvad vi ville, begyndte vi at overveje, hvordan huset kunne gøres mere beboeligt og rart."
Ikke plads til gæster
Nu befinder regentparret sig som fisk i vandet i den jyske hovedstad. Men plads til større selskabelighed rummer stedet ikke.
"Kampmanns blanding af klassisk og jugendstil finder jeg dristig og moderne for sin tid, og det virker ganske charmerende. Men helt praktisk er huset nu ikke, og så er det faktisk ret lille, ja egentlig for lille," fastslår dronningen og uddyber:
Men helt praktisk er huset nu ikke, og så er det faktisk ret lille, ja egentlig for lille
Dronning Margrethe
"Der går blandt andet en masse plads til indgangshallen, og vi kan næsten ikke have gæster boende. Dem har Kampmann ikke tænkt på."
Samlingssted for den nærmeste familie
Og det er måske ikke så tosset endda. For på deres jyske residens kan regentparret med god samvittighed slappe af omgivet af den nærmeste familie, der jo - på trods af den efterhånden ganske omfangsrige størrelse - sagtens kan indlogeres på de - trods alt - mange kvadratmeter.
Johan Benders bog, 'Prinseboligen i Jylland' kan erhverves for godt et par hundrede kroner.