Dronningen får jubilæumshilsen fra gamle punkere

Dronning Elizabeth får musikalsk hilsen fra The Sex Pistols, når festlighederne i anledning af hendes 60-års regeringsjubilæum kulminerer til sommer.
De aldrende punkrockere genudsender deres version af "God Save the Queen".
Singlen kommer på gaden i juni, hvor monarken bliver fejret i mange dage og blandt meget andet hyldes med en gigantisk flotillesejlads på Themsen.
Sex Pistols vil også være med i festlighederne og bidrager altså med deres kontroversielle bud på den britiske nationalsang.
Første gang til 25-års jubilæet
Punkbandet sendte singlen på gaden første gang i maj 1977, hvor dronning Elizabeth fejrede sine første 25-års jubilæum på tronen. Skæringen strøg direkte ind på hitlistens andenplads, men blev forbudt på BBC, ligesom en lang række uafhængige radiostationer nægtede at spille den.
Men bliver hun glad, Lizzie?
Det er da også tvivlsomt, om den jubilerende monark bliver ligeså glad for genudgivelsen som Sex Pistols' fans.
Gruppens pladeselskab Universal Music planlægger også at genudsende bandets debutalbum "Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols" fra oktober 1977.