Livsstil

Her er Europas drømmeprins

Skal man tro det tyske netmagasin Bunte, er Norges kronprins Haakon Europas mest attraktive royale mand.

På spørgsmålet: 'Hvem er Deres personlige drømmeprins?' peger hele 44 procent af brugerne i skrivende stund på Haakon Magnus. Norges kommende konge distancerer sig således klart fra svenskernes Carl Philip og vores egen Frederik, der med hver 15 procent af stemmerne må deles om andenpladsen.

Storbritanniens prins Harry tegner sig for fjerdepladsen, dernæst følger Hollands Willem-Alexander, mens bundproppen deles mellem Spaniens Felipe og - noget overraskende - den ellers så populære prins Willam.

Giver konen plads

Bunte forklarer den 38-årige kronprins Haakons overbevisende føring med, at han er "charmerende, sexet og klog. En mand, der vinder ved nærmere bekendtskab og som giver plads til sin hustru, kronprinsesse Mette-Marit."

Charmerende, sexet og klog. En mand, der vinder ved nærmere bekendtskab og som giver plads til sin hustru, kronprinsesse Mette-Marit

Bunte

Derudover fremhæves den norske tronfølgers åbenlyse kvaliteter som far, hvor han formår at kombinere sport med familie-aktiviteter. Han er glad for naturen, værner om miljøet.

Er resultatet mon et udtryk for, at afstemningen er tysk? Vi lader det komme an på en prøve og beder om dit bud på Europas drømmeprins.