Danskerne: Frederik er drømmeprinsen

Torsdag kunne vi fortælle om en afstemning på det tyske netmagasin Bunte, der kårer Norges kronprins Haakon som Europas mest attraktive. Danskerne er - vel ikke helt overraskende - lodret uenige med tyskerne.
Når vi beder de danske brugere om at give deres bud på en drømmeprins, svarer mere end halvdelen, at kronprins Frederik bør løbe af med titlen. Men også herhjemme klarer Norges tronarving sig flot og ryger ind på en sikker andenplads.
Svenske Carl Philip stryger ind på tredjepladsen, mens britiske Harry og William lægger sig komfortabelt over feltets bundskrabere, som efter danskernes mening er Hollands Willem Alexander og Spaniens Felipe.
Validitet?
Kritiske røster kunne indvende, at tyskerne blander æbler og pærer sammen, idet feltet ikke konsekvent udgøres af tronarvinger.
Hverken prins Carl Philip eller prins Harry hører således naturligt hjemme i afstemníngen. I modsat fald burde det være et dansk krav, at prins Joachim også fik en plads på listen :-)