Livsstil

5 gode råd før mobilen bliver væk

Det er vigtigt at sikre mobilen og iPad'en mod cyberkriminalitet, før du rejser. Her får du 5 gode råd til, hvordan du beskytter dig mod misbrug af mobiltelefonen, hvis den bliver væk:

1.Hav en nødplan klar, inden du rejser.

Det vil sige, at du skal have skrevet de nødvendige oplysninger om din smartphone eller tablet ned og tage dem med dig. Skriv eksempelvis telefonnummeret til dit teleselskabs kundeservice ned samt dit kundenummer, SIM-kortnummer og det 15-cifrede IMEI nummer (International Mobile Equipment Identifier).

2.Du kan finde din tabte enhed via GPS.

Har du har installeret det, kan du lokalisere din telefons position ved hjælp af indbygget GPS-funktionalitet.

3. Beskyt dine kontakter, fotos og filer.

Det kan du gøre ved at have adgangskode på din smartphone eller tablet, så uvedkommende ikke kan få umiddelbar adgang til data.

4. Bloker SIM-kortet hurtigst muligt

Så undgår du, at andre ringer fra din telefon - en regning, du skal betale. Ring til dit teleselskab og sørg for, at SIM-kortet bliver spærret i tilfælde af tyveri eller tab.

5. Anmeld tyveri, når du har lukket telefonen.

Du skal oplyse IMEI-nummeret, da politiet skal bruge nummeret til politirapporten. Er din smartphone eller tablet forsikret, bør du også straks kontakte dit forsikringsselskab.