Taler dit barn grimt?

"Luk røven", "sådan noget fucking lort" og "dit store svin" - taler dit barn sådan? Gør dit barnebarn? Eller dine mindre søskende måske?
I ovenstående klip fra Go' Morgen Danmark fortæller Familievejleder Lola Jensen, hvad man skal gøre, hvis ens barn taler grimt.
Hun mener at langt størstedelen af børn grimme sprogbrug stammer fra det offentlige rum. Det kan selvfølgelig godt ske, at det også kommer hjemmefra, men det er som oftest ikke tilfældet.
Børn samler sammen
"Børnene samler ind fra tv, radio og fra alle sider. Når de hører et større barn i børnehaven sige et bandeord, de ikke kender, så tager de det med hjem og afprøver det, fordi de har oplevet en reaktion," siger Lola Jensen.
Men når børnene ikke er så store, så mener hun ikke, at man skal gøre det store nummer ud af at skælde ud, hvis de siger et bandeord.
I stedet kan man sende barnet ind på sit værelse, hvor det kan få lov til at komme ud med det hele, inden det vender tilbage til familie-fællesskabet.
Ikke en straf
"Det er ikke en straf at komme ind på værelset. Tværtimod - det er da herligt, at man kan komme derind og sige alle de forbudte ord," siger Lola Jensen.
De små børn ved ikke, aner ofte ikke, hvad de siger, og flere forældre kan endda synes det er sødt, hvis lille Mathias pludselig udbryder "din lort".
Men når barnet nærmer sig de fire år, så kan man aflæse på kropssporget, om det mener det, eller om det er "for sjov".
Få svarene på seerspørgsmål
Se indslaget og få alle Lolas råd med på vejen.
I indslaget herunder kan du se, hvordan Lola svarer på seernes spørgsmål.
Vær med på debatten på Facebook-siden, som du finder i linkboksen.