Livsstil

Her er verdens mest ubehagelige lyde

En ny undersøgelse har afgjort, at lyden af en kniv, der slibes mod en glasflaske, er verdens mest ubehagelige

Britiske forskere, der har studeret hjernens reaktion på ubehagelige lyde, har fundet frem til, at det møgirriterende hvin, der lyder, når en kniv skærer på en glasflaske, er den mest ubehagelige lyd i verden. Det skriver The Telegraph.

I undersøgelsen på universitetet i Newcastle har 13 testpersoner lyttet til 74 forskellige lydoptagelser, samtidig med at de fået målt deres hjerneaktivitet af en MRI-scanner.

På en andenplads i undersøgelsen kommer lyden af en gaffel på glas, mens lyden af kridt på en tavle snupper tredjepladsen.

Kamp mod tinnitus og migræne

Når vi hører lyde som negle, der kradser mod en tavle, tager mandelkernen kontrol over aktiviteterne i hørecortex, og det er det, der gør mennesker mere følsomme over for den ubehagelige lyd.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det uvist, hvorfor øret er så følsomt over for denne type lyde. Studiet, der er publiceret i Journal of Neuroscience, kan være med til at have en virkning på tinnitus og migræne.

"Det kan måske have en virkning på følelsesmæssige lidelser som tinnitus og migræne, hvor det ser ud som om, at der er en højere opfattelse af ubehagelige lyde," siger professor Tim Griffiths, der står bag undersøgelsen.

De 10 mest ubehagelige lyde

  • 1 Kniv på en flaske
  • 2 Gaffel på glas
  • 3 Kridt på en tavle
  • 4 Lineal på en flaske
  • 5 Negle på en tavle
  • 6 Kvindeskrig
  • 7 Vinkelsliber
  • 8 Hvinende bremser på en cykel
  • 9 Babygråd
  • 10 Elektrisk bor

De mindst ubehagelige (af de 74) lyde

  • Klapsalver
  • Babygrin
  • Torden
  • Rindende vand

I afstemningen kan du være med til at afgøre, hvilken lyd der er den mest ubehagelige. Du kan lytte til lydene via linkboksen til højre.

Øverst i artiklen kan du se klippet fra Go'morgen Danmark om undersøgelsen.