Livsstil

Hvad er værst: En fødsel eller et spark i skridtet?

Hvad gør egentlig mest ondt: Et spark i skridtet eller en fødsel? Det spørgsmål forsøger nyhedsredaktør på Videnskab.dk, Thomas Hoffmann her at kaste lidt lys over.

"Det er faktisk helt vildt svært at måle, hvad der gør mest ondt, for det er ikke sådan lige til at oversætte to forskellige slags smerte, og så sammenligne dem direkte, idet der er forskellige ting, som spiller ind på, hvordan man oplever smerte," siger Thomas Hoffmann og tilføjer:

"Hvor stor er smerten på en skal fra 0 til 10 - gør det helt vildt ondt eller gør det hygge-ondt? Derudover spiller tiden også en rolle - er det en gentagende smerte? Ligesom typen også spiller ind på billedet af smerten - er det et riv, et vrid eller et tryk?"

Således lidt mere oplyst må konklusionen på spørgsmålet være, at det ikke kan besvares entydig, da smerte en svær og relativ størrelse. Til gengæld er svarene på, hvorfor ølbobler stiger fra samme sted i ølglasset, hvorfor træer og buske taber deres blade om vinteren, og hvorfor man skal på toilettet, når man bliver nervøs noget mere ligetil - og du finder dem nedenfor:

Hvorfor stiger ølbobler fra samme sted i ølglasset?

"Den helt korte forklaring er, at øl gerne vil af med sin kuldioxid, når den bliver hældt op i glasset. Derudover skydes det også, at boblerne gerne sætter sig i små sprækker eller ved noget snavs, hvis der er det. Men på et tidspunkt er der så meget CO2 (som altså er kuldioxid/bobler), at det ikke kan være der i sprækkerne eller ved snavset, og så søger det mod overfladen. Og så ligner det altså, at alle boblerne kommer fra det samme sted."

Hvorfor taber træer og buske deres blade om vinteren?

"Når det bliver koldt, bliver træerne en lille smule stressede. De begynder derfor at sende nogle hormoner rundt, for at passe på sine næringsstoffer. Hormonerne går ind og påvirker stedet, hvor bladet sidder fast på grenen, og så falder bladende af."

Hvorfor skal man på toilettet, når man bliver nervøs?

"Det er faktisk lidt det samme som med træerne. Når vi som mennesker bliver stressede, udskiller vi hormoner rundt i kroppen. De hormoner gør, at vi bedre fornemmer vores tyktarm, og det kan så gøre, at vi pludseligt kan mærke, at vi skal på toilettet."

"Der er forskere, der forsker i dyrs "toilettrang" når de bliver stressede, fx hvis de føler sig truet af en slange. Man har fundet ud af, at dyrene tømmer sig, sådan at de bliver en smule lettere og på den måde hurtigere kan løbe væk fra det, de er bange for."

Mens du i videoen ovenfor også får svar på, om mænd kan amme, og hvad meningen med livet er, kan du i bogen "Hvad gør mest ondt: En fødsel eller et spark i skridtet?" finde svare på 77 lignende spørgsmål.