Livsstil

Her er de mest almindelige danske navne

Flest danske kvinder lystrer navnet Anne, mens flest danske mænd hedder Peter. Det viser spritnye tal fra Danmarks statistik.

Statistikken er en opgørelse af navne for hele befolkningen, der boede i Danmark pr. 1. januar 2013, og den lister de 20 mest anvendte navne blandt den danske befolkning netop nu.

Mens Anne altså er det mest almindelige pigenavn, og Peter er det mest gænges drengenavn, topper Jensen til stadighed listen over de meste anvendte efternavne. Der er altså stadig rigtig mange 'Jensner' i Danmark - 264.824 for at være helt præcis. Se hele listen via linket i boksen nedenfor.

Hvilke pige- og drengenavne, der ud over Anne og Peter ligger på listen over de mest almindelige kan du se her:

.

De mest almindelige drengenavne:

  1. Peter
  2. Jens
  3. Lars
  4. Michael
  5. Henrik
  6. Søren
  7. Thomas
  8. Jan
  9. Niels
  10. Christian
  11. Jørgen
  12. Martin
  13. Hans
  14. Anders
  15. Morten
  16. Jesper
  17. Ole
  18. Per
  19. Erik
  20. Mads

De mest almindelige pigenavne:

  1. Anne
  2. Kirsten
  3. Hanne
  4. Mette
  5. Anna
  6. Helle
  7. Susanne
  8. Lene
  9. Maria
  10. Marianne
  11. Inge
  12. Karen
  13. Lone
  14. Bente
  15. Camilla
  16. Pia
  17. Jette
  18. Charlotte
  19. Louise
  20. Inger

Det almindelige er ikke populært

Hvis du nu sidder og klapper i hænderne over, at dit navn ligger lunt på listen, så skulle du måske i stedet lige klappe hesten. For dit navn kunne nemlig meget vel være på vej ud.

Således er der fra 2012 til 2013 blevet hele 228 færre med navnet Anne. Og samtidig er det mest populære pigenavn til nyfødte ifølge de seneste tal Emma. For drengenes vedkommende er det William, der hitter blandt babyerne, mens antallet af danske mænd med navnet Peter er blevet reduceret med 256 det sidste år.

Vil du se om dit navn er på vej ud eller ind så prøv Danmarks Statistiks sjove beregner, der hurtigt fortæller dig hvor mange navnesøstre eller -brødre, du har og har haft i Danmark. Og tjek også, om dit navn er blandt dem, der i stor stil tildeles nyfødte. Du finder begge beregnere ved at følge de to links i boksen til højre.