Livsstil

Guide: Lav seje fastelavnskostumer

På søndag er det fastelavn, men rigtig mange børn skal allerede i morgen slå katten af tønden i børnehaver og vuggestuer over hele landet.

Og hvorfor ikke prøve noget andet end de færdigsyede dragter, hvor børnene render på tro kopier af sig selv hele dagen?

Rekvisitør Naja Lund Schmidt viser dig, hvordan du enkelt og billigt kan lave seje og helt unikke fastelavnskostumer til familiens mindste.

Gå i gemmerne og find nogle gamle papkasser, noget stof og nogle rester helt almindelig akrylmaling, en gammel skumgummimadras og lidt lim - så er du godt på vej til at forvandle dit barn til et spejlæg med bacon, en juicebrik med sugerør, en skinketoast eller noget helt fjerde.

Se med i videoen øverst på siden, hvor Naja Lund Schmidt viser dig, hvor let det er.