Derfor sender vi gækkebreve

Der er ikke så lang tid før påsken er over os. Det er en hyggelig tid, hvor vi dekorerer æg, spiser chokolade fra påskeharen og sender gækkebreve til hinanden. Vi har kigget på hvordan nogle af de moderne påsketraditioner startede.

Påsken er oprindeligt en jødisk fest, hvor man fejrer israelitternes befrielse fra Egypten. Det er også den ældste kristne fest, for det var i påsken, at Jesus blev korsfæstet og genopstod.

I dag fejrer langt de fleste dog påsken som forårets bebuder. Der er mange traditioner, som har absolut intet at gøre med den kristne del af påsken. Vi har kigget på nogle af de moderne påsketraditioner, og hvor de stammer fra.

Dekorering af æg

Dekorering af æg har været en del af den danske kultur. Helt tilbage til 1600-tallet kan man finde vidnesbyrd om de farvede æg. Christian d. 4's datter, Leonora skriver i hendes erindringer, at hun i 1667 gav et dekoreret påskeæg til en medfange, da hun sad indespærret i Blåtårn.

Dengang blev æggene farvet med naturlige farvestoffer, som saften fra rødbeder og skarntyder. Senere, da industrialiseringen kom, fik man kunstige farvestoffer, og udsmykningen nåede et helt nyt niveau.

Det var først i starten af 1900-tallet, at man begyndte at puste æggene tomme, før man dekorerede dem.

Hvorfor det lige netop er æg, man forbinder med påsken hænger sammen med, at høns traditionelt begynder at lægge flere æg i takt med at det bliver lysere udenfor. Det gør det som regel omkring påsken, og det blev dermed en naturlig del af påskefesten.

Gækkebreve

Gækkebrevet er en dansk skik som går flere hundrede år tilbage. Forgængeren til gækkebrevet var bindebrevet, hvor man bandt en knude, der skulle løsnes. Ideen var så at binde knuden rigtig hårdt, for kunne man ikke løsne knuden, skulle man give et gilde.

Det var først senere, at denne tradition med at give og modtage noget blev smeltet sammen med gækkebreve.

Gække brevet kaldes sådan, da det ofte var en tradition at sende en vintergæk med det fine gækkebrev. Gækkebrevet kan også have sit navn fra det at drive gæk med nogen, altså at narre dem. I slutningen af 1600-tallet var det også skik, at man prøvede at få modtageren til at røre ved en vintergæk, for så var de ens nar resten af året. Det kunne man gøre på flere snedige måder, blandt andet ved at gemme det i modtagerens lomme.

Påskeharen

Påskeharen har tyske aner. Den stammer fra Heidelberg-området i 1600-tallet. Den bliver dog først rigtig populær i Danmark efter 1920'erne. Indtil da har sønderjyderne og langelænderne stiftet bekendtskab med påskeharen. Den plejer at komme på besøg og gemme farvede æg forskellige steder i huset og haven. Det er så op til børnene at finde æggene, der oftest er af chokolade.

Kilde: Dansk Folkemindesamling