Vores genbrugshjem: Sådan laver du selv et mørkt gulv

I TV 2-programmet 'Vores genbrugshjem' forvandler designer Søren Vester sammen med parret, Antoinette og Julian, et lyst plankegulv til et mørkt plank

I TV 2-programmet 'Vores genbrugshjem' forvandler designer Søren Vester sammen med parret, Antoinette og Julian, et lyst plankegulv til et mørkt plankegulv, der giver masser af varme og hygge til stuen. Se her, hvordan du let kan gøre dem kunsten efter. 

Se 'Vores genbrugshjem' på TV 2 PLAY

Antoinette og Julian er flyttet fra storbyen til Møn med børn, hunde og katte for at dyrke det nære liv på landet. Og i Brønshøj bor Lærke, Jacob, deres fire børn, hunde, katte og høns i et hus, der skriger på en kærlig hånd. Begge familier er vilde med genbrug, men kan deres boligdrømme blive til virkelighed, når de får seks uger, et budget og en designer til at hjælpe med at indrette deres hjem med genbrug? Der skal tænkes kreativt, for hvordan laver man det hele selv ud af noget, der ligner en bunke gammelt skrammel? Begge familier skal færdiggøre et rum i hvert program. To dommere afgør, hvem der har gjort det bedst - og dermed vinder ekstra hjælp til næste uges rum.

I denne uge er det stuen, der skal have en kærlig hånd - familien i Brønshøj går i gang med at skabe en reol af genbrugsmaterialer, mens familien på Møn maler gulvet mørkt og laver et langt genbrugs-skrivebord til hele familien. Antoinette og Julians mørke gulv i stuen får mange rosende ord med på vejen, fordi det skaber masser af hygge, varme og stemning i stuen. I videoen øverst på siden viser designer Søren Vester dig, hvordan du forholdsvis let selv kan gøre dem kunsten efter.

Se videoen og skriv dig følgende seks ting bag øret, inden du selv går i gang:

1. Brug skibslak, fordi det er meget slidstærkt

2. Tilføj den mørke farve til lakken og husk at røre det hele op i en beholder uden kanter, så du kan røre farven helt ud og få en ensartet farve

3. Farven skal være mørk, men ikke så mørk, at man ikke kan se knasterne i træet

4. Sørg for at blande nok farve fra starten, så du har nok til hele gulvet - den farve du blander er unik, så for at hele gulvet får den samme farve, skal der laves nok fra starten

5. Smør lakken godt ud med lange penselstrøg og lad den tørre mindst 20 timer

6. Smør efterfølgende gulvet over med en gang klar lak

Det skal du bruge:

Skibslak – blank

Flydende farve der kan købes i byggemarkeder

En pensel

En rørepind

En beholder til at røre i, hvor du kan komme rundt i alle kanter

Blank lak til at pensle over med til sidst – efter farvningen er tørret