Livsstil

Cecilie Hother smider tøjet på nudist-campingplads

Du kan se Frihuset på TV 2 PLAY

Det med at kaste sig ud i lidt grænseoverskridende eventyr er ikke helt fremmed for tv-værten Cecilie Hother, der i sidste uge tilbragte fire dage alene i en skov. 

Her i sensommeren tog Cecilie Hother på besøg på en campingplads kun for naturister. Og når man er på besøg hos andre, skal man opføre sig på deres betingelser, og derfor var der ikke andet for, end at tv-værten måtte smide tøjet.

Du kan få en lille forsmag på onsdagens udgave af Frihuset, hvor Cecilie Hother er på besøg på nudisternes campingplads.

Du kan se Cecilie Hother smide tøjet i videoen øverst i artiklen og se hele indslaget onsdag i Frihuset, der begynder kl. 11.20

Cecilies udfordring

Udfordring:

Frilufts-entusiasten Peter Tanev har udfordret sin kollega Cecilie Hother til at klare sig alene i en skov et sted i Danmark i fire døgn uden telt, sovepose og liggeunderlag - og kun med den mad, hun selv kan fange eller finde i skoven. Hun overvåges døgnet rundt af fire ubemandede kameraer

Livestreaming:

Udfordringen finder sted fra mandag 1. september og frem til fredag den 5. september klokken syv om morgenen. Du kan følge med live på fri.tv2.dk døgnet rundt.

Straf:

Klarer Cecilie Hother udfordringen, har Frihusets seere bestemt, at Peter Tanev skal fremvise en dans for publikum i dette års udgave af 'Vild med dans', som har premiere på TV 2 fredag den 12. september